Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buddhisme (ell. Buddhaisme) er den af Buddha grundlagte Religion, et ateistisk-pessimistisk Læresystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra den Erkendelse, at »Gerningen« (Karman)
er det, som holder det hele i Gang: »Ingens
Gerning gaar til Grunde, den kommer tilbage,
Ejermanden skal nok faa den igen«. Buddha
var en Visionær, som intuitivt mente at have
fundet en Vej, der kunde læres andre, og paa
hvilken der kunde grundes en praktisk Moral
uden at ty til Ofringerne og Veda-Bøgerne; disse
havde for ham ingen Bet., og for saa vidt var
hans Lære den mest radikale Modsætning til
Brahmanernes hele Livssyn. Alligevel er det
ganske fejlagtigt i B. at se en social ell.
kirkelig Reformation; der var ingen Kirke at
reformere, og det sociale blandede Buddha sig ikke
i; han var ikke i Strid med Brahmanerne som
saadanne, de kunde blive Buddhister, om det
skulde være, og den sociale Rangforordning
(Kasterne), der vel intet betød for Buddha, forsøgte
han ikke at rokke ved; thi det at være født i en
bestemt Kaste, var jo betinget af ens egne
Gerninger i tidligere Tilværelser. Læren om
Karman og Saṃsāra var altsaa ikke noget nyt, som
B. indførte, det var almen-indiske Forestillinger
allerede paa den Tid, og B. synes derfor heller
ikke i de første Aarh. at være fremtraadt som
en egl. Religion forsk. fra Brahmanismen og
Sekterne, thi Grækerne fra Alexandertiden har
ikke engang lagt Mærke til den; de nævner blot
Çramaṇa’er (Asketerne, Munkene) som
Modsætning til Brahmanerne, og i den brahmanske
Litt. (f. Eks. hele Mahābhārata) nævnes Buddha
heller ikke før langt senere. Derfor er ogsaa hele
den Opfattelse af Verdensaltet og Tilværelsen,
som vi finder i B.’s Skr, i det hele ikke
væsensforskellig fra Brahmanismens (s. d.). Man
har talrige Helveder og Himle under og over
den flade Jord med Bjerget Meru (Sineru)
i Midten; det hele befolkes dels af lavere
(ulykkelige) Væsner som Helvedesbeboerne, der lider
deres Straffe, Preta’erne, afdøde Aander, der
flakker omkring, samt Dyrene, dels af højere
staaende Væsner (i lykkelige Fødsler) som
Mennesker, Rishi’er (s. d.) og Guder (deva’er);
hverken lykkelige ell. ulykkelige er de forsk.
Klasser af Dæmoner (Asura’er, Rakshas’er,
Yaksha’er, Nāga’er o. s. v.). Overgangen fra den
ene Tilstand til den anden foregaar ikke
regelmæssig, men beror paa Væsnernes Karman,
uden Spor af Forestilling om Arvelighed fra
Slægt til Slægt ell. om en Mulighed for
Udvikling. I det kosmogoniske beror Forskellen fra
Brahmanismens System blot paa, at B. har
andre Tidsinddelinger, og at der ikke tales om
totale Verdens-Ødelæggelser, hverken om en
Udvikling gennem Naturlove (kun Gentagelse af
ensartede Perioder) ell. om Oprindelse fra en
Skaber (et saadant Væsens Eksistens benægtes
udtrykkelig). Karman er Aarsagen til alt, ɔ: den
fys. Natur er et Produkt af moralske Aarsager,
ikke omvendt, og hele Tilværelsen er Smerte
(»naar noget opstaar, da er det blot Smerten,
som opstaar, og naar noget ophører, da er det
Smerten, som hører op«). At slippe ud af denne
smertefulde Tilværelse i idelig fortsatte
Fødsler er umuligt ad alm. Vej, thi den stadige
»Vedhængen« (upādāna) ved det materielle,
og specielt de forudfattede Teorier (diṭṭhi,
Sanskrit dṛshṭi, Anskuelse, i B., faktisk =
Kætteri), Tro paa Nytten af religiøse
Observanser (sīlabbata) og fremfor alt
Forestillingen om et »Jeg« ell. et Selv (attavāda),
og om at der er noget, som er »mit«, bevirker, at
man idelig maa genfødes. Skønt man nu i
Praksis populært opfattede det saaledes, at det
var Sjælen, der bestandig vandrede fra Fødsel
til Fødsel, var den ortodokse dogmatiske Lære
dog den, at Sjælen ell. Selvet (atta, Sanskrit
ātman) slet ikke er til. Individet bestaar kun
af et Aggregat af grovere og finere
Bestanddele, de 5 Khandha’e r (Sanskrit
Skandha, egl. = Dynger ell. Grupper), som er flg.:
1) rūpa (Form, Skikkelse), 2) vedanā
(Fornemmelse ell. Indtryk, ɔ: ved Berøring med
Sanseorganerne), 3) saññā (Sanskrit
sañjñā, Opfattelse af Tingene ved Sansningen), 4)
Saṃkhāra’erne (Sanskrit saṃskāra,
egl. »Tilberedninger«), hvormed menes de
latente Indtryk af Sansningerne og de individuelle
Anlæg ell. Dispositioner, som former og
modificerer Forestillingerne, idet de gaar ind i 5)
viññāṇa (Sanskrit vijñāna, Bevidstheden).
Disse 5 Grupper sammenfattes i Udtrykket
nāma-rūpa (Navn og Form) som Betegnelse
for »Individ«. Ved Døden opløses Grupperne,
men den førnævnte »Vedhængen« o. s. v.
bevirker, at Individets Karman (Gerningerne)
paa en uforklarlig Maade et ell. andet Sted i
Verden skaber et nyt Sæt af lgn. Grupper, ɔ:
et nyt Individ, som høster (»nyder«) Straffen
og Belønningen (»Frugten«) for den Afdødes
Karman. Spørger man, om det ny Individ er
det samme som det foregaaende, faas det
mystiske Svar, at de hverken kan siges at være
identiske ell. ikke-identiske (som en Ild, der
tændes ved en anden Ild). Kun de udvalgte,
sp>Ārya’erne</sp> (egl. de ædle, ærværdige), som
ved B.’s Lære kan ophæve »Vedhængen« og
derved Karman’s Magt, idet de frigøres for alle
Tvivl, Teorier og Indbildninger (om et saakaldt
Jeg), kommer ud af Kredsløbet og ind paa
Vejen til den endelige Befrielse (Nirvāṇa,
egl. »Udslukning«). Da er man sotāpanna
(»kommet ind i Strømmen«). I det næste
afgørende Stadium paa Vejen er man
sakadāgāmin (»som vender tilbage een Gang«,
d. v. s. maa fødes een Gang til i Himlen og
derefter een Gang som Menneske). I tredie
Stadium er man anāgāmin (»som ikke
vender tilbage«) og stiger op i Gudeverdenen,
hvorfra man gaar ind i Nirvāṇa. I fjerde Stadium
er man Arhat (egl. »værdig« ɔ: hellig); kun
som Munk kan man komme ind i dette Trin,
naar man er fuldkommen renset for al Synd
og Begær; man venter derfor ganske rolig paa
Døden, som da er Indgang i Nirvāṇa. En Arhat
er i Besiddelse af magiske Evner og føler ingen
Indtryk af Behag ell. Smerte. Detaillerne i
Systemet er meget indviklede og delvis helt
fantastiske og uklare. Det synes, som om man kan
springe Mellemledene over og ved et pludseligt
Spring straks komme ind i et af de højere
Stadier; det hele beror paa ens Kusala
(Fortjeneste i tidligere Tilværelser). Højere end
Arhat’erne staar Pratyeka-Buddha’er og den
fuldkomne Buddha (s. d.). Spørgsmaalet om
Tilstanden i Nirvāṇa (s. d.) efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
