- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
238

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulb-Køl, der bestaar af en Plade under Midten af Fartøjet og som i den underste Ende bærer en Vægt - Bulbochæte. se Alger (Grønalger). - Bulbocodium L., Slægt af Giftliljerne med en enkelt Art, B. vernum, - Bulbotuber (bot.), Løgknold - Bulbus (bot.), Løg, en Særform af Jordskuddet - Bulbærparalyse er en Sygdom, der skyldes Lidelse af Kernerne i den forlængede Marv - Bule, en halvkugleformet (ell. rettere kugle-kalotformet) Fremstaaenhed paa Legemets Overflade - Bule (gr.), Raad, raadgivende ell. administrerende Forsamling - Buletang, d. s. s. Ascophyllum nodosum, se Alger (Brunalger). - Buleuterion, se Bule. - Bulevard betyder opr. et Anlæg til Forsvar (smlg. Bolværk), men blev i Paris overført som Betegnelse for Ringgader - Bulgar, se Bolgary. - Bulgarer, et opr. tyrk. ell. maaske finsk Folk, der omtr. ved Middelalderens Beg. optræder i Volga-Egnene - Bulgarer (Bulgari) kaldtes ofte i Middelalderen Katharerne - Bulgaria, se Topsvamp. - Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Fartøjet og som i den underste Ende bærer
en Vægt, hvis Gennemsnit ligner et Løg og som
kaldes for en Bulb. Kølen forhindrer Fartøjet i at
drive, og Vægten af Bulben gør Baaden stiv,
saa den kan føre store Sejl.
C. F. S.

illustration placeholder
Bulb-Køl.


Bulbochæte, se Alger (Grønalger).

Bulbocodium L., Slægt af Giftliljerne med
en enkelt Art, B. vernum, der er en Løgvækst.
Blomsterne, der har fri, purpurviolette
Blosterblade og minder om Crocus-Blomster, kommer
frem meget tidlig om Foraaret, samtidig med
Eranthis og Vintergæk; Bladene kommer først
senere til Syne. B. formeres ved Sideløg og skal
plantes med, 10—15 cm indbyrdes Afstand.
L. H.

Bulbotuber (bot.), Løgknold, et ældre Navn
for de reservenæringsholdige Jordskud hos
Crocus, Gladiolus og Colchicum. Det er faa- og
kortleddede Knolde med hindeagtige,
omfattende Blade ell. Bladrester.
V. A. P.

Bulbus (bot.), Løg, en Særform af
Jordskuddet. Det dannes af en meget kort Akse,
Løgkagen, fra hvis Grund Rødderne udgaar,
og derpaa siddende, skælformede, næringsfyldte
Blade, Løgskællene. De yderste af disse
er dog ofte døde og hindeagtige og danner et
Dække over de indre (B. tunicatus), f. Eks.
Allium, Tulipa; hos Lilium er alle Bladene ens,
tykke og saftige (B. squamosus). (Smlg.
Jordstængel).
V. A. P.

Bulbærparalyse er en Sygdom, der skyldes
Lidelse af Kernerne i den forlængede Marv (se
Hjerne). Den viser sig ved Taleforstyrrelser,
Synkebesvær og forsk. Lammelser.
Pseudobulbærparalysen giver lgn. Symptomer,
men skyldes en Lidelse af højere liggende
Nervebaner.
K. H. K.

Bule, en halvkugleformet (ell. rettere
kuglekalotformet) Fremstaaenhed paa Legemets
Overflade, fremkaldt ved Stød ell. Slag. B. opstaar
ved Udtrædning af Blod og serøs Vædske; men
Betingelsen for, at denne Udtrædning skal
danne en B. (og ikke f. Eks. Blodunderløb ell. en
mere udbredt Ophovning), er paa den ene Side,
at der paa det ramte Sted maa være et fast
Underlag, der tvinger den udtraadte Vædske
frem mod Overfladen, og paa den anden Side,
at Bindevævet under Huden er fast og stramt,
saa at Vædsken ikke let kan brede sig til
Siderne. Disse Betingelser opfyldes f. Eks. i
Panden og paa den behaarede Del af Hovedet, og
det er ogsaa her, man hyppigst ser B. Nytten af
det gl. Husraad, at trykke fast paa B. med en
Ske straks, naar den opstaar, beror paa, at
man ved dette Tryk overvinder Modstanden af
det omgivende Væv og tvinger den udtraadte
Vædske til at fordele sig heri.
Lp. M.

Bule (gr.), Raad, raadgivende ell.
administrerende Forsamling; særlig om Raadet i Athen
(s. d. S. 316). Medlemmerne kaldtes Buleuter.
Raadhuset Buleuterion.
K. H.

Buletang, d. s. s. Ascophyllum nodosum, se
Alger (Brunalger).

Buleuterion [-læ^u-], se Bule.

Bulevard (fr. boulevard [bul↱va.r]) betyder
opr. et Anlæg til Forsvar (smlg. Bolværk),
men blev i Paris overført som Betegnelse for
Ringgader, anlagte i Linien af sløjfede
Fæstningsvolde. Disse Gader blev holdt særlig brede
og beplantede med Træer, da man vilde bevare
det Luftbælte om den indre Del af Byen, som
Fæstningsværkerne opr. havde dannet, og nu
bruges B. alm. om brede, beplantede Gader u.
H. t. den tidligere Brug af Gadearealet.
A. L-n.

Bulgar, se Bolgary.

Bulgarer, et opr. tyrk. ell. maaske finsk Folk,
der omtr. ved Middelalderens Beg. optræder i
Volga-Egnene. De dannede her et betydeligt
Rige, der eksisterede fra 5. til 15. Aarh. e. Kr.
Arabiske Forf. har efterladt interessante
Beretninger om dette Rige, der gjorde Islam til
officiel Religion 922. B. dyrkede Agerbrug ved
Siden af Kvægavlen og førte en livlig Handel,
navnlig med Pelsværk, Læder, Uld, en Handel,
der baade gik til deres Naboer Khazarerne og
Russerne og til de fjernere Lande Persien og
Indien. Deres Hovedstad Bolgari lokkede ofte
Russerne til Rovtogter. I 13. Aarh. erobredes
Landet af Mongolerne, og den »gyldne Horde«
slog sig ned her. Sidst i 15. Aarh. blev Bolgari
en Del af Kasan-Kongeriget, og da Kasan
erobredes af Russerne, forsvandt
Volga-Bulgarernes Rige helt. — Fra Volga-Egnene skød en Gren
af B. sig allerede i 7. Aarh. frem til Pruth. 679
gik de under Asparukh (ell. Isperich) over
Donau, undertvang den slaviske Befolkning i
Moesia og satte sig fast her. De optog hurtigt den
undertvungne Befolknings slaviske Sprog og
smeltede sammen med den, og dette
Blandingsfolk bredte sig efterhaanden over det nuv. egl.
Bulgarien, Østrumelien og det meste af
Makedonien, i hvilken sidste Landsdel de dog er
stærkt isprængt med Grækere og Serbere, i
mindre Grad med Tyrker. De er af Natur noget
tunge, tavse og flegmatiske, men tillige
udholdende og arbejdsomme, nøjsomme og
sparsommelige. Deres samlede Antal anslaas til noget
over 4 Mill., hvoraf c. 3 Mill. lever i det egl.
Bulgarien og Østrumelien. (Litt., se
Bulgarien, Historie).
A. C.

Bulgarer (Bulgari) kaldtes ofte i
Middelalderen Katharerne, fordi man vidste, at
deres manikæiske Lære stammede fra
Bulgarien, og at de vedligeholdt Forbindelsen med
dette Lands Hæretikere.
H. O.

Bulgaria, se Topsvamp.

Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt
Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige
paa den østlige Del af Balkan-Halvøen (se
Kortet over denne), grænser mod Ø. til Sortehavet,
mod N. til Rumænien, fra hvilket Land det til
Dels skilles ved Donau, mod V. til Serbien, mod
SV. til Grækenland, mod S. til det ægæiske
Hav og mod SØ. til den sidste Rest af det
europ. Tyrki. Arealet er 114000 km2 med en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free