Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buckingham ell. Bucks (Navnet af de store Bøgeskove, som tidligere fandtes her), Grevskab i det sydlige Mellem-England - Buckingham, - 1) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1592-1628) - 2) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1628-1687)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hertford, Bedford, Northampton og Oxford; det
er 1931 km2 med (1911) 219583 Indb.; Hovedstad
er Aylesbury. De til Kridtformationen
hørende Chiltern Hills, hvis højeste Punkter naar
290 m, skiller den sydlige Del ved Thames, der
har frugtbare lerede Jorder, fra Sletten om
Aylesbury, der er meget rig paa Græsgange og
vandes af Thames’ Biflod Thame; den nordlige
Del hører til Ouses Dal. 83 % af Arealet er
opdyrket, deraf en stor Del anvendt som
Græsgange. De vigtigste Næringsveje er Agerbrug og
Kvægavl, og Grevskabet er et vigtigt
Forraadskammer for London; Hvede og Havre er de
vigtigste Kornsorter, men de vigtigste
Produkter er Smør, Fedekvæg og Fjerkræ. Industrien,
der især beskæftiger sig med Kniplinger og
Straafletning, er kun ringe. Great Western og
North Western Jernbanerne gennemskærer B.
Grevskabet sender 3 Medlemmer til
Parlamentet. B., der hørte til det gl. Kongerige Mercia, har
mange Oldtidslevninger, saaledes den rom. Vej
Watling street. Den gl. By B. i Grevskabet af
s. N. ved Ouse, 5 km NV. f. Aylesbury, har
(1911) 3282 Indb., en Latinskole og nogen
Industri i Kniplinger. I Nærheden Hertugen af B.’s
Herresæde Stowe.
G. Ht.
Buckingham [↱băkiŋəm], 1) George
Vi1liers, Hertug af, eng. Minister, f. 20. Aug.
1592, d. 23. Aug. 1628, var yngre Søn af en adelig
Godsejer. 1615 kom han i Yndest hos Kong
Jakob I, snart efter tillige hos Tronfølgeren
Karl; hans friske Kavalervæsen, hans Rigdom
paa Planer og Udveje fortryllede de to tunge,
ufriske Fyrster; men hans Indflydelse har mere
end noget andet forberedt Kongemagtens Fald,
saa hensynsløs og letsindig var han i sin
Omgang baade med Penge og Mennesker. Han
steg hurtig til de fineste Hofstillinger, blev
Storadmiral, Viscount Villiers, 1617 Jarl af B. og
1623 Hertug, en Titel, der genindførtes til Bedste
for ham. Som den, der ledede Uddelingen af
al kgl. Gunst og Gave, drog han Slægt og
Venner frem og blev selv Landets næstrigeste
Godsejer. Hans Udenrigspolitik bragte ham idelig i
Strid med Parlamentet, især fordi han for at
faa Penge til Krigstog og Subsidier drev paa
Tvangslaan og andre ulovlige
Finansoperationer. En Tid var han spanskvenlig og nær ved
at gaa over til Katolicismen, men paa en Rejse
1623 til Madrid sammen med Karl, som skulde
bejle til en sp. Kongedatter, blev han uklar med
de ledende Mænd, der ogsaa stødtes af hans
Udsvævelser, og nu vilde han føre England ud
i Kampen med de kat. Stormagter i
Trediveaarskrigen. Dette var meget populært, men
uheldige Felttog, han satte i Gang, ødelagde
snart al Tillid til ham. Efter Jakob I’s Død 1625
tog han til Frankrig for at virke for en Alliance
mod Spanien, men Richelieu’s Kampe mod
Huguenotterne stod i Vejen, og B.’s Sendelse
er blevet navnkundigst ved hans taktløse
Kurmageri til den fr. Dronning. To Parlamenter
maatte Kongen opløse, fordi de anklagede hans
Yndling og krævede ham fjernet, og efter at B.
1627 havde haft Uheld med et Tog, han selv
ledede for at undsætte Huguenotterne, der
belejredes i La Rochelle, var han saa forhadt
som aldrig før. 1628 indgav et nyt Parlament
petition of rights for at hindre Gentagelse af
hans Overgreb. Kongen gik ind paa dets Krav
og fik derved Bevillinger til et nyt fr. Krigstog,
men Stormløbene paa B. strandede atter. De
gav imidlertid en personlig Fjende, Officeren
Felton, Mod til at hævne sig. Han dræbte B.
med et Knivstik, medens han i Portsmouth var
i Færd med at tage Kommandoen over
Undsætningsflaaden. (Litt.: Gardiner, A
history of England 1603—42 [London 1890—95]).
2) George Villiers, Hertug af, eng.
Minister, f. 30. Jan. 1628, d. 17. Apr. 1687. Søn
af ovenn., arvede sin Faders fyrstelige Formue
og voksede op med Kong Karl’s Børn. I
Borgerkrigen
kæmpede han
paa Kongens
Side, fulgte
Prins Karl paa
hans skotske
og eng. Felttog
1650—51, og
opholdt sig
derefter
landflygtig i
Frankrig. Hans
Godser var
konfiskerede
og en stor Del
af dem i
General Fairfax’
Besiddelse.
Han fattede da
den Plan at
vinde dennes
Datters Kærlighed og ægte hende, vendte
1657 tilbage til England og opnaaede virkelig,
hvad han vilde, men Cromwell lod ham fængsle,
og først efter dennes Død kom han paa fri
Fod. Ved Karl II’s Tilbagekomst fik han sine
Godser igen; han fik en fremragende Stilling i
Hofkredsen ved sit Vid, sit Kvindetække, sin
Ødselhed og sine mange gale Streger, og han
staar i Mindet som den typiske
Restaurationstids Kavaler. Mest omtalt var hans Slagsmaal
med en adelig Fælle i selve Parlamentet og
hans Duel med Jarlen af Shrewsbury, hvis
Hustru han havde forført. Han dræbte Manden
og havde siden Grevinden paa sit Slot
sammen med sin egen Hustru. I Litteraturhistorien
er han kendt som Hovedforfatteren til The
Rehearsal, en Parodi paa det heroiske Drama
(opført 1671). Det har sagtens givet nogle
Impulser til »Kærlighed uden Strømper«, der
imidlertid staar langt over det. B.’s Intriger mod
Lordkansleren Clarendon bragte ham en Tid i
Fængsel, men efter dennes Fald 1667 hørte han
til Kongens vigtigste Raadgivere, uagtet han
ingen officiel Del havde i Statsstyrelsen. Omkr.
1670 regnedes han for Medlem af »Cabalen«,
der fremmede Kongens upopulære fr. Politik. B.
ønskede Alliance med Frankrig mod Holland, og
religiøs indifferent som han var, vilde han
tolerere Katolikker saa vel som Presbyterianere,
men han anede ikke, at Karl havde solgt sig til
Ludvig XIV og var hemmelig Katolik.
Efterhaanden kom han derfor i Uoverensstemmelse
med Kongen og hans andre Raadgivere,
 |
| G. V. Buckingham. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
