- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
246

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bull, Edvard, norsk Historiker, (1881- ) - Bull, Edvard Hagerup, norsk Jurist og Politiker, (1855- ) - Bull, Edvard Isak Hambro, norsk Læge, (1845- ) - Bull, Francis, norsk Litteraturhistoriker, (1887- ) - Bull, Georg Andreas, norsk Arkitekt,(1829- ) - Bull, Henrik, norsk Arkitekt, (1864- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kirkelige Liv i Norge i det omhandlede Tidsrum og
navnlig over Bods- og Skriftevæsenet samt
Helgendyrkelsen, et Emne, der 1909 havde indbragt
ham Kongens Guldmedaille for en af det teol.
Fakultet opstillet Prisopgave. Bl. hans andre
Skr skal nævnes: »Bidrag til Jemtlands
Historie« (i »Historiske Afhandlinger tilegnet Prof.
J. E. Sars«, 1905), et større Arbejde om »Akers
Historie« (1814 flg.), foruden adskillige Afh. i
norsk »Hist. Tidisskr.«, »Syn og Segn«,
»Samtiden« og i Dagspressen. Sammen med
Arkæologen, Prof. Dr. A. W. Brøgger redigerer B.
den 1915 paabegyndte Fjerdingaarspublikation
»Skt Hallvard, Tidsskr. for Oslo’s og Kria’s
Historie«. Siden 1913 er B. Medlem af Historisk
Forenings Bestyrelse og siden 1914 Konsulent
for politisk Historie ved Nobelinstituttet i Kria.
K. V. H.

Bull, Edvard Hagerup, norsk Jurist og
Politiker, Brodersøn af nedenn. O. B. B., f. i
Bergen 23. Jan. 1855, blev cand. jur. 1876,
ansat 1880 i Finans- og Tolddepartementet, hvor
han 1888—93 var Ekspeditionssekretær, og har
siden 1895 med Afbrydelser været fast Assessor
i Højesteret. Han har været Medlem og ofte
Formand i en Række departementale o. a.
Komiteer og Hovedforfatter af de fleste af
disse Komiteers Indstillinger til ny Love. B. var
desuden bl. a. Statskontrolør i
Folkepensionskassen »Glitne« 1884—1912, Formand i
Direktionen for Kria Hypotek- og Realkreditbank
1907—12 og har siden 1899 været Formand i
Direktionen for Spareskillingsbanken og siden
1900 Viceformand i Direktionen for
Centralbanken for Norge. B. indtager en fremtrædende
Stilling i norsk Politik. Han har repræsenteret
Akershus Amt paa Stortingene 1903—06 og Akers
Kreds i Amtet 1910—15 og er genvalgt for
Perioden 1916—18. I Perioden 1913—15 var han
Højregruppens parlamentariske Fører. 11. Marts
1905—7. Novbr 1906 var han Medlem af Chr.
Michelsen’s Samlingsregering, fra 6. Decbr 1905
som Finansminister. B.’s sjældne Indsigt i
Finansvæsen, Skattepolitik og Norges nationale
Økonomi har foruden i de politiske og
administrative Gøremaal ogsaa faaet Udslag i talrige
Betænkninger, Afh., Foredrag og Bidrag til
Dagspressen om herhen hørende Emner;
1908—09 holdt han efter Opfordring Forelæsninger
ved Univ. over Statsbudgetter og Statslaan. B.
har haft megen Indflydelse paa Udformningen
af de senere Aars Lovarbejder; særlig
betydningsfuld var hans Medvirkning ved den
endelige Redaktion af de store Love »om
Domstolene« (»Civilprocesreformen«) og
»Rettergangsmaaden i Tvistemaal«, vedtagne af Stortinget
1915 til Ikrafttræden efter nærmere derom
given Lov. Om disse for norsk Retsudvikling
epokegørende Love har B. under Arbejde en
større Haandbog, til hvis Udgivelse han fra
Høsten 1915 foreløbig er permitteret fra sit
Embede i Højesteret.
K. V. H.

Bull, Edvard Isak Hambro, norsk
Læge, f. i Bergen 30. Juni 1845. Efter at han
1868 var blevet med. Kandidat, afsluttede han
sine forberedende Studier ved et længere
Ophold i Udlandet, hvorefter han siden 1870 har
været bosat i Kria som praktiserende Læge med
et meget stort Klientel. 1875 erhvervede han
Doktorgraden ved det norske Univ. for sine
»Kliniske Studier over Morbus Brightii«, og fra
Oktbr 1880 var han i 10 Aar Overlæge —
hvortil hører klinisk Docentvirksomhed — ved den
ene af Rigshospitalets med. Afdelinger. Saavel
1879 som 1880 afslog han Kaldelse til Upsala
Univ. som Prof. i klinisk Medicin. B. har
skrevet nogle ansete Afh. fra forsk. Omraader af
Medicinen samt en stor Del Rejsebreve, udgivne
i forsk. Samlinger under Pseudonym »en ældre
Herre«.
J. S. J.

Bull, Francis, norsk Litteraturhistoriker,
Søn af ovenn. E. I. H. B., f. i Kria 4. Oktbr
1887, blev Student 1905, cand. mag. 1911,
Universitetsstipendiat i nordisk Litteraturhistorie
1913, siden 1914 Redaktionssekretær i »Edda.
Nordisk Tidsskr. f. Litteraturforskning«.
Foruden en Del mindre Studier har han
offentliggjort Monografierne: »Conrad Nicolai Schwach«
(1908), »Bjørnson og Sverige« (i
»Bjørnsonstudier«, 1911), »Christian Magnus Falsen’s
Læsning« (norsk »Hist. Tidsskr.« 1912) og den med
Kongens Guldmedaille belønnede Prisafhandling
»Ludvig Holberg som Historiker« (1913).
K. V. H.

Bull, Georg Andreas, norsk Arkitekt,
Broder til nedenn. O. B. B., f. i Bergen 26.
Marts 1829, virkede meget for Undersøgelse og
Opmaaling af gl. norske Bygværker, særlig
middelalderlige Stenkirker og Stavkirker samt af
den gl. Haakonshal i Bergen. 1858 blev B.
Bygningsinspektør i Kria, hvis kommunale
Stadskonduktør han var 1865—1904, fra 1899 med
Titel Bygningschef. Af offentlige Bygværker fra
hans Haand er at nævne Johannes- og
Jakobskirken samt begge de store Jernbanestationer i
o. fl. saadanne uden for Kria samt Kragerø Kirke.
B. var en Aarrække (ogsaa efter sin Afsked)
Formand i »Selskabet for Kria Bys Vel«.
K. V. H.

Bull, Henrik, norsk Arkitekt, Søn af ovenn.
G. A. B., f. i Kria 28. Marts 1864, blev Student
1883, hvorefter han gennemgik Kria tekn. Skole
og den tekn. Højskole i Berlin 1883—86, med
Afgangseksamen derfra ved »Akademie der
Künste«, hvorefter han supplerede sine Studier
i Prof. Otzen’s Meisteratelier 1887—88. Siden
1888 har han været etableret i Kria, hvor han
snart fik meget betydelige Opgaver at løse.
Saaledes byggede han Pauluskirken, Mogens
Thorsen’s Stiftelse, Nationalteatret, Historisk
Museum, Regeringsbygningen, navnlig de to sidste
højst monumentale, med pompøs Stilsikkerhed
gennemførte Bygværker, samt mange
Privatbygninger. Ved fremragende Evner og stærkt
særpræget, personlig Opfatning indtager B. en
ledende Stilling bl. sit Slægtleds Arkitekter i
Norge. Ogsaa i Møbelarkitektur og dekorativ
Kunst har B., bl. a. ved Genoptagelse i
selvstændig Behandling af den gl. norske
Træornamentik, »Dragestilen«, gjort en
betydningsfuld Indsats i Udviklingen af moderne norsk
Stilfølelse. Harmonisk smukt, storslaaet og
originalt fik de fra B. udgaaende kunstneriske
Impulser Udtryk i Norges Jubilæumsudstilling
1914, hvis arkitektoniske Planlægger og ledende
Arkitekt han var. Siden 1912 er B. Direktør for
Statens Haandværks- og Kunstindustriskole i
Kria.
K. V. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free