Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 262 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buon, flere italienske Arkitekter og Billedhuggere i Venezia i Tiden fra Midten af 15. til Midten af 16. Aarh. - Buonaccorsi, se Vaga, P. d. - Buonamici, Giuseppe, ital. Pianist og Komponist (1846-1914) - Buonaparte, d. s. s. Bonaparte. - Buonarotti, Michelangelo, se Michelangelo. - Buonarotti, Michelangelo (den Y.), ital. Digter, (1568-1646) - Buoncompagni, d. s. s. Boncompagni. - Buonfiglio (Bonfiglio), Benedetto, ital. Maler fra Perugia, (c. 1420-1496) - Buoninsegna, se Duccio. - Buononcino, se Bononcino. - Buontalenti, Bernardo, med Tilnavnet delle Girandole, ital. Arkitekt og Ingeniør, (1536-1608) - Buonvicino, se Moretto. - Buphtalmum L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter med gule Kurve - Bupleurum , se Hareøre. - Buprestidæ, se Pragtbiller. - Buquoy, Karl Bonaventura de Longueval, Baron af Vaux, Greve af, Feltherre i Trediveaarskrigen, (1571-1621) - Bur, se Stabbur og Bondegaarde. - Bura, Oldtidsby i Achaia i Grækenland, ved nuv. Idra - Buran kaldes i Ruslands og Sibiriens Stepper alle stærke Vinde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(c. 1375—c. 1445), der ogsaa arbejdede paa
Cà Doro, og hans Søn Bartolommeo B.
(c. 1410—70) endnu anvendte den got. Stil ved
Dogepaladset — Hallen og den pragtfulde Porta
della carta, 1438—45 (signeret) — og ved
Kirken Santa Maria dell’ Orto, benyttede
Bartolommeo d. Y. fra Bergamo (c. 1450—1529)
tidlige Renaissancemotiver ved andre Dele af
Dogepaladset, ligesom han overtog Opførelsen
af Scuola di San Rocco 1517.
(E. S.). C. A. J.

Buonaccorsi [b_uona↱k.orsi], se Vaga, P. d.

Buonamici [b_uona↱mit∫i], Giuseppe, ital.
Pianist og Komponist (1846—1914), studerede fra
1868 ved München-Konservatoriet under Hans
v. Bülow og blev snart selv Lærer ved
Konservatoriet. B. vendte dog senere tilbage til
Italien, hvor han i Firenze virkede som
Orkesterdirigent. Han var navnlig meget skattet
som en fortræffelig Klaverspiller, men var
tillige en talentfuld Komponist (Ouverturer, en
Kvartet, Klaverstykker, Etuder og Sange).
W. B.

Buonaparte [b_uona↱parte], d. s. s.
Bonaparte.

Buonarotti [b_uona↱rot.i], Michelangelo,
se Michelangelo.

Buonarotti [b_uona↱rot.i], Michelangelo
(den Y.), ital. Digter, Næstsøskendebarn af den
store Kunstner af s. N., f. 1568 i Firenze, d. 1646.
I Besiddelse af en betydelig Formue stiftede han
ep værdifuld Kunstsamling i det B.’ske Hus i
Firenze og understøttede Litt. og Kunst i det hele;
sin Grandonkels Digte udgav han 1623 (Firenze).
Af Crusca-Akademiet var han et virksomt
Medlem, og just i Anledning af de Sprogstudier,
der dreves i dette lærde Selskab, forfattede B.
det ene af de dramatiske Arbejder, der især har
gjort hans Navn kendt, nemlig La Fiera
(Markedet) i 5 Afdelinger, tilsammen 25 Akter,
opført 1618 i 5 paa hinanden flg. Forestillinger;
det er en til Dels allegorisk Præsentering af
alle mulige Slags Haandværk og Købmandsskab
med Anvendelse af en Mængde Dialektord o. l.,
til Sprogets Renselse og Berigelse. Langt
heldigere er dog Landsbykomedien La Tancia
(opført 1611), en nydelig lille toskansk Idyl, med
ægte folkeligt Præg. B.’s Værker er udgivne af
Salvini (1726), og P. Fanfani (1863).
(E. G.). E. M-r.

Buoncompagni [b_uonkom↱pan_ji], d. s. s.
Boncompagni.

Buonfiglio [b_uon↱fil_jo] (Bonfiglio),
Benedetto, ital. Maler fra Perugia, f. c. 1420, d.
1496. En Tid arbejdede han i Pavens Palads,
1453 var han hjemme igen i sin Fødeby og
begyndte snart efter paa sit Hovedværk, de nu
næsten ødelagte Fresker i Perugias Raadhus
med legendariske Fremstillinger af den hellige
Ludvig’s og Herculanus af Perugia’s Levned.
Perugias Pinakotek ejer et smukt
Madonnabillede af B. I disse og andre Arbejder viser denne
Kunstner sig som en interessant Forgænger for
den Retning, der fik sine bedste
Repræsentanter i Perugino og Pinturicchio.
A. Hk.

Buoninsegna [b_uonin↱sen_ja], se Duccio.

Buononcino [b_uonon↱t∫ino], se Bononcino.

Buontalenti [b_uonta↱lænti], Bernardo, med
Tilnavnet delle Girandole, ital. Arkitekt
og Ingeniør, f. i Firenze 1536, d. 6. Juni 1608.
Han var en mangesidig begavet Kunstner, der
i sin Ungdom modelerede og malede, særlig
Miniaturmalerier i Clovio’s Manér, men senere
udelukkende virkede som Bygmester. Hans
Arkitektur er bestemt af Michelangelo og
beslægtet med Ammanatis; Barokken viser sig
især i Enkeltheder, Helheden er præget af
Senrenaissancen. I Firenze opførte han bl. a.
Lystslottet Pratolino, det mindre Palazzo Riccardi
(1565), Forhallen til Hospitalet Santa Maria,
Facaden til Kirken Sta. Trinita og en Række
Huse i Via Maggio (1570), ligesom han byggede
paa Palazzo Pitti og fuldendte Ufficierne; i Pisa
det storhertugelige Palads samt fl. a. Bygninger
og i Siena Palazzo Reale. Som Ingeniør anlagde
han Fæstningsværker i Firenze, Porto Ferrajo,
Prato og Pistoja samt Bro- og Vejanlæg i
Toscana. Ogsaa paa Maskinkunstens Omraade
har han præsteret dygtige Arbejder, ligesom han
var en yndet Festarrangør.
(E. S.). C. A. J.

Buonvicino [b_uonvi↱t∫ino], se Moretto.

Buphtalmum [buf-] L., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), fleraarige Urter med gule
Kurve. B. cordifolium har store hjerteformede,
grundstillede Blade, fra hvilke den 1 m høje
Blomsterstængel hæver sig, bærende 8—12 store,
i ulige Højde stillede Kurve. Den formeres ved
Deling.
L. H.

Bupleurum [-↱plæ^u-], se Hareøre.

Buprestidæ, se Pragtbiller.

Buquoy [bu↱k_oa], Karl Bonaventura
de Longueval, Baron af Vaux, Greve
af, Feltherre i Trediveaarskrigen, f. 1571 i
Arras, d. 10. Juli 1621. B. tjente sig op i den østerr.
Hær og var Feltmarskal ved Krigens Beg. Han
fik 1618 Befalingen over den kejserlige Hær, der
trængte ind i Böhmen, men maatte atter gaa
tilbage; 1619 slog han derimod Mansfeld ved
Netolitz og vendte sig siden imod Bethlen Gabor,
som han standsede ved Overgangen over Donau.
Med en nyhvervet Hær fordrev han Böhmerne
fra Østerrig og forenede sig 1620 med Ligaens
Hær; skønt saaret deltog han i Slaget paa det
hvide Bjerg og ledede fra en Vogn Hærens
højre Fløj. 1621 gik han paa ny imod Bethlen
Gabor, men faldt under Belejringen af
Neuhäusel.
Kr. E.

Bur, se Stabbur og Bondegaarde.

Bura, Oldtidsby i Achaia i Grækenland,
ved nuv. Idra, ødelagt ved Jordskælv 373 f. Kr.
Ruiner, bl. a. af et Teater.
H. A. K.

Buran kaldes i Ruslands og Sibiriens Stepper
alle stærke Vinde. Sædvanligvis forstaar man
ved B. dog særlig de heftige Snestorme, der
kun optræder i disse Egne. Der skelnes mellem
to Arter af B., nemlig B., der kun fremkalder
voldsom Fygning af den allerede faldne Sne, og
B., der er ledsagede af yderligere Snefald. B.
kan om Vinteren være meget heftige, og de er
i høj Grad frygtede, baade fordi de virker
forvildende og udmattende paa Mennesker, saa
Folk kan findes frosne ihjel faa Hundrede Skridt
fra deres Boliger, og fordi Hjorderne under en
B. ofte lider meget betydelige Tab. Saaledes
blev eksempelvis Tabene under en B. 1827 over
Kirgiserstepperne opgjort til 280000 Heste,
30000 Stkr Hornkvæg, 10000 Kameler og over
1000000 Faar. B. med Snefald bliver som oftest
efterfulgt af stærk Temperaturstigning.
D. la C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>