Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bughindebetændelse eller Underlivsbetændelse (Peritonitis) er en Betændelse af den serøse Hinde (Peritonæum) - Bughule, se Bug. - Bugi, Bugineser, et malajisk Folk, der opr. kun optog Riget Boni paa den sydvestligste af Celebes Halvøer - Bugiardini, Giuliano, efter Faderen kaldet Giuliano di Piero, ital. Maler af den florentinske Skole, (1475-1554) - Bugineser, se Bugi. - Bugislaf, se Bogislav. - Buglas, se Negros. - Buglehorn (egl. Bøffelhorn), Jagt- ell. Signalhorn, alm. i Brug hos Infanteriet - Bugline (Søv.), et Tov ell. en Talje, der fastgøres i et Raasejls luv staaende Lig (lodrette Kant) - Bugmuskler, se Bug. - Bugpressen, se Bug. - Bugpulsaare. Den store B. er den Del af Aorta, der ligger i Bughulen. - Bugserbaad, et mindre, stærkt bygget Skib med et kraftigt Maskineri, som er indrettet til at slæbe andre Skibe - bugsere (Søv.), at slæbe et Skib ell. en flydende Genstand gennem Vandet - Bugsnit (Laparotomi), en Operation, hvorved Bughulen aabnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udtørre ell. udskylle Materie, lægge Drænrør ind.
Undertiden kan man dog ogsaa ved en
begrænset B. afvente det Tidspunkt, da der er dannet
en Materieansamling, og saa aabne den som ved
en alm. Absces. — Ved den kroniske B. kan man
ogsaa ofte staa sig ved at operere, saaledes
ved den tuberkuløse B.
(A. F.). E. A. T.
Bughule, se Bug.
Bugi, Bugineser, et malajisk Folk, der
opr. kun optog Riget Boni paa den
sydvestligste af Celebes Halvøer. Herfra spredte de
sig imidlertid over hele Celebes, og de træffes
nu næsten overalt i det Malajiske Archipel. B.
er flittige Agerdyrkere og Haandværkere og
ivrige Sømænd. Mange af dem tjener i den
holl.-ind. Hær. B. er Muhammedanere, og de taler
et Sprog, der staar Celebes’ andet malajiske
Hovedsprog Makassarisk ret nær. Deres Sprog
og Etnografi er navnlig studeret af den holl.
Sprogforsker B. F. Mathes.
H. P. S.
Bugiardini [budзar↱dini], Giuliano, efter
Faderen kaldet Giuliano di Piero, paa
sine egne Værker betegnet som Julianus
Florentinus, ital. Maler af den florentinske
Skole, f. i en af Firenzes Forstæder 1475, d. i
Firenze 1554, var Elev af M. Albertinelli og Dom.
Ghirlandajo og var desuden stærkt paavirket af
Michelangelo, hvis Medhjælper han en Tid var.
B.’s Kunst, der ganske arbejder efter forsk.
samtidige Mesteres Forbilleder, er særlig
knyttet til Firenze, i hvis Sta. Maria Novella hans
Hovedværk findes: »Den hellige Katharina’s
Martyrium«; en Tid har han ogsaa virket i
Rom (1508) og i Bologna (1526—30); sidstnævnte
Bys Pinakotek ejer bl. a. hans »Katharina’s
Trolovelse«. I Berlins Museum findes hans
»Maria med Barnet og Hellige«.
A. Hk.
Bugineser, se Bugi.
Bugislaf, se Bogislav.
Buglas, se Negros.
Buglehorn [egl. eng. ↱bju.g£-; forvansket
by´gəl-] (egl. Bøffelhorn), Jagt- ell. Signalhorn,
alm. i Brug hos Infanteriet, et trompetagtigt
Messinginstrument (Naturhorn) uden nogen egl.
Lydtragt; forsynet med Klapper bærer det
Navnet Klaphorn (Bugle en clef), og med
Ventiler bliver det Oprindelsen til Kornetten og de
talrige deraf afledede Blæseinstrumenter.
S. L.
Bugline (Søv.), et Tov ell. en Talje, der
fastgøres i et Raasejls luv staaende Lig
(lodrette Kant) og tjener til at trække dette
forefter, for at Vinden bedre skal kunne komme
ind i Sejlet. B. anvendes især under
Bidevinds-Sejlads. I de staaende Lig er anbragt
B.-Løjerter, der er indbundne Kovse, til
Fastgørelse af B.
H. E.
Bugmuskler, se Bug.
Bugpressen, se Bug.
Bugpulsaare. Den store B. er den Del af
Aorta, der ligger i Bughulen.
S. B.
Bugserbaad, et mindre, stærkt bygget Skib
med et kraftigt Maskineri, som er indrettet til
at slæbe (bugsere) andre Skibe. B. er i Alm
forsynet med Dampmaskineri og benævnes
derfor hyppigt Bugserdamper; men der
anvendes nu ogsaa mindre Bugserbaade, hvis
Maskineri er en Forbrændingsmotor. B. maa have
et forholdsvis stort Dybgaaende og være
forsynet med kraftige Bugsertrosser, Slæbere,
der kan fastgøres i en stærk Hage,
Bugserhagen, i Nærheden af Skibets Midte. B.
benævnes undertiden Slæberdamper, paa
Engelsk tug-boat.
H. P. C.
bugsere (Søv.), at slæbe et Skib ell. en
flydende Genstand gennem Vandet. Udtrykkene b.
og slæbe bruges i Flæng, dog kaldes det
fortrinsvis b., naar der hertil anvendes særlige
mindre Fartøjer, Bugserbaade (s. d.), og
navnlig i mere lukkede Farvande. Man kan b.
et andet Skib enten agter ell. fortøjet paa
Siden. Den førstnævnte Fremgangsmaade er
den mest brugte og anvendes altid, hvor man
kan vente Sø. Den byder desuden den
fordelagtigste Udnyttelse af Slæbekraften,
Bugsertrossen (Slæbetrossen) fastgøres forude i det
bugserede Skib og maa, foruden at være stærk,
være i Besiddelse af den nødvendige Fjedring,
Dette opnaas dels ved at anvende Slæbere af
elastisk Materiale (Hamp, Manilla, Græs- og
Kokustrævler, dels ved at gøre dem saa lange
og tunge, at de hænger i stor Bugt mellem
Skibene, ogsaa naar disse er oppe paa
Bugserfart. Ved Anbringelse af Ballastjern midt
paa Slæberen, søger man undertiden at
fremskaffe den nødvendige Bugt. Da Trosserne i
alm. Skibe nutildags i Reglen er af Staaltraad,
er man ofte henvist til at benytte dette lidet
fjedrende Materiale, men anvender da gerne en
Kædeforløber i hver Tamp. Kraftpaavirkningen
paa en Bugsertrosse i et Skib af alm. Form og
paa 1000 t’s Deplacement i stille Vand er for en
Bugserfart paa 4 og 8 Knob henh. 600 og 2400
kg, for et Skib paa 4000 t’s Deplacement henh.
1600 og 6400 kg. Trossens Længde afhænger af
Omstændighederne; i Sø skal man altid bruge
lang Slæber. Ved af og til at stikke lidt paa
Trossen, bringer man ny Steder af denne til at
tage paa om Pullerten, i Klyds o. l., hvilket
kaldes at friske Slæberen. Bugsering paa
Siden vil ofte være at foretrække i smult Vand
med Udsigt til hyppig Manøvrering.
H. E.
Bugsnit (Laparotomi), en Operation,
hvorved Bughulen aabnes. Hensigten hermed kan være
meget forsk., saaledes (og maaske hyppigst) at
borttage Svulster ell. syge Organer (f. Eks.
Æggestokkene), at fjerne Vædskeansamling i
Bughulen (smlg. Bugstik), at udføre
Kejsersnit, at fjerne et Ekstrauterinsvangerskab, at
operere paa Galdeblære, Mave, Tarm ell. et af
de andre i Bughulen indesluttede ell. herfra
tilgængelige Organer. B. udføres hyppigst nær
Midtlinien (linea alba) imellem Navlen og
Bækkenranden, men kan i øvrigt udføres overalt paa
Bugvæggen, hvor man mener lettest at kunne
naa det Maal, hvortil B. kun er Middel. Ofte
lægges Snittet i forsk. Retning i de forsk. Lag
af Bugvæggen. Af det tilsigtede Øjemed vil
ogsaa B.’s Størrelse (Udstrækning) afhænge og
ligesaa dets Farlighed. I denne Henseende maa
dog bemærkes, at man med Rette altid har
henregnet B. i og for sig til de farligere Operationer.
De Farer, der særlig er knyttede til B., er
navnlig to. For det første truer Sepsis, idet den
store Bughule, særlig hvor Bughinden er syg
ell. læderet, afgiver en gunstig Udviklingsplads
for en saadan, og en septisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
