Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilvejebringe Forsoning mellem den bulg. og den
gr. Kirke og flytte den bulg. Eksark til Sofia
vakte megen Uvillie i B., da man derved vilde
give Afkald paa Eksarkens Jurisdiktion i
Makedonien, og maatte opgives. Den bulg. Regering
klagede over tyrk. Overgreb over for
Makedoniens bulg. Befolkning. De europ. Gesandter lod
Sagen undersøge ved en Kommission og kom
til det Resultat, at Klagerne var meget
overdrevne; de tyrk. Myndigheders Optræden
skyldtes bulg. Agitation mod Porten.
Finanstilstanden var daarlig i Slutn. af
1890’erne. Der maatte foretages Lønreduktioner og
Indskrænkninger i Civillisten. Ministerierne
Grekov og Ivantschov kæmpede
forgæves mod Nødstilstanden. For at forhindre en
Statsbankerot vedtog Sobranjen 1900 en
Tiendelov, men den vakte den største Forbitrelse bl.
Bønderne. Det kom til blodige Sammenstød med
Militæret i Rustschuk, og for at sætte en Stopper
for den heftige Presseagitation indskrænkede
Regeringen Pressefriheden. 1901 overtog
Petrov Konsejlspræsidiet, men Kabinettet gik af,
da det ved Nyvalgene til Sobranjen kom i
Mindretal, og Karavelov blev Premierminister.
Samarbejdet mellem Regering og Parlament var
i disse Aartier ingenlunde let, og gentagne
Gange besluttede Sobranjen at rette Anklager
mod afgaaede Ministre. Kabinettet Karavelov
vilde gennemføre et Lovforslag om Optagelse af
et Laan, men det strandede paa Sobranjens
Modstand. Ministeriet Danev, der dannedes i
Jan. 1902, mødte de samme Vanskeligheder, og
Fyrsten opløste derfor Sobranjen.
Undervisningsminister Kautchev blev myrdet.
Imidlertid faldt Nyvalgene gunstigt ud for
Regeringen, og i Aarets Løb lykkedes det at føre
Forslaget om et Laan paa 120. Mill. frc. igennem.
I Decbr rekonstrueredes Ministeriet — stadig
under Danev’s Forsæde. Udviklingen gik i
Retning af en stadig fastere Tilknytning til
Rusland, Maj 1903 blev Danev afløst af Petrov.
Over for den makedoniske Bevægelse, som
tilstræbte ad revolutionær Vej at løsrive
Bulgarerne i Makedonien fra Portens Herredømme,
var Regeringen ofte nødt til at gribe ind. Efter
Forestillinger fra russ. og østerr. Side maatte
Regeringen 1902 offentliggøre en Erklæring mod
denne Bevægelse og true med at opløse den
makedoniske Komité i Sofia, hvis den ikke holdt
sig inden for lovlige Grænser. I de flg. Aar
opløste Regeringen fl. revolutionære
makedoniske Komiteer og arresterede deres Førere, og
paa Grænsen opstilledes en Militærkordon, der
skulde hindre bulg. Bander i at gaa over paa
tyrk. Grund. Trods disse Forholdsregler
mistænkte Tyrkiet alligevel bestandig — og næppe
uden Grund — den bulg. Regering for at
sympatisere med Bevægelsen. B. klagede i en
Cirkulærnote til Magterne over tyrk. Troppers
Udskejelser i Makedonien, Porten gendrev
Beskyldningerne i en anden Cirkulærnote. Baade
Tyrkiet og B. rustede stærkt, men Efteraaret
1903 enedes man fra begge Sider om at
hjemsende Tropperne (20000 Mand fra B.’s Side,
40000 fra Tyrkiets). En nyvalgt Sobranje, hvori
Regeringens Tilhængere var i stor Majoritet,
vedtog den ekstraordinære Kredit paa 25 Mill.
frc., som var anvendt til Rustninger. 1905
vedtog Sobranjen en Lov om Statsmonopol paa
Salt, Tændstikker og Cigaretter, og i det flg.
Aar kom en Toldunion i Stand med Serbien.
De bulg. Banders Færd i Makedonien vedblev
at formørke Forholdet til Porten, skønt den
bulg. Regering fra Tid til anden traf
Forholdsregler mod Bandedannelse og Vaabentransport
og forbød Afholdelsen af en revolutionær
makedonisk Kongres paa bulg. Grund.
Efteraaret 1906 traadte Petrov tilbage, og
med Petkov kom Stambulovismen igen til
Roret. Petkov var Stambulov’s mest talentfulde
Efterfølger, energisk og haard som sit
Forbillede. Da der i Beg. af 1907 udbrød
Studenteruroligheder i Sofia, lod Petkov Univ. lukke og
sendte de militærpligtige Studenter til Hæren.
Den radikale Agitation rettede sig med stigende
Voldsomhed mod Petkov, der snart efter led
Stambulov’s Skæbne, idet han 11. Marts 1907
blev skudt ned paa aaben Gade af en ved
Oppositionspressens Agitation opfanatiseret Person.
Stambulovisterne holdt sig endnu ved Roret i
nogen Tid under Gudev’s Kabinetsledelse, men
Brist paa Sammenhold i Partiet foranledigede
Kabinettet Gudev til at demissionere i Beg. af
1908. Et demokratisk Ministerium Malinov
dannedes sidst i Jan. For øvrigt var de gl.
Partiskel efterhaanden blevne udviskede.
Fyrst Ferdinand, hvis første Gemalinde,
Marie-Louise af Bourbon-Parma, døde
1899, ægtede 1908 Prinsesse Eleonora af
Reuss-Köstritz.
Den ungtyrkiske Revolution 1908 blev et
Vendepunkt ogsaa for B. Man følte i B., hvis
økonomiske og civilisatoriske Udvikling var gaaet
frem med Kæmpeskridt under Ferdinand, det
urimelige i, at B. alene bl. de kristne
Balkanstater skulde være en tyrk. Vasalstat — om end
kun nominelt. Septbr 1908 hændte det, at B.’s
diplomatiske Agent i Konstantinopel, Geshov,
blev udelukket fra Udenrigsminister Tevfik
Pasha’s Diner for de suveræne Staters
Repræsentanter, og denne Geshov-Affære satte meget
ondt Blod. Frygten for, at Ungtyrkernes
Reformpolitik skulde styrke Tyrkiets Kraft og
ydre Anseelse og slaa Bom for de bulg.
Forhaabninger, bragte Fyrst Ferdinand til at
handle. Han begyndte med at lægge Beslag paa de
østrumeliske Jernbaner, der ejedes af Porten,
idet han brugte en paa disse Baner udbrudt
Strejke til Paaskud. Derpaa, 5. Oktbr 1908,
erklærede han B. — med Østrumelien — for
uafhængigt af Porten, omtr. samtidig med, at
Østerrig-Ungarn annekterede Bosnien og
Herzegovina. Tyrkiet protesterede, men gik sluttelig
ind paa at anerkende Uafhængigheden mod
Erlæggelse af en Skadesløsholdelse i Penge, som
B. blev sat i Stand til at betale ved et
Arrangement med Rusland. Ferdinand antog Titlen
»Bulgarernes Konge«. Disse Begivenheder gav
den storbulgarske Bevægelse — med
Makedonien som foreløbigt Maal — Vind i Sejlene, og
Modsætningen mellem denne Bevægelse og den
fra Rusland udgaaede Panslavisme kom
lejlighedsvis til Orde. Afsløringer ang. bulg. Intriger
i Makedonien kom frem i Konstantinopel. En
Forfatningsændring i Overensstemmelse med de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
