Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bunin, Ivan Aleksjéjevitsch, russisk Digter, (1870- ) - Bunke (Aira L.), Slægt af fleraarige, tuedannende Græsser med topformet Blomsterstand - Bunkeaarer, svære Aarer, som tidligere brugtes i Sejlskibe som Fremdrivningsmiddel ell. Drejningsmiddel - bunker, eng. Udtryk for en Kulkasse i et Dampskib - Bunker Mill, en Høj i Charlestown, nu en Del af Boston - Bunkerkul, se bunker. - Bunketofte Lund (i Alm. fejlagtig kaldet Brunketofte), Skov i Skaane, 7 km fra Landskrone - Bunsen, Christian Karl Josias, tysk Videnskabsmand og Diplomat, (1791-1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
yndefulde Naturskildringer, og næsten alt, hvad
han har skrevet, er præget af stille Livsglæde.
Selv Digtet »Løvfald«, der giver prægtige
Billeder af Naturens Visnen om Efteraaret, er
baaret af en lys Stemning. Som Fortæller naar
B. højest, hvor han, frigjort for enhver
Paavirkning fra Dekadenterne, giver simple og
ligefremme Billeder af Virkeligheden, saaledes i fl.
udmærkede Folkelivsskildringer. Han har ogsaa
virket som Oversætter; særlig højt staar hans
Gengivelse af Longfellow’s »Hiawatha« (1896).
H. C-e.
Bunke (Aira L.), Slægt af fleraarige,
tuedannende Græsser med topformet Blomsterstand og
smaa, toblomstrede Smaaaks, hvis hindeagtige,
kølede Yderavner er lige saa lange som de ved
Grunden langhaarede Blomster. Stak udgaaende
næsten ved Grunden af den i Spidsen tandede
nedre Inderavne. Frøet med langhaaret
Bugstilk, Kornet blankt, uden Bugfure, vedblivende
omsluttet af, men ikke sammenvokset med
Inderavnerne. Mose-B. (A. cæspitosa L.) (se
Fig.) er i Nord- og Mellemeuropa et af de
almindeligste Græsser i Mose- og Tørveenge, let
kendelig ved dens store og overordentlig sejge
Tuer, der gør Engene ujævne og vanskelige at
slaa, ved de meget ru og tydelig ribbede Blade,
det 0,7—1 m høje Straa og den oprette,
pyramideformede, 20—40 cm høje Top. Dens skarpe
Blade, stive Straa og store Tuer gør den til et
mindre godt Græs, der ikke dyrkes, og som søges
udryddet paa gode Enge. Frøet har været
anvendt til Forfalskning af Guldhavre (stundom
ogsaa Rapgræs og Fioringræs), fra hvilken det
dog let kendes ved næsten ret og ikke snoet
Stak, graabrun Farve og ringere Størrelse, 2—3
X 0,7 mm, 1000 Frø vejer c. 0,13 gr, medens
Guldhavre næsten har den dobbelte Størrelse
og Vægt, snoet og knæbøjet Stak samt lys
graagul Farve. Bølget B. (A. flexuosa L.) er
mindre, har løsere Tuer og børsteformede
Blade; alm. paa Lyngheder og Skovbakker; uden
Værdi. I Moser og Sumpe forekommer endnu
Sump-B. (A. uliginosa Whe.) med haarfine
Blade og tætte Tuer.
K. H-n.
Bølget B. er meget hyppig i danske Skove,
hvor den især er knyttet til visse Humusformer. I
Beg. optræder den i spredte Smaatuer inde i
Halvskyggen; men efterhaanden som Skoven
stilles mere lyst, breder B. sig med stor
Hurtighed til et overordentlig tæt Tæppe, som
udelukker næsten al anden Plantevækst. Med sine
uendelig mange Rødder gennembryder den det
tørveagtige Morlag og bidrager derved til at
omdanne dette til en amorf, fedtet Masse, der
forholdsvis hurtig svinder bort under Luftens
Paavirkning, saa Jorden bliver muldfattig; da
indfinder ogsaa andre Planter sig. Ved de store
Hedekulturer i Jylland spiller B. en særegen
Rolle. Den skrælpløjede Hede lader man ligge,
indtil Bølget B. optræder nogenlunde jævnt over
hele Arealet. Formuldningen er da saa vidt
fremskredet, at man kan tage fat paa
Dybpløjningen.
C. V. P.
 |
| Mose-Bunke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
