Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budapest (hertil Kort), Ungarns Hoved- og Residensstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Garnisonskirken fra 13. Aarh. med Andreas III’s
Gravmæle. I O-Buda findes fl. rom.
Oldtidslevninger, saaledes en Akvædukt, et Amfiteater,
Bade o. s. v. Paa en Høj mellem O-Buda og
Buda staar det kuppelformede Gravmæle over
den muhammedanske Helgen Gyl Baba
(»Rosenfaderen«), der besøges af mange Pilegrimme fra
Orienten. Buda er særlig rig paa Bade. Lige
N. f. det nysnævnte Punkt ligger det berømte
Kaiserbad (Császárfürdö) med 11
Svovlkilder (28—65°) og Lukasbad (35—60°).
Ved Foden af Gellert-hegy findes fl. jern- og
kalkholdige Kilder som Raizerbad
(Ráczfürdö) og Bruckbad (Rudasfürdö).
Pest, der er langt større, ligger paa den
lave, venstre Bred af Donau; den er prægtigere
anlagt med brede, lige Gader, store Pladser og
Rigdom paa monumentale Bygninger. Pest
bestaar af den indre By (Belváros), den
ældste og mest uregelmæssig byggede Del, hvoraf
mærkes Forstæderne Leopoldstad
(Lipótváros) mod N. ved Margit-Broen, den
smukkeste Del af Byen og Centrum for Handelen,
mod V. Theresia- og Josefsstaden og
mod S. Frantsstaden; længst mod Ø.
ligger Forstaden Köbánya (Steinbruch)
rned store Svinefedningsanstalter, Vinbjerge og
Villaer. Langs Donaus venstre Bred strækker
sig de prægtige, c. 4 km lange Kajer, fra
Margit-Broen til Toldhuset; den vigtigste er den
1 1/2 km lange Frants Josefs-Kaj, som er Byens
mest yndede Promenade, og hvor de mest
fashionable Kafeer og Hoteller ligger. Den indre
By er omgivet af den indre Ringgade, en Kreds
af brede Bulevarder paa de gl. Voldes Plads;
Váczi Körut forbinder den indre Ringgade med
Grosse Ring-Strasse, en lang Række af
Bulevarder, der i en Halvcirkel fører fra
Margit-Broen midt igennem Byen til Boráros-Pladsen
nær Toldhuskajen. En af de smukkeste Gader
er Andrássy Ut, 34—46 m bred og 2,2 km lang,
der fører fra Váczi Körut til Városliget
(Byskoven), B.’s smukkeste Park; det er en stærkt
befærdet Gade, men i sin sidste Halvdel
omgivet af Villaer og Haver. Pest har mange Torve
og Pladser, de fleste prydede med Statuer af
berømte Ungarere; særlig fremhæves Frants
Josefs-Plads med Akademiet og Statuer af Grev
Széchényi og Frants Deak. Af fremragende
Bygninger maa nævnes den kat. Hovedkirke paa
Eskü-Ter (Edspladsen), den ældste Kirke i Pest,
bygget i got. Stil omkr. 1500, restaureret 1890.
Endvidere den prægtige Basilika i Leopoldstad,
i romansk Stil, paabegyndt 1851, talrige andre
moderne Kirker og 3 Synagoger. Af andre
Bygninger er mest iøjnefaldende den
kæmpemæssige Rigsdagsbygning ved Rudolfskaj, bygget i
got. Stil med en 265 m lang Facade til Donau
og en 98 m høj Kuppel (opført 1883—1902);
Redoutebygningen i orientalsk Stil ved Frants
Josefs-Kajen, opført 1859—65, med store
Koncert- og Balsale; det store ny Post- og Toldhus,
det ny Raadhus, Videnskabernes Akademi i
smuk Renaissancestil, det 1836—44 opførte
Nationalmuseum, den i Renaissancestil af Ybl
opførte kgl. Opera (1875—84) og Kunstmuseet
(1900—05) i Andrássy Ut. Desuden maa
mærkes Slagtehuset med et 14 ha stort Kvægtorv,
Torvehallen (1897), to store Banegaarde, og
storslaaede Kasernebygninger. Siden 1867 har
Byggevirksomheden i Pest været overordentlig, saa at
Byen ganske har skiftet Udseende.
Befolkning. B., og især Pest, er vokset
med rivende Hast i de sidste 100 Aar. 1799
havde B. 54176 Indb., deraf Buda 24306 og Pest
29870. 1836 havde Buda 34900 og Pest 70300.
1869 havde B. en samlet Befolkning af 270685,
deraf Pest over 200000. 1880 havde B. 360551
Indb., 1890 491938, 1900 732322 og 1910 880371
Indb. Af europ. Byer har kun Berlin haft en
hurtigere Vækst end B. Samtidig er
Sundhedstilstanden stærkt forbedret, idet Dødeligheden
sank fra 43,4 ‰ 1874 til 20,6 ‰ 1900. 1900
var 79 % af Befolkningen Magyarer, 14 %
Tyskere, 3 % Slovaker, og Resten bestod af
Kroater, Serbere, Rumænere, Russere,
Grækere, Armeniere, Zigeunere m. m.; 445023 var
Rom.-kat., 10228 Gr.-kat., 67319 Reformerte,
38811 Lutheranere og 168985 Jøder. B. er
Ungarns første Industri- og Handelsby. Industrien
giver sig særlig af med Mølledrift og
Maskin- og Skibsbyggeri. Højest staar Fabrikationen af
Landbrugsmaskiner og Landbrugsredskaber,
Vogne, alle Slags Metalvarer (Jernbanevogne,
Hjul, Sprøjter, Knive, Jerntraad, Kogekar o. s. v.);
de største Etablissementer er Ganz & Co.’s
Jernstøberi og Maskinværksted og de kgl. ung.
Statsbaners Maskin- og Vognfabrik. De vigtigste
Skibsbyggerier findes i O-Buda og Uj-Pest
(Ny-Pest). Desuden er der stor Industri i Kemikalier,
Sprit, Øl, Mineralvande, Teglbrænderi m. m.
Handelen har overordentlig Bet. De
vigtigste Handelsartikler er Korn, især Hvede, Mel,
Fedevarer, Hornkvæg og Svin, Heste, Vine og
Spirituosa, Tobak, Uld og Huder, Tømmer og
Kul. Børsen er oprettet 1864. Af de talrige
Banker, Kredit- og Pengeinstitutter nævnes den
østerrig-ung. Banks Hovedfilial, den ung. alm.
Kreditbank og den ung. Hypotekbank.
Indførelsen af Dampbaadfart paa Donau, 1830, var en
af de første Aarsager til B.’s økonomiske
Fremgang og gav især stærk Fart til Kornhandelen.
Senere blev B. Midtpunkt for det ung.
Jernbanenet (Vest- og Østbanegaarden i Pest,
Sydbanegaarden i Buda) med dets Hovedlinier til
Wien, Kaschau, Debreczin, Klausenburg,
Semlin-Belgrad, Fünfkirchen-Brod, Agram-Fiume,
o. s. v.; desuden forbinder B.-Ringbanen (siden
1889) de vigtigste Fabrikker og store
Foretagender med Hovedbanegaardene, en Del mindre
Lokalbaner fører ud i Omegnen.
Persontrafikken besørges af elektriske Sporvogne, Ringbanen
og talrige smaa Dampere paa Donau. B. er
Sæde for den ung. Regering og Rigsdagen,
for den kgl. Kurie (Højesteret), en Overret, to
Underretter, en Handelsdomstol, et Handels- og
Industrikammer, Pestkomitatets Øvrighed, flere
Militærøvrigheder, for Ungarns Primas og et
rom.-kat. Generalvikariat, en gr.-orientalsk
Biskop, en Generalsuperintendent for den
lutherske og en Superintendent for den reformerte
Kirke, et israelitisk Landskancelli m. m. Hvad
Administrationen angaar, styres B. af
en af Kongen udnævnt Overborgmester, af en
af Byen valgt Borgmester og Magistraten samt
af Borgerrepræsentationen (400 Medlemmer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
