Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burgstädt, By i Kongeriget Sachsen - Burgteater, det kejserlige Skuespilhus i Wien - Burgund, Landskab i Frankrig, se Bourgogne - Burgunder (Burgiindii, Burgundiones), en stor germansk Folkestamme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leipzig—Chemnitz, 318 m o. H., har (1910) 8483
Indb., mest Protestanter og betydelig Industri i
Handsker, Strømper og Trikotage.
G. Ht.
Burgteater [↱burk-], det kejserlige
Skuespilhus i Wien. Det ældste B., egl. »Theater nächst
der Burg«, opført 1741, blev 17. Febr 1776 af
Kejser Josef II ophøjet til »Hof- og
Nationalteater«, og dets Administration henlagdes
under den første Overhofmester; 14. Oktbr 1888
aabnedes B.’s pragtfulde Nybygning. B., der
gælder for den første tyske Scene, spiller baade
klassisk og moderne Repertoire. (Litt.: Laube,
»Das Burgtheater« [Leipzig 1868];
Costenoble, »Aus dem Burgtheater 1816—37« [Wien
1892]).
A. A.
Burgund, Landskab i Frankrig, se
Bourgogne. — cisjuranske og
tránsjuranske B., se Burgunder. —
Frigrevskabet B., se Franche-Comté.
Burgunder (Burgundii, Burgundiones), en
stor germansk Folkestamme, træffes først i det
nuv. Polen, men trængte siden i sydvestlig
Retning og slog sig ned N. f. Alemannerne ved
Main; herfra gjorde de Strejftog ind i Gallien,
men blev overvundne af Kejser Probus (277 e.
Kr.). En Skare B. tog Del i Radagais’ Tog til
Italien 406; andre brød samtidig ind i Gallien,
og 413 tog Hovedfolket under Kong Gundahar
Bolig paa Rhinens venstre Bred og dannede her
et Rige med Worms til Hovedstad; det er det i
Nibelungsagnene saa navnkundige B.-Rige.
Snart efter led B. dog et stort Nederlag i en
Kamp mod den rom. Feltherre Aëtius, og 437
gik Riget under ved et Sammenstød med
Hunnerne, hvorved største Delen af Folket blev
dræbt; Resten bosatte Aëtius i Sabaudia
(Savoyen), og her grundlagdes saaledes i
Rhône-Egnen et nyt B.-Rige, hvis første Konge var
Gundioch. Det deltes efter hans Død (473)
mellem hans tre Sønner, af hvilke dog Gundobad
efterhaanden fik Enemagten. Fra hans Tid
stammer B.’s Lovbog (lex Gundobada), der vidner
om, at der i det hele var et godt Forhold
mellem B. og de rom. Indb.; Religionsforskellen —
B. var Arianere — holdt dog de to Folk ude
fra hinanden, og da Frankerkongen Chlodowech
blev Katolik, følte Gundobad sin Stilling truet;
efter hans Død (516) undertvang Frankerne
ogsaa snart B.-Riget (532). Dog beholdt Burgund
en Særstilling og dannede under
Merovinger-Rigets Delinger ofte en særlig Lod.
Ved Frankerrigets Nedgang under Karl den
Tykke lod Grev Boso af Vienne, der var gift
med den stolte Irmengard, Kejser Ludvig II’s
Datter, sig krone til Konge af Burgund og
Provence (879); herved opstod det saakaldte
cisjuranske B.-Rige, der naaede fra Alperne
til Rhône og fra Middelhavet til Saône. Kort
efter dannedes det transjuranske B.-Rige
ell. Højburgund, idet Hertug Rudolf 888 blev
kronet til Konge; hans Herredømme omfattede
Franche-Comté og det vestlige Schweiz. Hans
Søn, Rudolf II, erhvervede 930 tillige det andet
B.-Rige; efter sin Hovedstad Arles kaldtes det
forenede Rige siden ofte Kongeriget Arelat.
En senere Konge, Rudolf III, sluttede med sin
Søstersøn, Kejser Henrik II, et Arveforlig,
hvorefter Burgund efter hans Død skulde forenes
med det tyske Rige; Kejser Konrad II fik denne
Overenskomst fornyet 1027, og efter Rudolf’s
Død (1032) underkastede han sig virkelig det
burgundiske Rige. De forsk. Territorialfyrster i
disse Egne blev dog tidlig saa godt som uafhængige,
og det tyske Herredømme blev mere og mere
et blot Navn; endnu Karl IV blev vel 1365
kronet i Arles, men allerede paa den Tid var
faktisk de fleste Dele af Riget komne under fr.
Herredømme; kun Frigrevskabet Burgund ell.
Franche-Comté (s. d.) vedligeholdt sin
Forbindelse med Tyskland ind i den nyere Tid.
Ikke at forveksle med det arelatiske
Burgund-Rige er Hertugdømmet B.
(Bourgogne), et rent fr. Land, som hvis første
Hertug kan nævnes Boso’s Broder Richard af Autun
(884). Dette Hertugdømme kom siden ved Arv
til Capetingerne, og Kong Henrik I forlenede
det 1032 til sin Broder Robert, hvis
Efterkommere først uddøde 1361. Kong Johan af
Frankrig inddrog nu Lenet og forlenede det til sin
yngre Søn Filip den Dristige, der da
allerede havde modtaget Frigrevskabet
Højburgund som tysk Len af Kejser Karl IV. Saaledes
lagdes her paa Grænsen mellem Frankrig og
Tyskland Grunden til et nyt burgundisk Rige,
der en Tid opnaaede stor Magt, og hvis
Fyrster, Lensmænd baade af det fr. og tyske Rige,
netop ved dette Dobbeltforhold i Virkeligheden
blev helt uafhængige. Filip den Dristige
(1363—1404) erhvervede det rige Flandern ved
Giftermaal og spillede en Hovedrolle i Frankrig
under Karl VI’s Vanvid; hans Søn Johan den
Uforfærdede (1404—19) indtog en lgn.
Stilling, indtil han paa Broen ved Montereau blev
dræbt af Dauphinen (Karl VII). Hans Søn
Filip den Gode (1419—67) bekæmpede
Faderens Morder i Forbund med Englænderne,
indtil endelig Karl VII ved Freden i Arras 1435
ydmygt maatte bede om Tilgivelse for sin Daad
og afstaa adskillige Lande samt give Afkald
paa al Lenspligt af Burgund. Samtidig havde
Filip ved Arv, Køb ell. Kamp udvidet sine
Besiddelser i Nederlandene ved Erhvervelsen af
Namur, Brabant, Holland, Luxembourg m. m.;
disse Lande, rige ved deres Borgeres Handel
og Industri, blev det egl. Tyngdepunkt i hans
Rige, og det burgundiske Hof straalede ved
Pragt og Ridderlighed fremfor alle andre. Filip
fulgtes 1467 af sin Søn, Karl den
Dristige, hidtil Greve af Charolais, en Mand af
stor Energi og grænseløs Ærgerrighed. Han
stræbte at bringe sine store, men spredte Lande
i Forbindelse ved at erhverve de
mellemliggende Lande, og hans Maal var at faa
Kongekronen, som han ogsaa fik Løfte paa af den
tyske Kejser Frederik III. I Beg. fulgtes hans
store Planer af Held; Kong Ludvig XI lod han
tage til Fange ved en Sammenkomst i Péronne
(1468), og Kongen maatte ydmyge sig og selv
hjælpe Karl med at undertrykke en Opstand i
Liège, som Hertugen mistænkte ham for at staa
bagved; han tilpantede sig Hertug Siegmund af
Østerrigs Besiddelser i Elsass (1469); og endelig
bemægtigede han sig Lothringen, der adskilte
hans Lande i en nordlig og sydlig Halvdel. Nu
forenede dog Ludvig XI, Kejseren og
Schweizerne sig mod Karl; han blev slaaet af de sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
