- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
241

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter deres Indtægt. Det Antal, der aarligt
udskrives, er iflg. L. af 1913 fastsat til 38000
Mand. Hærens samlede Krigsstyrke opgives 1914
til 211000 Mand, 44000 Heste og 1204 Kanoner.
B.’s Flaade bestaar kun af en Skolekrydser,
nogle Kanonbaade og Torpedobaade. B.’s
Nationalfarver er hvidt, grønt og rødt. Vaabnet
er en kronet gylden Løve paa et mørkerødt
Skjold. Statens Møntenhed er en lev (fl. leva),
der er lig en Franc. 1912 beløb Statens
Indtægter sig til 170 Mill. leva og Udgiften til 158 1/2
Mill.; Budgettet for 1914—15 anslog derimod
Indtægten til 257 Mill. og Udgiften til 254 3/4 Mill.
Statens Gæld beløb sig 1. Jan. 1914 til 915 Mill.
H. P. S.

Historie.

Det nuv. B. var i Oldtiden beboet af
thrakisk-illyriske Folk. De gik siden op i den mellem
3. og 6. Aarh. e. Kr. indvandrede slaviske
Befolkning. 679 gik Bulgarerne under deres
Høvding Asparukh over Donau, besatte Prov.
Moesia og trængte endog frem til Saloniki og til
Konstantinopels Mure. Den østromerske Kejser
maatte indrømme dem Prov. Moesia, og
saaledes var Bulgar-Riget paa Balkan grundlagt.
B. blev oftere mægtigt nok til at paalægge
Kejseren i Byzans Tribut. Under den haarde og
grusomme Krum (802—15) strakte B. sig fra
Karpaterne til Omegnen af Adrianopel, og
Kejser Nikeforos fældedes i et Slag mod B. 864 lod
Bulgarkanen Boris sig døbe, og hans Folk
maatte følge Eksemplet. De antog
Kristendommen i den gr. Form, men B. fik af Patriarkatet
indrømmet en kirkelig Særstilling, et Forhold,
der har spillet en politisk Rolle lige til vor Tid.
Sin største Udstrækning naaede Riget under
Simeon (893—927). Det naaede da fra
Sortehavet til Adriaterhavet, og fra Thessaliens
Grænser til Save og Karpaterne. Simeon antog
Titlen »Zar og Selvhersker over alle Bulgarer
og Grækere«, og hans Hovedstad Preslav
rivaliserede med Konstantinopel i Pragt. Ogsaa
Kultur og Aandsliv blomstrede op under ham. Men
snart gik det tilbage. En Bojar fra Trnovo,
Shishman, grundede et vestbulgarsk Rige,
omfattende Makedonien og Albanien, og
Shishman’s Søn Samuel herskede (976—1014) lige
fra Donau til Morea, medens det egl. bulg. Rige
var kommet i Afhængighed af Byzans, der
havde hjulpet Zar Boris II med at fordrive
Russerne, men bagefter detroniserede Boris og
behandlede B. som byzantinsk Prov. 1018
gjorde Kejseren ogsaa Ende paa det vestbulgarske
Rige. Først fra 1186 genvandt B. sin
Uafhængighed, og det naaede en ny Blomstring, navnlig
under Ivan Asen II (1218—41), der herskede
dygtigt og humant fra den ny Hovedstad Trnovo.
Men længe varede det ikke, før dynastiske
Stridigheder atter svækkede B., og efter at Zar
Michael Shishman 1330 var blevet slaaet
af Serberne, blev B. — under egne Herskere —
en Vasalstat af det serb. Rige under Stephan
Dushan (1331—55), men løsrev sig efter dennes
Død. Fra 1340 begyndte Tyrkernes Indfald; de
tog Philippopel 1362, Sofia 1382. Den sidste
Bulgar-Zar, Ivan Shishman III, maatte 1366
erklære sig for tyrk. Vasal. Trnovo faldt efter
en 3 Maaneders Belejring 1393, blev plyndret
og brændt.

Efter at Erobrernes første Hærgninger var forbi,
bragte Tyrkerherredømmet Befolkningen Ro.
Mange Bojarer gik over til Islam. Af det
menige Folk fulgte kun forholdsvis faa Eksemplet;
deres Efterkommere er de saakaldte Pomaker.
I øvrigt bevarede B.’s Befolkning sit lokale
Selvstyre og sin gejstlige Jurisdiktion og levede i
det hele, navnlig medens Tyrkervældet stod paa
sin Højde, under ikke alt for strenge Kaar;
dens Rettigheder respekteredes, Lov og Ret blev
overholdt, Handelen blomstrede, og gode Veje
anlagdes. Men da det begyndte at gaa tilbage
med Tyrkervældet, blev Forholdene værre og
værre, og i 18. Aarh. led B. stærkt under
gennemdragende Krigshæres Hærgninger og
tiltagende Lovløshed. B. begyndte at haabe paa
Rusland, der allerede fra Katharina II’s Tid
nærede Planer om Løsrivelse af de kristne
Balkanlande fra Tyrkiet. Friheds- og
Selvstændighedsbevægelsen kom senere frem hos
Bulgarerne end hos Serbere og Grækere. Forsk. Skr paa
Bulgarsk begyndte at fremkomme efter 1824;
1835 grundlagdes den første bulg. Skole i
Gabrovo, og inden 10 Aar fandtes 53 bulg.
Skoler. Hermed begyndte ogsaa Bestræbelserne for
at komme fri fra den religiøse Afhængighed af
Grækerne; Overklassernes Dannelse var gr. og
B.’s høje Gejstlighed af gr. Nationalitet. De
lange Kirkestridigheder endte med, at Sultanen
indrømmede B. en autonom Kirke under en
Eksark. Midhat Pasha’s dygtige Styrelse
(1864—68) bragte B. forholdsvis gunstige Forhold;
men yndet var Midhat ikke, fordi han med
haard Haand undertrykte alle
Oprørsbevægelser. Opstanden i Bosnien og Herzegovina, 1875
smittede i B., hvor en Opstand brød løs Maj
1876, navnlig i Distriktet Philippopel. Den tyrk.
Regering undertrykte Opstanden ved Hjælp af
Bashibozukker, Pomaker og de paa bulg. Grund
omplantede vilde cirkassiske Kolonister. C. 15000
Bulgarer, Mænd, Kvinder og Børn, blev
massakrerede, 58 Landsbyer og 5 Klostre ødelagte.
Disse Grusomheder, der paa den Tid ansaas for
at være noget usædvanligt, brændemærkedes af
Gladstone, og en Konference af Magterne i
Konstantinopel bestemte, at de bulg. Prov. sammen
med det meste af Makedonien skulde inddeles
i to selvstyrende Vilajeter under kristne
Guvernører. Tyrkiet gik ikke ind herpaa, og kort
efter brød den russ.-tyrk. Krig ud. Ved San
Stefano-Freden (Marts 1878) blev næsten alle
bulg. Ønsker tilfredsstillede; der skulde dannes
et selvstyrende Fyrstendømme B., omfattende
foruden Donau-B. og Østrumelien ogsaa
næsten hele Makedonien og en betydelig Del af
Thrakien og med en Middelhavshavn i Kavala.
Dobrudja blev, skønt dets Befolkning var bulg.,
lagt til Rumænien som Erstatning for
Bessarabien, som Rusland annekterede. Men de
andre Magter frygtede, at Dannelsen af dette
Stor-B. vilde forøge Ruslands Magt paa Balkan
altfor stærkt, og Fredsvilkaarene blev tagne op
til Behandling af en Konference i Berlin, og
ved Berlin-Traktaten (13. Juli 1878) bestemtes
det, at B. skulde omfatte Landet mellem Donau
og Balkan og staa under en frit valgt og af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free