- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
261

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buntzen, en fra Slesvig stammende Slægt - Buntzen, Andreas, dansk Læge, (1811-1880) - Buntzen, Heinrich, dansk Landskabsmaler, (1803-1892) - Bunyan, John, eng. religiøs Forf., (1628-1688) - Bunzlau (Boleslavia), By i preussisk Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Liegnitz - Bunzlau, se Jung-Bunzlau. - Buochs, Landsby i det schweiziske Kanton Unterwalden - Buol-Schauenstein, Karl Ferdinand, Greve, østerr. Statsmand, (1797-1865) - Buon, flere italienske Arkitekter og Billedhuggere i Venezia i Tiden fra Midten af 15. til Midten af 16. Aarh.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Buntzen, Andreas, dansk Læge, f. i Kbhvn
4. Marts 1811, d. smst. 26. Juli 1880. B. tog
Lægeeksamen 1838, og efter at have studeret i
Udlandet sejrede han i en Konkurrence om et
Lektorat i Kirurgi 1844. I Felttoget 1849 var han
Overlæge paa et Lazaret i Odense, 1853 blev han
Prof. ordinarius i Kirurgi. 1854—66 var han
Overkirurg paa Frederiks Hospital og Lærer i
klinisk Kirurgi. B. var en udmærket Operatør
og dygtig klinisk Lærer. I en Aarrække var han
Hovedredaktør af »Hospitalstidende«, som han
stiftede sammen med Hassing. Han skrev
dog ikke synderlig meget i sit Blad; mest kendt
er hans Indlæg, »Terapi og patologisk Anatomi«
(1859), der var rettet mod C. E. Fenger’s
Forsøg paa at indføre den ny
naturvidenskabelig-skeptiske Retning i Terapien. B. var dog
ikke i Besiddelse af store Kundskaber ell. Evne
til at trænge til Bunds i et Emne, hvilket f. Eks.
kommer tydelig frem i hans Fremstilling af
Kirurgiens Historie i Danmark i 18. Aarh.
(»Universitetsprogram«, 1869).
G. N.

Buntzen, Heinrich, dansk
Landskabsmaler, f. i Kiel 29. Septbr 1803, d. i Ordrup 12.
Jan. 1892. Sin første Uddannelse modtog han i
sin Fødeby; fra 1821 var han i nogle Aar Elev
af Akademiet i Kbhvn, udstillede fra 1824 dels
Kopier, dels selvstændige Arbejder, rejste flere
Gange med offentlig Understøttelse og vandt
efterhaanden en vis Anseelse som en smagfuld
og omhyggelig Kunstner. Af hans Arbejder
findes flere i Nationalgaleriet og paa
Thorvaldsen’s Museum; deres Hovedfortrin er tækkelig
Komposition og sikker Tegning, men
gennemgaaende bærer de et noget for stærkt Præg af
at være arrangerede med bevidste
Skønhedsformaal for Øje og savner Friskhed i Farve og
Foredrag. Medlem af Akademiet fra 1850.
S. M.

Bunyan [↱bănjən], John, eng. religiøs Forf.,
f. 1628 i Elstow ved Bedford, d. 31. Aug. 1688 i
London. B. var i sine unge Dage Soldat og
førte et lystigt Liv, men 1648 blev han
hjemsendt, og nu giftede han sig med en fattig Pige,
der kom til at øve stor Indflydelse paa ham,
saaledes at han efter alvorlige aandelige
Kampe blev omvendt. Statskirken var ham imod, og
han sluttede sig til Nonkonformisterne. Efter
sin Hustrus Død 1655 ernærede han sig som
Kedelflikker i Bedford, men optraadte
samtidig som Prædikant. Efter Restaurationen 1660
gik man strengt frem mod Nonkonformisterne, og
B. blev fængslet. Da han ikke vilde love at
ophøre med at prædike, sad han fængslet i 6 Aar,
var saa en kort Tid i Frihed, men fængsledes
atter og sad i Fængsel til 1672. Atter 1675 var
han nogle Maaneder i Fængsel, og under dette
sidste Fangenskab var det vistnok, at han skrev
sit mærkelige, allegoriske Opbyggelsesskrift The
pilgrims progress
, en af den kristne Kirkes mest
udbredte Andagtsbøger, udg. og oversat utallige
Gange, gentagne Gange ogsaa paa Dansk. Efter
1672 virkede han som Præst ved den
nonkonformistiske Kirke i Bedford. Hans Skr er
udgivne i London 1692 og 1853. (Litt.: J.
Brown
, J. B. [London 1888]).
A. Th. J.

Bunzlau [↱bontsla^u] (Boleslavia), By i
preussisk Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt
Liegnitz, 192 m o. H. ved Bobers højre Bred,
er omgivet af smukke Promenader og
Levninger af tidligere Befæstninger og har (1910) 16129
mest protestantiske Indb., betydelig Industri i
Lervarer, Glas, Sandsten, Jernstøberi m. m. og
Handel med Korn og Kvæg. B. har bl. a. fl.
Kirker, en Synagoge, et Vajsenhus og fl.
Hospitaler; paa Torvet staar en Obelisk til Minde
om den her (1813) afdøde russ. General Kutusov.
I B. er Digteren Martin Opitz født. B., der er
grundlagt 1203, blev næsten ødelagt ved en
Ildebrand 1739. 30. Aug. 1813 blev en fr. Hær slaaet
ved B. af den schlesiske Armé.
G. Ht.

Bunzlau [↱bontsla^u], se Jung-Bunzlau.

Buochs, Landsby i det schweiziske Kanton
Unterwalden (Unterwalden nid dem Walde),
ligger smukt mellem Enge og Frugthaver, 478
m o. H. ved Vierwaldstädter-Søens sydlige Bred
nær ved Engelbergeraas Udmunding i Søen, har
(1910) 1570 Indb. og nogen Industri
(Silkespinderi og Parketfabrikation); men B. er især
bekendt som Turiststation og Anlægsplads for
Dampbaadene til Flüelen og Luzern. Den
midterste Del af Vierwaldstädter-Søen kaldes ofte
Buochser-Sø. S. f. B. ligger det for sin
Udsigt meget besøgte Buochserhorn (1810
m). 4 km S. f. B. ligger ved Søens Bred det
stærkt besøgte Luftkursted ved Landsbyen
Beckenried (1622 Indb.).
G. Ht.

Buol-Schauenstein [-↱∫a^uən∫ta^in], Karl
Ferdinand
, Greve, østerr. Statsmand, f. 17.
Maj 1797, d. 28. Oktbr 1865. B. indtraadte 1816
i den diplomatiske Tjeneste og blev 1825
Sendemand i Karlsruhe, 1838 i Stuttgart og 1844 i
Turin. Hans taktfulde Optræden her ved
Krigens Udbrud 1848 skaffede ham den vigtige Post
i Petrograd, hvor han førte Underhandlinger
med Rusland om Hjælp imod den ung. Opstand,
og 1850 var han Fyrst Schwarzenberg’s
Medhjælper paa Konferencerne i Dresden. 1851 blev
B. Sendemand i London, men hjemkaldtes Apr.
1852 for at blive Udenrigsminister efter Fyrst
Schwarzenberg’s Død. I denne Stilling øvede
han stor Indflydelse paa Sagernes Gang under
den orientalske Krig. Han overvandt
Militærpartiets Paavirkning hos Kejseren og hindrede
en Tilslutning til Rusland; fik ligeledes
Preussen skilt fra Rusland og traf Aftale baade med
Vestmagterne og Tyrkiet. Russerne nødtes
derved til at forlade de rum. Fyrstendømmer, som
Juli 1854 besattes med østerr. Tropper; men B.
vilde ikke gøre ligefrem krigerske Skridt imod
Rusland, ja lammede endog Vestmagternes
Optræden ved at kræve Hensyn taget til Østerrigs
særlige Interesser. Denne Mellemstilling, som i
Førstningen syntes saa lovende, bragte i
Virkeligheden Østerrig i et spændt Forhold til begge
de stridende Partier og medførte senere dets
Nederlag 1859. B. førte selvfølgelig Forsædet paa
de frugtesløse Konferencer i Wien Juli 1853 og
Marts—Apr. 1855, ligesom han var Østerrigs
Repræsentant paa Fredskongressen i Paris 1856.
Hans sidste Gerning som Minister var
Udstedelsen af et Ultimatum til den sardinske
Regering Apr. 1859, hvorved den ital. Krig blev
uundgaaelig; 3 Uger senere afgik han.
E. E.

Buon [buån], flere italienske Arkitekter og
Billedhuggere i Venezia i Tiden fra Midten af 15.
til Midten af 16. Aarh. Medens Giovanni B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free