- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
211

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budolphi Stiftelse, stiftet 1725 af Student Morten Nielsen Budolph - Budrum, By paa Lilleasiens Sydvestkyst, Vilajet Aidin - Budshak, se Bessarabien. - Budskab bruges i det officielle Sprog, men i øvrigt meget sjælden om Tilkendegivelser fra den højeste Statsmagt - Budstikke er Benævnelsen paa en i Norges Landdistrikter fra Oldtiden alm. benyttet Omsendelsesform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af 16. Marts s. A. skænkede en Kapital af 4000
Rdl. og et Hus i Prinsensgade til Bedste for
»fire ærlige, nødtrængende, svage og gamle,
fattige Mennesker af borgerlig Stand, et Par
gudfrygtige Ægtefolk og en fattig teol. Student«.
Huset blev solgt 1726 som ubrugeligt, og i dets
Sted indkøbtes to grundmurede Vaaninger i
Pustervig. Ildebranden 1728 lagde imidlertid
disse Bygninger i Aske, og kun ved Direktøren,
Etatsraad, Prof. Thestrup’s aarelange,
utrættelige Omhu lykkedes det at faa opført en ny
grundmuret Bygning paa B.’s nuv. Plads Skt
Pederstræde Nr 12. Den stod færdig 1743, og først nu
kunde Stiftelsen træde i Virksomhed. Den
beboedes af en Inspektør med Hustru, som hver
fik 3 Mark om Ugen, en Læremester med 4 Mark
ugentlig, og endelig af 4 skikkelige, fattige
Fruentimmer, hver med 3 Mark om Ugen. Efter
Thestrup’s Død, da Etatsraad, Borgmester
Enevold Falsen var Direktør, vedblev Stiftelsen at
stige i Velstand, saaledes at den 1759 ejede en
Kapital af 6400 Rdl. Hvorledes Bestyrelsen
derefter var, og hvilke Uheld der ramte Stiftelsen,
vides ikke, da der ikke aflagdes Regnskaber;
men ved Direktør, Gehejmekonferensraad Chr.
Magdalus Thestrup Cold’s Død 1826 viste det
sig, at hele Fondet var gaaet tabt, og at
Stiftelsen desuden var kommet i betydelig Gæld.
Det er imidlertid lykkedes at bringe den paa
Fode igen, og den eksisterer den Dag i Dag.
1877 ejede B. en Kapital af 58000 Kr, som dels
var indkomne ved Legater, dels ved Indskud for
at opnaa Boliger for modereret Betaling. Af
disse sidste findes der 3 i Stiftelsen, medens
der er 8 Friboliger (2 Værelser, et Kammer og
Køkken).
(C. B-n.). B. L.

Budrum, By paa Lilleasiens Sydvestkyst,
Vilajet Aidin, paa en bjergfuld Halvø mellem
Kos og Mendelia Bugterne, har 5—6000 Indb.
og to Havne, af hvilke den mindste tjener som
Krigshavn. B. er det gl. Halikarnassos,
af hvilket der endnu findes Levninger i
Ruinerne af et prægtigt Mausoleum og et stort
Amfiteater.
M. V.

Budshak [bu↱dзak], se Bessarabien.

Budskab bruges i det officielle Sprog, men i
øvrigt meget sjælden om Tilkendegivelser fra
den højeste Statsmagt, altsaa omtr. som
enstydigt med »aabent Brev«, »Manifest«, »Patent«
o. desl. Som Eksempel herpaa fra det danske
Statsliv kan anføres det »kgl. B. af 4. Oktbr
1852 til den danske Rigsdag ang. Tronfølgen«,
hvorved den forenede Rigsdag i Henhold til
Juni-Grundlovens § 4 opfordredes til at
samtykke i, at Tronfølgen for det samlede danske
Monarki overførtes til Prins Christian (IX) og
Prinsesse Louise af Danmark og deres
mandlige Afkom.
(C. V. N.). K. B.

Budstikke er Benævnelsen paa en i Norges
Landdistrikter fra Oldtiden alm. benyttet
Omsendelsesform for visse Slags offentlige
Bekendtgørelser ell. i senere Tider det medsendte
Gemme for saadanne. Opr. skelnede man mellem
den sædvanlige B., der især anvendtes til
Sammenkaldelse af Tingmøder i mere fredelige
Anliggender, og Pilen (ør), der omsendtes, naar
Sagen angik et Drab, samt naar det gjaldt at
varsle fjendtligt Anfald ell. at indkalde
Mandskab til Landets Forsvar. I Hovedruten langs
Kysten skulde Pilen i Krigstilfælde være af Jern,
ellers var det tilstrækkeligt at skære den af
Træ. I den senere Middelalder og nyere Tid er
Krigsbudstikken af Træ, men brændt i den ene
Ende. Tjente B. kirkelige Øjemed, tilskares den
af Præsten og fik Skikkelse af et Kors. Denne
Form har Nordmændene laant fra Kelterne, hvor
Korset var alm. B., hvad det ogsaa er
vedblevet at være paa Orkn-Øerne, Shetland og
Færøerne. I en vis Udstrækning angav saaledes
selve B.’s Form den Hensigt, hvori den
udsendtes; men ved Siden heraf var der ogsaa
Adgang til at medgive mundtlig Besked,
hvorfor enhver Befordrer deraf skulde være ud over
Barnealderen. Overhovedet var B.’s
Videresendelse til nærmeste Nabo en offentlig Pligt, der
paalaa Opsidderen paa enhver bebygget Gaard,
og den Rute, der herunder skulde følges, var
herredsvis nøjagtig foreskrevet, ligesom
Undladelse af at befordre den medførte Straf af
Bøder. Endnu Christian V’s norske Lov
indeholder udførlige Regler for B.’s Ombringelse
(1—3—9 jfr 3—12—7), hvilke ikke den Dag i
Dag er blevne helt upraktiske. I senere Tider,
da den mundtlige Besked er blevet erstattet
med en skriftlig ell. trykt, bestaar B. som oftest
af et Træhylster, hvis ene Ende er forsynet
med en Jernpig, for at den kan fæstes i
Væggen ved ell. over Døren, naar Bæreren ikke

illustration placeholder
Budstikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free