- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
244

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige - Bulgarin, Faddéj (*c: Thaddaeus) Venediktovitsch, russ. Journalist (1789-1859) - Bulgaris, Demetrios, græsk Statsmand, (1801-1878)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forandrede Forhold vedtoges af den »store
Sobranje« 21. Juli 1911. Imidlertid forberedtes
vigtige Begivenheder. Et hemmeligt Balkanforbund
mellem B., Serbien, Montenegro og Grækenland
kom i Stand med et fælles Angreb paa Tyrkiet
til Formaal. B. var den fremdrivende Kraft.
Den stadige Strid om de makedoniske Reformer
toges som Paaskud til at aabne Fjendtlighederne,
og den første Balkankrig brød løs Oktbr 1912.
De Allierede sejrede paa alle Punkter, og
Bulgarerne nærmede sig — efter Sejrene ved Kirk
Kilisse og Lule Burgas — til Konstantinopel,
men standsedes ved Tschataldja-Linien. Porten
søgte (Novbr 1912) Særforhandlinger med
Bulgarien, men de strandede paa Kravet om
Overgivelse af Adrianopel. En Vaabenstilstand
sluttedes mellem Tyrkiet, B., Serbien og
Montenegro, men Underhandlingerne strandede, og
Krigen genoptoges 3. Febr 1913. 26. Marts
stormede Bulgarerne Adrianopel. En
Præliminærfred kom i Stand i London 30. Maj 1913,
takket være London-Ambassadørkonferencens
Bestræbelser, og herved beholdt Tyrkiet af sine
europ. Besiddelser kun Konstantinopel og
nærmeste Omegn. Men Strid mellem Sejrherrerne
om Byttets Fordeling førte til en Krig mellem
B. paa den ene Side, Serbien, Montenegro og
Grækenland paa den anden, idet B. ikke vilde
give Afkald paa de Dele af Makedonien, som
dets Forbundsfæller havde taget i Besiddelse,
medens det selv bandt Tyrkernes Hovedstyrke
ved Tschataldja. Rumænien havde allerede ved
Beg. af 1913 fordret et Stykke bulg. Grænseland
ved Sortehavet, indbefattende Silistria og
Havnen Kavarna, og der førtes stadig Forhandlinger
derom. B. haabede at hævde sig ved en kraftig
Offensiv, og i St f. at modtage den tilbudte russ.
Mægling, som det ikke ventede vilde falde ud
til dets Fordel, aabnede det Krigen med
Serbien og Montenegro (Juli 1913). Men
Grækenland havde forbundet sig med Serbien og
Montenegro ved en Særtraktat og greb straks ind i den
ny Balkankrig, medens Rumænerne rykkede
ind nordfra, besatte de Landsdele, de krævede,
og nærmede sig Sofia. B. led Nederlag over for
Serberne og Grækerne, medens Tyrkerne
benyttede Lejligheden til at generobre Adrianopel.
En Fredskonference kom i Stand i Bukarest 30.
Juli—8. Aug., og ved Freden i Bukarest maatte
B. afstaa 7525 km2 Land ved Dobrudja og
Sortehavet til Rumænien og overlade Serbien og
Grækenland de Dele af Makedonien, de havde inde.
Ved Freden med Tyrkiet i Konstantinopel
maatte B. lade Tyrkiet beholde Adrianopel og 7000
km2 thrakisk Territorium, som B. havde faaet
tilkendt ved Præliminærfreden i London. B.
havde i alt vundet 23000 km2, men tabt 7525 km2
gl. bulg. Land; det havde forøget sin
Folkemængde med 400000 Mennesker. Men en
Mængde Bulgarer kom til at ombytte det tyrk.
Herredømme med det tungere serb. og gr. Aag, og
Bandekampene levede op igen. Skuffet og
svækket gik B. ud af Krigen, efter at ogsaa Kravet
om en Revision af Bukarest-Freden, der kun
mødte Forstaaelse i Wien, havde maattet
opgives. I den 1914 udbrudte europ. Krig holdt B.
sig i Beg. neutral og afventende, men i Løbet
af Sommeren 1915 blev dets Forhold til
Centralmagterne stadig snævrere, og efterat Tyrkiet
Septbr 1915 under Tysklands Medvirken til B.
havde afstaaet Adrianopels Banegaard og den
Del af Thrakien, hvor igennem den bulg. Bane
til Dedeagatsch gaar, sluttede B. sig helt til
Centralmagterne og kastede sig Oktbr 1915 over
Serbien, hvorpaa Ententemagterne erklærede B.
Krig. (Litt.: C. J. Jireček, »Das Fürstentum
B.« [Prag 1891]; A. Strauss, »Die Bulgaren«
[Leipzig 1898]; A. Tuma, »Die östliche
Balkanhalbinsel« [Wien 1886]; A. de Gubernatis, La
Bulgarie et les Bulgares
[Firenze 1899]; La Bulgarie
contemporaine
[udsendt af det bulg. Ministerium
for Handel og Landbrug, Bryssel 1905]; C. J.
Jireček
, »Gesch. der Bulgaren« [Prag 1876];
Moustapha Nedjmidin, »Völkerrechtl.
Entwickelung B.’s seit dem Berliner-Vertrage v.
1878 bis zur Gegenwart« [Bonn 1908]; G.
Bousquet
, Hist. du peuple bulgare depuis
les origines
[Paris 1909]; G. Songeon, Hist.
de la Bulgarie depuis les origines jusqu’à nos
jours
, 485—1913 [Paris 1913]).
A. C.

Bulgarin, Faddèj (ɔ: Thaddaeus)
Venediktovitsch, russ. Journalist (1789—1859),
var Polak af Fødsel, men fik sin Opdragelse i
russ. Militærinstitutter og deltog med de russ.
Tropper i Felttogene 1805—07. Efter at være
deserteret tog han Tjeneste i den polske
Legion i Frankrig og kæmpede sammen med
denne 1809—11 i Italien og Spanien og 1812 i
Rusland. Trods dette træffer man ham 1820 som
Litterat i Petrograd, hvor han som Renegat blev
Absolutismens servile Haandlanger og i henved
40 Aar til litterære Journaler skrev sine lige
saa skamløse som talentløse Kritikker, idet han
forgæves søgte at hemme det ny
Litteraturopsving, som inaugureredes med Puschkin og
Gògol. Et større (russ.) Værk: »Rusland i hist.,
statistisk, geogr. og litterær Henseende« (6 Bd,
1837) har han udg. under sit Navn, endskønt
det tilhører en Prof. N. A. Ivànov i Dorpat.
(K. V.). H. C-e.

Bulgaris [↱vulgaris], Demetrios, græsk
Statsmand, f. 1. Jan. 1801 paa Øen Hydra, d.
11. Jan. 1878, deltog som ung Mand i
Frihedskrigen og 1832 i Kampen for at fortrænge den
yngre Kapodistrias. Han blev 1843 Senator og
var 1848—49 Finansminister. Septbr 1855 sattes
B. i Spidsen for Ministeriet og udvirkede 1857,
at den fr. Besætning blev kaldt tilbage, medens
han samtidig viste sin Medfølelse for dem, der
havde deltaget i Indfaldet i Epirus og
Thessalien. Aug. 1859 fik han Afsked og stod siden
i Spidsen for Oppositionen; han var ikke
fremmed for Opstanden i Nauplia Febr 1862, og da
Kong Otto Oktbr s. A. blev fordrevet, blev B.
Medlem af den foreløbige Regering indtil Febr
1863. Ligeledes var han Førsteminister i Kong
Georg’s første Ministerium Novbr 1863—Marts
1864 og havde ved sine Angreb paa Grev
Sponneck 1865 væsentlig Del i dennes Fjernelse.
Senere var B. 4 Gange Førsteminister, dog ikke i
lange Tidsrum, saaledes 1868—69 under
Opstanden paa Kreta, som han ydede al den Hjælp,
der var mulig uden et Brud med Tyrkiet, og
1874—75, da han øvede det strengeste Valgtryk
og megen anden Vilkaarlighed, ja endog styrede
uden Finanslov. Han blev derfor ogsaa Maj 1876

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free