- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
267

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burenin, Viktor Petròvitsch, russ. Digter og Journalist, (1841- ) - Burensköld, Jakob, sv. Baron og Kriger (1655-1738) - Burette, et Apparat, der navnlig benyttes ved Titreranalyser til nøjagtig Afmaaling af forsk. Vædskemængder - Bureus, Johan, sv. Lærd (1568-1652) - Burfell, Navnet paa fl. isolerede kuppel- ell. kisteformede Fjelde paa Island - Burford (i Angelsachsernes Tid Beorgford), gl Flække i Oxfordshire (England) - Burg, - 1) By i preuss. Prov. Sachsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1876 blev Medlem. En Del af B.’s Digte og Vers
er udkommet i Samlingerne »Det Forbigangne«
(1880), »Pile« (1880), »Sange og Karikaturer«
(1886). 1884 udgav han en kritisk Studie over
Turgenev’s litterære Produktion. Ogsaa som
Dramatiker har han forsøgt sig. 1884 skrev han
sammen med A. Suvorin Dramaet »Medea« og
1886 »Agrippina’s Død«.
H. C-e.

Burensköld [↱bu.rən∫öld], Jakob, sv. Baron
og Kriger (1655—1738). Efter mange
omskiftelige Æventyr i fremmed Tjeneste vendte han
hjem og udmærkede sig i den Tids mange sv.
Felttog, saaledes kæmpede han Febr 1710 som
Kavallerigeneral tappert mod Danskerne ved
Helsingborg, men blev taget til Fange. 1710
udveksledes han, og 1711 kommanderede han
Hæren i Vestergötland og Bohuslän. 1712—16 var
han Guvernør i Skaane.
A. M. D.

Burette [by↱rætə], et Apparat, der navnlig
benyttes ved Titreranalyser (se Analyse) til
nøjagtig Afcnaaling af forsk. Vædskemængder.
Den almindeligst anvendte Form for B. er den
Mohr’ske, der bestaar af et Glasrør, over hvis
nederste, smallere Ende (Fig. 1) der er trukket
et Stykke Kautsjukslange, i hvilket atter er
anbragt et kort Glasrør, der er trukket ud i en
fin Spids (Fig. 2). De to Rør støder ikke
sammen, og paa det mellemliggende Stykke holdes
Kautsjukslangen sammenklemt af en
Klemhane. En saadan, af hvilken der haves
talrige Konstruktioner, er vist i Fig. 3 i lukket
Stilling og i Fig. 4 aaben med indlagt Slange,
og er dannet af Metaltraad; den aabnes ved et
Tryk paa de to Fingerplader, og ved at trykke
stærkere ell. svagere bevirker man, at den i B.
indeholdte Vædske enten løber hurtigt ud ell.
kun draabevis. Selve B. er ved en i Glasset
indridset Skala delt i Kubikcentimetre og disse
sædvanlig atter i Tiendedele. I St f. Klemhane kan
man lukke Slangen ved at indlægge et kort
Stykke Glasstang i den, og man aabner da for
Vædsken ved at trykke med to Fingre paa
Slangen, hvorved der p. Gr. a. dennes
Elasticitet danner sig en lille Kanal imellem dens
Indervæg og Glasstangen. Til Vædsker, der
angriber Kautsjuk, benytter man B., der i St f.
Slange og Klemhane har en indslebet Glashane,
som Regel saaledes, at denne har en
vinkelbøjet Udboring, der tjener til Udløb for
Vædsken. Til Brug i Fabrikker, hvor man ofte skal
foretage en Mængde Titreringer af samme Art
efter hinanden, har man indrettet B., der er
satte saaledes i Forbindelse med en større
Beholder med Titrervædske, at denne af sig selv
indstiller sig ved B.’s Nulpunkt, naar man
aabner Forbindelsen. Undertiden benytter man sig,
for sikrere at kunne aflæse B.’s Stand, af en
saakaldet Erdmann’s Svømmer, et lille hult,
forneden betynget, cylindrisk Glaslegeme, der
svømmer inde i B. og bevæger sig op og ned
sammen med Vædsken, og som et Sted paa sin
Omkreds er forsynet med en rundtløbende indridset
Linie. For nu altid at aflæse rigtigt, maa man
holde Øjet saaledes, at denne Linies For- og
Bagside falder sammen, ɔ: at den viser sig som
en ret Linie, hvis Stilling i Forhold til B.’s
Inddeling bestemmes før og efter Analysens
Udførelse.
K. M.

Bureus, Johan, sv. Lærd (1568—1652), var
sammen med Johan Skytte Lærer for den unge
Gustaf Adolf. B. fik i sit Liv mange høje
Embeder, men hans store Begavelse og
mangesidige Kundskaber hemmedes af de trange
Tider i Sverige. Ved Siden af Videnskaberne
syslede han med Tegnekunsten og var den første
indfødte sv. Kobberstikker. B. udgav talrige
lærde Skr. Han genoplivede Kendskabet til
Runerne og lod bl. a. afbilde c. 200 Runestene.
Om Runernes Oprindelse kom han i kraftig
Strid med Ole Worm. B. reddede fl. gamle
nordiske Haandskrifter; saaledes opdagede og
udgav han »En nyttigh bok om konnunga
styrilse och höfdinga« (1634). B. havde Hang til
Mystik, som ofte gjorde hans Arbejder uklare.
A. M. D.

Búrfell [↱bu.rfædl], Navnet paa fl. isolerede
kuppel- ell. kisteformede Fjelde paa Island, de
mest kendte er B. i Grimsnesi (536 m) og B.
ved Thjórsá (672 m).
Th. Th.

Burford [↱bə.fəd] (i Angelsachsernes Tid
Beorgford), gl Flække i Oxfordshire
(England) ved Windrush, 27 km V. f. Oxford, med
(1911) 1047 Indb. og en gl Kirke (St John) i
got. Stil. Her sejrede 752 Kong Cuthred af
Wessex over Ethelbald af Mercia. Karl II ophøjede
1676 sin naturlige Søn, Beauclair, til Greve af
B.; senere gik Titlen over til dennes Broder,
Hertugen af St Albans.
G. Ht.

Burg [burk], 1) By i preuss. Prov. Sachsen,
Regeringsdistrikt Magdeburg, ved Ihle og
Ihle-Kanalen og ved Jernbanen Berlin—Magdeburg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free