Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buffon, George Louis Leclerc, fr. Naturforsker, (1707-1788) - Bufo, se Tusser. - Bufonia, se Diipolia. - Bug, ogsaa kaldet Underliv (abdomen ell. venter) - Bug (Søv.), den midterste Del af et Raasejl - Bug, - 1) (sydlige ell. østlige B.), lillerussisk Boh, 820 km lang Flod i Sydrusland - 2) vestlige B., en henved 750 km lang Biflod til Weichsels højre Bred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ludvig XV ophøjet til Greve. — Hans
Correspondance blev udg. af en Slægtning (2 Bd, 1860),
medens en Biografi (af Lebasteur) findes
i Collection des classiques populaires (1859).
R. H. S.
Bufo, se Tusser.
Bufonia, se Diipolia.
Bug, ogsaa kaldet Underliv (abdomen
ell. venter) er det Parti af Legemet, hvor
Fordøjelses-, Urin- og delvis Kønsorganerne har
deres Plads, hos de Dyr, der har Mellemgulv,
altsaa den Del af Kroppen, der ligger ndf. dette.
Hos Mennesket er Forholdene flg.: Det Rum,
hvori de ovf. nævnte Organer ligger, kaldes
Bughulen, der udadtil omsluttes af
Bugvæggen, medens den opadtil afgrænses fra
Brysthulen ved Mellemgulvet og nedadtil gaar
umiddelbart over i Bækkenhulen, der selv udgør en
Del af Bughulen i
videre Forstand (se
Bækken). Bugvæggen
dannes bagtil af
Lændehvirvlerne og forsk.
Muskler, der delvis
beklæder disse, men til
Siderne og fortil af
Bugmusklerne,
store, pladeformede og
meget senede
Muskler, der er udspændte
mellem Bækkenranden,
Lændehvirvlerne og
Brystkassens nederste
Del (Afbildning, se
Muskler). Da de i
Hvile er let
udadhvælvede, bevirker de ved
deres Sammentrækning,
navnlig naar ogsaa
Mellemgulvet samtidig trækker sig sammen, et
forøget Tryk i Bughulen, »Bugpressen«, der
kommer i Virksomhed ved Ekskrementernes
Udtømmelse, ved Brækning og ved de senere
Stadier af Fødselsakten. Naar derimod
Mellemgulvet er slappet under Udaandingen, driver
Bugmusklerne, ved deres Tryk paa Bughulens
Indhold, atter Mellemgulvet i Vejret og
understøtter saaledes Udaandingen. Naar Bugpressen
er i stærk Virksomhed, lukkes Stemmeridsen,
og Trykket i Brysthulen forøges for at
forhindre, at det fra Bughulen uddrevne Blod alt for
voldsomt strømmer ind i Brysthulen. —
Bughulen er overalt udtapetseret med
Bughinden. (Ang. Bugorganernes Lejeforhold, se
»Indvolde« og farvetrykt Tavle »Blodkar«; om
B.’s Form, se Kønskarakterer).
Betragtet udvendig fra, deles B. ved den let
fordybede og ofte, navnlig under Svangerskabet,
pigmenterede Midtlinie, linea alba, der
passerer Navlen, i en højre og en venstre Halvdel.
For tydeligere Beskrivelses Skyld inddeles B.
desuden ved tænkte Linier i forsk.
Regioner (se Fig.): Partiet ved Brystbenets
nederste Ende kaldes Hjertekulen, cardia ell.
scrobiculus cordis (1). Ndf. denne, men endnu
ovf. Navlen, kommer Maveegnen,
Epigastriet (3), der til begge Sider gaar over i
Hypochondrierne (4) ell. Partiet langs
Brystkassens nederste Rand. B.’s midterste Del
er Mesogastriet, der deles i Partiet
nærmest om Navlen, regio umbilicalis (5), og til
begge Sider herfor regio iliaca (6), der bagtil
grænser til Lændeegnen, regio lumbalis.
Det Parti af B.’s
Forflade, der ligger ndf.
Linien gennem Bækkenets
øverste Punkter, kaldes
Hypogastriet (7),
der nedadtil til begge
Sider gaar over i
Lyskeegnen, regio
ingvinalis (8), og i Midten
mons Veneris ell. regio
pubis (2) over
Skambenet.
S. B.
B. er Genstand for
Bedømmelse hos
Husdyrene, især Hesten. Den
siges at være
veldannet, naar dens Underflade danner en jævn
Fortsættelse af Brystets Underflade, saaledes at
dens nederste Kontur bagtil skraaner gradvis
opad mod Lysken. Ligger derimod Konturen
lavere end Brystets, kaldes B., alt efter
Udspilingens Grad, fyldig, hængende, ell. den
benævnes Hængebug ell. Høbug. Skraaner
omvendt Konturen brat opad og bagtil mod
Lysken, kaldes B. spændt, hvis det beror paa
stærk Livspænding i Bugmusklerne, ell.
opkneben, hvis Tilstanden skyldes Sygdom,
hvilket især viser sig ved, at Flankebevægelserne,
der beror paa Udaandingsmusklernes
(Bugmusklernes) rytmiske Sammentrækning, er
stærkere end normalt. Hos Hundyr vil B.’s Form
ogsaa afhænge af Yverets Udvikling.
H. G.
 |
| Skematisk Tværsnit af Bughulen. B Bugvæggen; den punkterede Linie Bughinden, hvoraf p det parietale, v det viscerale Blad; T Tarm; N Nyre; K Krøs; V Tarmens Kar og Nerver; C Peritonæalhulen (i Virkeligheden kun til Stede som en Spalte). |
|
| Bugens Regioner. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
