Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bughinde (Peritonæum), en silkepapirtynd, glat Hinde, der beklæder Organerne i Bughulen og dens Vægge - Bughindebetændelse eller Underlivsbetændelse (Peritonitis) er en Betændelse af den serøse Hinde (Peritonæum)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre serøse Hinder har B.’s Hulhed Afløb
gennem talrige fine Lymfekar; dette i
Forbindelse med B.’s store Overflade, der anslaas til
at være omtrent lige saa stor som Legemets
ydre Overflade, bevirker, at sygelige
Afsondringer i B. opsuges med stor Hurtighed, hvilket
er en medvirkende Aarsag til
Bughindebetændelsens store Farlighed. — Afset fra disse
Lymfekarrenes Aabninger danner B. hos Manden en
fuldstændig lukket Sæk; hos Kvinden staar den
gennem Ægledernes Mundinger i direkte
Forbindelse med Kønsorganernes Hulrum, idet de
modne Æg ad denne Vej transporteres ind i
Livmoderen, ligesom omvendt sygelige
Tilstande herigennem kan forplante sig fra
Livmoderen til B.
S. B.
Bughindebetændelse eller
Underlivsbetændelse (Peritonitis) er en Betændelse
af den serøse Hinde (Peritonæum), som
beklæder Bughulen og dennes Organer. Den kan være
begrænset til et enkelt Afsnit af Bughinden
(cirkumskript ell. lokal
Peritonitis) ell. være udbredt over hele denne Hinde
ell. største Delen (alm. ell. diffus
Peritonitis), er enten pludselig opstaaende og hurtig
forløbende (akut B.) ell. med langsomt og
snigende Forløb (kronisk B.). I tidligere
Tid antoges det, at B. kunde opstaa ved
Forkølelser (reumatisk B.), men en saadan
Antagelse bekræftes ikke ved den nyere Tids
Undersøgelser. Aarsagerne til B. er
mangfoldige. Man skelner i saa Henseende mellem
forskellige Former. Ved Læsioner af forsk. Art
(Stiksaar, Skudsaar) ell. ved operative Indgreb
kan B. være Følgen (traumatisk B.); men
hyppigst udvikler den sig dog ved en
Forplantning ell. Udbredning af en Betændelse fra et af
de talrige Organer, med hvilke Bughinden er
i Forbindelse (Fordøjelseskanalen, Lever, Milt,
Urinorganer og de kvindelige Kønsorganer) ell.
ved en Bristning af et saaledes betændt Organ
(Perforationsperitonitis). Endelig
kan Nydannelser i Bughulen give Anledning til
Udvikling af B. (Tuberkulose, Kræft,
tuberkuløs, kankrøs B.). En særegen Form er
den puerperale B., som opstaar ved
Smittepaaførelse under Fødslen. Ligesom Aarsagerne
er forsk., er ogsaa Sygdomsbilledet noget
variabelt, mere typisk og karakteristisk ved den
akutte B. end ved den kroniske Form. Den
akutte B. har, især naar den skyldes en
Perforation, en meget pludselig Beg. Patienten
føler en voldsom Smerte over hele Underlivet ell.
en Del af dette, faar i Alm. samtidig
Opkastning, Kvalme, Hikke, stærk Feber, ofte med
Kulderystelser, og Temp. stiger til de højeste
Grader, naar hyppig 40—41°. Underlivet bliver
meget ømt, særlig i den Del, hvor
Udgangspunktet for Betændelsen findes. Ansigtet
antager hurtigt et indfaldent og meget lidende
Udtryk, Trækkene bliver skarpe og spidse
(facies abdominalis ell. hippocratica). P. Gr. a.
Betændelsen lammes Tarmene, der hindres i at
udtømme deres Indhold. Underlivet bliver derfor
udspilet og samtidig stærkt spændt.
Mellemgulvet trænges opad, hvorved Aandedrættet
besværes, bliver hurtigt og overfladisk. Patienten,
der straks nødes til at gaa til Sengs, har p. Gr.
a. Smerten svært ved at skifte Leje. Er
Betændelsen, som ofte ved Perforationsperitonitis,
hvor Mave- ell. Tarmindhold ell. Indholdet af
en nærliggende Absces har udtømt sig i
Bughulen, fra Beg. udbredt til hele Bughinden, kan
Døden indtræde efter faa Dages ell. endog
Timers Forløb, men som Regel indfinder den sig
dog først en Uges Tid efter Sygdommens Beg.
Bevidstheden bevares ofte til det sidste. Ved
rettidig Behandling lykkes det ikke sjælden,
selv ved meget heftig diffus B., at helbrede
Sygdommen, der dog altid hører til de meget
farlige Affektioner og har et langt
Rekonvalescensstadium. Naar Betændelsen er mere
begrænset, er Symptomerne mindre heftige, og
ved passende Behandling viser sig i Reglen
efter nogle Dages Forløb Tegn til Bedring, idet
Smerterne, Ømheden, Opkastningerne og
Feberen tager af. I lettere Tilfælde, ved lokal B.,
er Symptomerne i det hele mindre
fremtrædende og kan i saa Tilfælde undertiden
mistydes. Den kroniske B. er enten Følgen
af, at den akutte trækker i Langdrag, ell. har
fra Beg. et snigende Forløb. De tidligere
nævnte Symptomer er mindre udtalte, saavel Feber
som Smerte kan være ubetydelige, og
Erkendelsen af Sygdommens Natur er vanskeligere.
Den kan vare Uger ell. Maaneder, men ofte
svinder Symptomerne kun ufuldstændig; p. Gr.
a. de ved Betændelsen fremkaldte indbyrdes
Sammenvoksninger mellem Bughulens Organer
holder der sig vedvarende Smerter ell.
Forstyrrelser i Tarmfunktionen. Sluttelig kan
Sygdommen hæves; men ikke sjælden bliver dens
Udgang dog Døden p. Gr. a. den Afkræftelse, den
fremkalder. Den kankrøse B. ender altid
dødelig, den tuberkuløse derimod kan helbredes
spontant ell. ved operativt Indgreb. —
Behandlingen maa rette sig efter det enkelte Tilfældes
Natur. Ved den akut opstaaende B. gælder det
om at begrænse Betændelsen og stille Smerter
og Brækninger. Dette sker dels ved varme
Omslag ell. Isposer, dels ved Anvendelsen af Opium
ell. Morfin, der ofte maa gives i store Doser, især
for at holde Smerterne nede. Udsigten til
Sygdommens Helbredelse er i høj Grad afhængig
af dens Udstrækning; den lokale B. har mere
Udsigt til at helbredes end den diffuse, hvorfor
man søger ved ringe Mængder af Føde,
undertiden ogsaa ved Morfin og Opium at hemme
Tarmbevægelsen og derved Sygdommens
Udbredelse. Farligst er de Former, som opstaar
ved Perforation (Blindtarmsbetændelse
[Perityflitis], perforerende Mavesaar, Bristning af
Abscesser), og Behandlingen maa her være
særlig energisk. Medens man forhen holdt sig til
den her antydede (medicinske) Behandling, er
man i den sidste Snes Aar gaaet mere og mere
over til at operere Patienterne, og Opgaven
er da at naa at operere, saa længe Sygdommen
endnu er begrænset, da man saa har Haab om
at kunne hindre Udbredelsen af B.
Operationerne gaar ud paa at udføre et Bugsnit
(Laparotomi), for derigennem at opsøge
Udgangspunktet for B., og derefter behandle dette.
Denne Behandling kan da gaa ud paa enten at
fjerne det betændte Organ ell. sy et
gennembrudt Saar sammen. Undertiden maa man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
