Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budget (Oprindelse: bougette-pochette,Læderpung) er nu Betegnelsen for et i Tal udtrykt Overslag - Budissin, se Bautzen. - Budle, nordisk Sagnhelt, Fader til Brynhild og Atle; hans Slægt kaldes Budlunger. - Budmani, Petar, serbo-kroatisk Sprogforsker, (1835- ) - Budolphi Stiftelse, stiftet 1725 af Student Morten Nielsen Budolph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indtægts- ell. Udgiftspost, men udtømmende
Oplysninger om Indtægter og Udgifter er givet
paa anden Maade. En stor Rolle paa B. spiller
Adskillelsen mellem ordentlige og
overordentlige Udgifter og Indtægter. Oftest drages
Skillelinien for Udgifternes Vedkommende efter
det Moment, om de kommer regelmæssig
igen, eller kun forekommer een Gang for
alle ell. uregelmæssig. Men undertiden forstaar
man ogsaa ved ordentlige Udgifter saadanne,
hvis Nytte er opbrugt med det løbende
Finansaar, ved overordentlige Udgifter derimod de,
hvis Virkninger rækker videre end dette, fordi
denne Adskillelse danner Grundlaget for
Bedømmelsen af, hvorvidt en Udgift bør dækkes
ved ordentlige ell. overordentlige Indtægter
(Skatter ell. Laan). Denne Adskillelse har
Berøringspunkter med en anden, nemlig om
Indtægten ell. Udgiften berører Formuestatus (for
Indtægtens Vedk. ved Forbrug af Aktiver ell.
Optagelse af Laan, for Udgiftens ved
Tilvejebringelse af Aktiver ell. Afbetaling af Laan) ell.
dette ikke er Tilfældet. Paa det danske
Statsbudget (Finansloven) opføres nu under § 26
et Kapitalregnskab, der paa den ene Side
optager Indtægter ved Forbrug af Formue og
Stiftelse af Gæld, paa den anden Side Udgifter til
Erhvervelse af Formue og Afdrag paa Gæld.
Fra og med Finansaaret 1912/13 har det
danske Statsbudget antaget en noget anden Form.
De skete Ændringer kan henføres til 3 Grupper:
1) Tilvejebringelse af en større Overskuelighed
over de enkelte Budgetafsnit ved en nøjere
Sammenstilling af naturligt samhørende
Poster.
2) En skarpere Adskillelse mellem løbende
Indtægter og Udgifter paa den ene Side,
Indtægter og Udgifter, der er Udtryk for en
Formuebevægelse, paa den anden.
3) Tilvejebringelse af en saadan Form for de
forretningsmæssig drevne Statsvirksomheders
Budgetter, at man derved faar et klarere
Indblik i deres Rentabilitet.
Til Forklaring af, hvorledes man har søgt at
løse de stillede Opgaver, maa man nøjes med
nogle Hovedpunkter:
ad 1. Under § 26 opførtes tidligere »Andre
og overordentlige Statsudgifter«. Denne Gruppe
er nu ophævet og Udgifterne opført under de
enkelte Budgetafsnit, dog saaledes, at der inden
for hvert Ministeriums Budget sondres mellem
ordentlige og overordentlige Udgifter, idet de
tidligere under § 26 opførte Udgifter er delte
mellem disse to Undergrupper.
ad 2 og 3. Som tidligere fremhævet har man
samlet Formueindtægter og -udgifter under een
Paragraf (nuv. § 26). Desuden har man for
bedre at være i Stand til at belyse de enkelte
Statsvirksomheders Rentabilitet sondret
skarpere mellem Drifts- og Anlægsudgifter og
samtidig indført en Afskrivningskonto til
Imødegaaelse af Tab ved Genstandes Slid og Ælde.
Denne Konto fradrages altsaa ved Opgørelsen af
Overskuddet.
De her angivne Synspunkter er dog kun
gennemførte for de af Staten forretningsmæssigt
drevne Virksomheder, hvorimod t. Eks.
Udgifter til Opførelse af Statsbygninger som Skoler,
Fængsler o. l. ikke vil findes paa
Formueregnskabet.
De moderne offentlige saavel Kommune- som
Statsbudgetter har været i rivende Vækst.
Grunden hertil maa søges i Pengenes gennem
længere Tidsrum synkende Værdi, i den
stigende Befolkning, i de offentlige Samfunds forøgede
Opgaver paa Kulturens og det sociale Omraade,
men for Staternes Vedk. dog navnlig i de stærkt
forøgede Udgifter til Hær og Flaade samt
Statsgældens Forrentning.
I en absolut Stat fastsættes B. af
Administrationen; i den konstitutionelle Stat har
Folkerepræsentationen Ret til at medvirke ved dets
Fastsættelse, der sædvanlig sker under Form af
en Finanslov, og har tillige en Kontrolret. Denne
Medbestemmelsesret har haft en Tendens til
at udvide sig gennem B.’s Specialisering, idet
derved i Forening med Repræsentationens
Kontrolret opnaas Sikkerhed for Anvendelsen af de
bevilgede Penge. Denne Specialisering kan
imidlertid gaa for vidt, og fører da let til, at de paa
de enkelte Konti bevilgede Summer bruges fuldt
ud, selv om der ingen Nødvendighed er til
Stede derfor, medens alle uforudsete Udgifter
søges dækkede ved Tillægsbevillingslove.
Folkerepræsentationens Medbestemmelsesret om B.
er en af dens vigtigste statsretlige Beføjelser,
idet den herigennem faar Haand i Hanke med
Statens økonomiske Politik, og har i politisk
Henseende ofte ført til dybt indgribende
Konflikter med Regeringen. I finansiel Retning har
denne Medbestemmelses- og Kontrolret ført til
langt større Sparsommelighed end i absolutte
Stater. I England falder en stor Del af Statens
finansielle Virksomhed uden for den aarlige
Bevillingsmyndighed, idet de af visse
Indtægtskilder, navnlig Tolden, indkommende Penge
gaar ind i det saakaldte consolidated fund for
at anvendes til bestemte Formaal, Forrentning
af Statsgælden, Civillisten, faste
Embedslønninger m. m. The Consolidated fund yder
imidlertid et Overskud, der i Forening med, hvad
Parlamentet bevilger, anvendes til Dækning af de
aarlig vedtagne Udgifter.
C. T.
Budissin, se Bautzen.
Budle, nordisk Sagnhelt, Fader til Brynhild
og Atle; hans Slægt kaldes Budlunger.
A. O.
Budmani, Petar, serbo-kroatisk
Sprogforsker, f. 1835 i Ragusa. Opr. studerede han
Retsvidenskab i Wien og syslede desuden med
indoeuropæiske Sprog (han har bl. a. leveret en
serb. Oversættelse af Sakuntala og Pañčatantra);
men efter at han 1860 havde stiftet
Bekendtskab med Karadžić, kastede han sig
udelukkende over Studiet af Sprog, særlig af sit
Modersmaal og de dermed beslægtede Idiomer.
Han har skrevet en ypperlig serb. Sproglære
Grammatica della lingua serbo-croata (1866—67),
en Række sproglige Artikler i
Agram-Akademiets Skr »Rad jugoslavenske akademije«, en
russ. Grammatik for Serbere (1888) o. m. Efter
at Daničić var død 1882, blev han af Akademiet
kaldet til at være Hovedredaktør af den af
dette udgivne store serb. Ordbog.
(K. V.). H. C-e.
Budolphi [-fi-] Stiftelse, stiftet 1725 af
Student Morten Nielsen Budolph (Søn af
Raadmand Morten Nielsen i Kbhvn), som ved Test.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
