- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
265

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burdett, Sir Francis, eng. Politiker, (1770-1844) - Burdett-Coutts, Lady Angela Georgina, eng. Filantrop, (1814-1907) - Burdigale, se Bordeaux. - Burdur, Buldur, By i tyrk. Asien, Vilajet Konia - Burdwan, d. s. s. Bardwa., - Bure, i nordiske Gudesagn Asernes Stamfader, fremkommet af Stenen, hvorpaa Koen Audhumbla slikkede. - Bureau (fr.) betyder paa Dansk nu d. s. s. Kontor - Bureau central des Associations de Presse, se Union internationale des A. de P. - Bureau des Longitudes, der har sit Sæde i Paris - Bureauer, se internationale Bureauer. - Bureaukrati, egl. Kontorherredømme, Styre ved Embedsmænd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgift, men efter livlig Kamp og blev siden
uafbrudt genvalgt indtil 1837. B. hørte til de
yderlige Frihedsmænd og indbragte siden 1809 fl.
Gange Forslag om en gennemgribende
Valgreform med alm. Valgret og lige store
Valgkredse. Et Flyveskrift imod Underhusets
Fængsling af en radikal Taler paadrog ham selv en
Fængselsstraf i fl. Uger; men hans Fængsling
kunde kun iværksættes med Opbydelse af
Militær og under et stort Røre i London, og den
forøgede yderligere hans Folkeyndest. 1815
krævede han som gl Ven af Frankrig Fred med
Napoleon og talte imod Bourbon’ernes
Genindsættelse, og senere førte han en haardnakket
Kamp mod Regeringens Indskrænkninger i
Ytringsfriheden. Fra 1819 fornyede han sit
Forslag om en Valgreform og medtog da baade
hemmelig Afstemning og aarlige Valg;
kæmpede desuden for Katolikkernes Ligestilling og
stillede 1828 det Forslag, hvorved den
gennemførtes. Ligeledes var han yderst rundhaandet
til at fremme almennyttige Formaal. Men efter
Valgreformen 1832 fjernede B. sig fra sine
tidligere Meningsfæller og optraadte med Styrke
imod O’Connell, saa at han 1838 endog lod sig
vælge som Konservativ. B. har Fortjenesten af
at have sikret Friheden til at tale offentlig og
staar som en fuldendt Type for en eng.
Landadelsmand.
E. E.

Burdett-Coutts [bə↱det- ell. ↱bə.dit-↱ku.(t)s],
Lady Angela Georgina, eng. Filantrop, f.
25. Apr. 1814, d. 2. Jan. 1907, var Datter af Sir
Francis Burdett og blev 1837 ved et Testamente
af sin Morfaders, Bankier Coutts’ Enke,
Hertuginden af St Albans, Englands rigeste Arving
(1200000 £ foruden en Hovedpart i
Bankierforretningen). Hun fik gentagne Ægteskabstilbud
af eng. Stormænd og desuden af Prins Louis
Napoleon (senere Napoleon III), men afslog alle
for at ofre sit Liv til det almene Vels Tjeneste
og udfoldede senere en storartet Velgørenhed.
Hun har udstyret fl. Bispedømmer i Kolonierne,
grundlagt ell. understøttet talrige Kirker, Skoler
og velgørende Stiftelser, fremmet Ombygning af
slette Kvarterer i London og bygget
Mønsterboliger for Arbejdere i Stedet, opført en
Torvehal Columbia Market i Londons østligste,
fattigste Del med en Bekostning af 200000 £ o. s. v.
1871 blev hun ophøjet til Peeress som
Baronesse B.-C.; 1872 blev hun Æresborger i
Londons City, den eneste Kvinde, der har faaet
denne Æresbevisning, og fik 1878 en tyrk.
Orden, hvad der heller ikke er blevet nogen anden
Kvinde til Del. 1881 indgik hun Ægteskab med
William L. Ashmead-Bartlett, f. 1851,
der i en Række Aar havde været hendes
Sekretær, for at han skulde blive i Stand til at
fortsætte hendes Gerning. Han optog hendes
Navn og er siden 1885 konservativt Medlem af
Underhuset samt rejste under Boerkrigen 1900
til Sydafrika for at undersøge Hærens
Sygepleje og gav derved Stødet til vigtige
Ændringer heri.
E. E.

Burdigale, se Bordeaux.

Burdur, Buldur, By i tyrk. Asien, Vilajet
Konia, ligger 108 km NNV. f. Adalia, 1050 m
o. H. i Nærheden af Saltsøen B. Göl (900 m
o. H.), der er Oldtidens Askania Limne. B. har
c. 12000 Indb., hvoraf 3/4 er Muhammedanere og
Resten Gr.-kat. og Armenier. B. er Centrum for
et Agerbrugsdistrikt, hvis Produkter med
Jernbane føres til Smyrna. Byen har et Par
Vandmøller, og Beboerne er dygtige Bomuldsvævere.
H. P. S.

Burdwan [bə↱dwa.n], d. s. s. Bardwan.

Bure, i nordiske Gudesagn Asernes
Stamfader, fremkommet af Stenen, hvorpaa Koen
Audhumbla slikkede.
A. O.

Bureau [by↱ro] (fr.) betyder paa Dansk nu
d. s. s. Kontor, paa fr. baade Skriveværelse og
Skrivebord. Ordets opr. Bet. er Vadmel
(= Bure ell. Burette), men allerede i 14. Aarh.’s
Frankrig kom det ogsaa til at betegne en Pult
ell. et Bord, overtrukket med Vadmelsklæde og
bestemt for skriftlige Forretninger. I 17. Aarh.,
især under Louis XIV, da B. formedes som et
stort Skrivebord (Table-Bureau) med 3 Skuffer,,
inddroges Møblet i Kunsthaandværkets Sfære;
smukke B. er udgaaede fra Boulle’s Værksted.
C. 1650 begyndte man at udstyre B. med Opsats
langs Ryggen, c. 1700 endvidere med skraa
Klap, der tillod i Hast at lukke for sine
Papirer, og denne sidste Form, der blev meget
yndet i Regencens og Rokokoens Boudoirer,
forbedredes c. 1750 ved Indførelse af
Cylinderklappen. Fl. af de berømteste fr. Pragtmøbler
fra 18. Aarh. tilhører disse sidste Typer, der
efterfulgtes af vore hjemlige Skatoller.
C. A. J.

Bureau central des Associations de Presse
[by↱ro-sã↱tral-dæz-asåsia↱siǡ-t-↱præs], se Union
internationale des A. de P.


Bureau des Longitudes [by↱ro-dæ-lǡзi↱tyd],
der har sit Sæde i Paris og er oprettet efter L.
af 25. Juni 1795, har som nærmeste Opgave
at vaage over, at Astronomien og dens
Anvendelse i Navigationen og Geografien i Frankrig
altid staar paa Tidens Højde. Alle franske
Observatorier hører direkte under dette Bureau,
som ogsaa leder og udruster alle videnskabelige
fr. Ekspeditioner. Det udgiver aarlig
Connaissance des Temps til Brug for Astronomer og
Navigatorer (se Efemeride) og siden 1796
ligeledes aarlig Annuaire, der indeholder et
astronomisk, statistisk-geogr. og fys.-kem. Afsnit
foruden mindre Meddelelser af videnskabelig
Art. Bureauet ledes af 14 Medlemmer, hvoraf 5
er Astronomer, 3 valgte af Videnskabsselskabet
i Paris, 3 tilhører Marinen, 1 Armeen, 1 er
Geograf og 1 er Mekaniker. Hertil kommer
korresponderende Medlemmer i og uden for
Frankrig. Det har et aarligt Budget paa 150000
frc. B. d. L. har oprettet et lille Observatorium
i Montsouris til Uddannelse af Astronomer og
udgiver ogsaa Annales, I—VIII (Paris
1877—1911), der foruden Observationer fra dette
Observatorium indeholder videnskabelige Afh.
J. Fr. S.

Bureauer [by↱ro´ər], se internationale
Bureauer
.

Bureaukrati [byro-], egl. Kontorherredømme,
Styre ved Embedsmænd. Intet mere udviklet
Statssamfund kan undvære en lovkyndig og med
de tilvante Former fortrolig Embedsstand. Kun
paa de mest primitive Trin kan Folket besørge
næsten al offentlig Styrelse selv ved Afgørelser
paa Tinge. Saasnart Statslivet derimod faar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free