Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bundehesh, et paa Mellempersisk (Pehlevi) affattet teol. Værk - Bundelkund, se Bandelkhand. - bunden Næring er kun tilladt dem, der opfylder visse i Loven foreskrevne Betingelser - bunden Stil, Betegnelse for det rytmisk formede Sprog i Modsætning til alm. Prosa - bunden Varme, se latent Varme. - Bunder, holl. Markmaal = l ha. - Bundfald, Bundfældning, se Fældning. - Bundgaard, Anders Jensen, dansk Billedhugger, (1864- ) - Bundgarn, et af de ældste i Danmark brugte Garnredskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den eng., som West har besørget (Sacred Books
of the East, Bd 5). Denne B. er imidlertid kun
et Kompendium af et større Værk, alm. kaldet
»Store B.«, af hvilket man senere har fundet et
Par Haandskrifter. »Store B.« er blevet udg. af
Mobed Tahmuras Dinshawji Anklesaria (Bombay
1908).
A. C.
Bundelkund, se Bandelkhand.
bunden Næring kaldes i Modsætning til fri
Næring den Næring, hvis Udøvelse kun er tilladt
dem, der opfylder visse i Loven foreskrevne
Betingelser. Den alm. Adkomst til Udøvelse af
saadan Næringsdrift er i Købstæderne for Mænd
Borgerskab og for Kvinder Næringsbevis, paa
Landet saavel for Mænd som for Kvinder
Næringsbevis; men den kan ogsaa være afhængig af
andre Betingelser, f. Eks. kgl. Bevilling. Der er
for hver Købstad og hvert Amt affattet
Vedtægter, som bestemmer, hvad der er b. N.
Vedtægterne, der revideres hvert 5. Aar — den
sidste Revision fandt Sted 1913 — udfærdiges
af Handelsministeriet efter indhentet
Betænkning fra Købstad-Kommunalbestyrelserne og
Amtsraadene.
J. H. O.
Til at drive Handel og Haandværksdrift
kræves i Norge i Alm. Næringsbrev, se
Borgerskab. Handel med brugte ell. kasserede Ting
kan kun drives efter særskilt Tilladelse af Politiet.
I Købstæderne kan Kommunestyret fastsætte ved
Vedtægt, at Handel i Smaat med Kul og Koks
ikke maa drives uden Tilladelse af Politiet og
efter Regler, som er givne i Vedtægten ell. af
Politiet (L. 18. Juli 1913). Særlige
Indskrænkninger gælder Tilvirkning af Brændevin samt
Salg og Udskænkning af alle alkoholiske
Drikke (L. 17. Maj 1904). Til Drift af privat Fæste-,
Forhyrings- ell. Engagementskontor udkræves
Bevilling af Formandskabet (L. 12. Juni 1896);
siden L. 12. Juni 1906 maa saadan Bevilling ikke
gives uden vedk. Departements Samtykke for
hvert enkelt Tilfælde. Forsikringsvirksomhed
maa — foruden af Anstalter, som garanteres ell.
styres af Staten ell. af norsk Kommune — alene
drives af Aktieselskaber og af gensidige
Selskaber. Et Livsforsikringsselskab maa ikke
begynde sin Virksomhed, før det dertil har
erhvervet Kongens ell. (for udenlandske
Selskabers Vedk.) Forsikringsraadets Tilladelse (L. 29.
Juli 1911).
K. Ø.
bunden Stil, Betegnelse for det rytmisk
formede Sprog i Modsætning til alm. Prosa; se
Poesi. — I Musikken det samme som streng
Stil (se Stil).
bunden Varme, se latent Varme.
Bunder [↱bøndər], holl. Markmaal = 1 ha.
Bundfald, Bundfældning, se Fældning.
Bundgaard, Anders Jensen, dansk
Billedhugger, f. 7. Aug. 1864 i Landsbyen Ersted,
Aalborg Amt. Efter som ganske ung at være
kommet til Kbhvn, ernærede han sig paa forsk.
Vis, bl. a. som Markør paa en Kafé, indtil et
Par Privatmænd i Forstaaelse af hans Talent
tog sig saa vidt af ham, at han kunde faa dette
uddannet først paa tekn. Skole, senere i
Billedhugger Ring’s Atelier og paa Kunstakademiet,
som han gennemgik fra Febr 1885 til Maj 1887.
Paa Charlottenborg debuterede han 1888 med
Statuen »Efter Skibbrud« og udstillede i dette
og de flg. Aar saavel der som senere paa den
fri Udstilling dels kraftig modelerede og
karakterfulde Buster, dels større Arbejder, bl. hvilke
allerede fl. af de tidligste, som Relieffet »Død«
(Adam og Eva ved Abel’s Lig, 1889), vakte
Opmærksomhed. Den dekorative Gruppe over
»Tivoli«’s Portal udførte han 1890; Aaret efter
blev et Par Skitser til Fontænefigurer
præmierede, og kort derpaa rejste han, delvis med
offentlig Understøttelse, til Frankrig og Italien.
1894 modtog han Bestilling paa en
Mangfoldighed af dekorative Skulpturer til Kbhvn’s
Raadhus og arbejdede paa disse, kun afbrudt af en
Italiens-Rejse, som han foretog med det
Ankerske Legat, indtil Udgangen af 1899. Disse
Arbejder — Masker, Relieffer, fritstaaende
Figurer, Ornamentik —, der væsentlig er udførte i
Granit, har vundet fortjent Anerkendelse, ikke
mindre ved den Harmoni, der er tilvejebragt
mellem dem og selve Bygningen, end ved den
Fantasi, hvoraf de er baarne, og ved
Udførelsens Liv og Energi; i sund og frodig Kunst er
der her, om nogensteds, givet en kraftig
Efterklang af, hvad der kendes fra Middelalderens
navnkundige Kirkeskulpturer. Endnu inden
denne Række Arbejder var fuldendt, modtog B.
Bestilling paa Gefion-Springvandet, men fik
først et Aars Tid senere lagt Haand paa
Værket, idet han ved Akademiets store Stipendium
blev sat i Stand til at foretage en Rejse, paa
hvilken han studerede i Frankrig, Italien,
Grækenland og Ægypten. Efter sin Hjemkomst
udførte han efter hverandre 3 Modeller til
Springvandet i forsk. Størrelse; først Foraaret 1908
blev Gruppen dog, efter at have undergaaet
adskillige mere ell. mindre betydelige Ændringer,
opstillet paa sin Plads ved Langelinie, støbt i
Bronze og i Omgivelser, der er indrettede af
B. og Arkitekt A. D. Clemmensen. Afsløringen
fandt Sted Juni s. A., og Monumentet med den
imponerende Kvindeskikkelse og de fire vældige
Øksne, som drevne af hendes Svøbe trækker
Ploven, der skærer Sjælland ud af Sveriges
Jord, gør en betydelig Virkning over
Terrasserne, hvor Vandet skyller og — bl. a. fra
Øksnenes Næsebor — Straaler ned. Af B.’s
andre Arbejder turde vel den symbolske
Kolossalfigur »Heden«, der udført i Granit er opstillet
i Parken ved Gaarden Løndal, være et af de
mærkeligste; dernæst Marmorskikkelsen
»Gejród’s Datter«, der er anvendt i en
Springvandsfigur samme Sted. I de senere Aar har han
været optaget af en Mængde dekorative
Sandstensarbejder, Masker o. desl. til det ny
Christiansborg og har desuden udført Monumentet
over Prof. Matzen i Rosenborg Have (1915). Til
Kunstmuseet er 1915 erhvervet hans smukke
Marmorfigur »Skat i Gemme«.
S. M.
Bundgarn, et af de ældste i Danmark brugte
Garnredskaber, som benyttes ved de fleste
danske Kyster i Farvandene inden for Skagen,
navnlig til Fangst af Sild i Foraarsmaanederne.
Fig. fremstiller et Aale-B., saaledes som det
er beskrevet under »Aalegaard«. Det alm. B.,
der i Reglen benævnes Silde-B., er som Aale-B.,
naar Rusen for Enden af dette tænkes
borttaget (se Fig.). Det bestaar af to Dele,
»Hovedet« og »Raden«, som begge fastgøres til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
