Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 235 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bukkeblad (Menyánthes L.), Slægt af Ensianfamilien - Bukkebro er en Bro, hvis Strækbjælker hviler paa faste Understøttelser, dannede som Bukke - Bukkehorn (Trigonella L.), Slægt af Ærteblomstrede (Kløver-Gruppen), en- ell. sjældnere fleraarige Urter - Bukkehorn-Frø, Frøene af Trigonella Fænum græcum L., en enaarig Urt - Bukkespring, Spring af Kaadhed ell. Uartighed - Bukketorn, se Lycium. - Bukoler, et Hyrdefolk i Oldtiden, som boede i den utilgængeligste, nordvestlige Del af Nildeltaet - bukolisk, hyrdeagtig, Hyrdelivet vedrørende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krone, hvis fem Flige indvendig er besatte med
haarformede Papiller. Frugten er en Kapsel
med faa og haardskallede Frø.
A. M.

Bladene (Folia Menyanthis) benyttes som
Bittermiddel og anvendes som Bestanddel af
Bitterte og andre Urteblandinger, desuden i Form
af Tinktur og Ekstrakt. De indeholder det bitre
Glykosid Menyantin.
B. G.

Bukkebro er en Bro, hvis Strækbjælker
hviler paa faste Understøttelser, dannede som
Bukke. Saadanne anvendes hyppigt i militære
Broer, saavel i de egl. Feltbroer som i
Nødbroer. Medens Bukkens Hovedstykke,
Bukkehovedstykket, ved Feltbroerne maa kunne
forskydes op ell. ned paa Bukkebenene efter
Vanddybden, er Bukkehovedstykket og Benene
ved Nødbroerne i fast Forbindelse med
hverandre, hvorfor Benenes Længde forinden
Slagningen maa bestemmes ved Maaling af
Vanddybden paa det Sted, hvor Bukken skal stilles.
Som Eks. paa den første Slags Bukke kan
nævnes den biragoske Buk, der kun har 2
Ben og derfor er uden selvstændig Stabilitet,
og Thierry’s Buk, hvis Hovedstykke ved
hver Ende hviler paa en Trefod. Til lette
Nødbroer anvendes i Alm. en Buk, dannet af
Lægter ell. Planker og bestaaende af to Ben,
et Hoved- og et Fodstykke samt et Kryds
mellem Benene. Til lidt sværere Nødbroer bruges
hyppig den franske Brobuk, der har
to Ben ved hver Ende af Hovedstykket, og
som ganske ligner en alm. Murbuk, medens
den amerikanske Brobuk, der bestaar
af et Fodstykke og et Hovedstykke forbundne
ved fire skraatstillede Ben, der danner et
omvendt W, fortrinsvis anvendes til sværere
Nødbroer for Jernbaner.
Sch. P.

Thierry’s Buk.

Fransk Buk.

Bukkehorn (Trigonella L.), Slægt af
Ærteblomstrede (Kløver-Gruppen), en- ell.
sjældnere fleraarige Urter med trekoblede Blade og
gule, hvide ell. blaa Blomster i en kort og
faablomstret Klase, Hoved ell. Skærm. Bælgene
er af ret forsk. Form, lige ell. krumme, og
har talrige Frø. 70 Arter, især udbredte i de
østlige Middelhavslande. Fugleklo-B. (T.
ornithopodioides L.) med nedliggende, 5—15
cm lange Stængler, omvendt hjertedannede
Smaablade og rødlig-hvide Kroner, er fundet et
Par Steder i Danmark. T. Fœnum græcum L.
er, ligesom den første, enaarig og bliver 30—50
cm høj; de gullige Blomster sidder enkelt- ell.
parvis, og de næsten trinde Bælge har en lang
Snabel og er krummede som Hornene f. Eks.
af en Stenbuk; Frøene er omtr. terningformede.
Den dyrkes nu i Forindien, Nordafrika,
Sydfrankrig, Thüringen o. a. St.; hos Oldtidens
Kulturfolk var den en anset Plante.
Væsentligst benyttes Frøene (se B.-Frø).
A. M.

Bukkehorn-Frø, Frøene af Trigonella
Fœnum græcum L., en enaarig Urt, der har hjemme i
det vestlige Asien og dyrkes i Syd- og
Mellemeuropa, Afrika og Indien. De haarde Frø er
skævt firsidede, vekslende i Farve fra lyst
brunliggule til rødbrune, 3—5 mm lange, 2—3 mm
brede, de lugter stærkt aromatisk og smager
slimet-bittert. B. indeholder c. 28 % Slim, hvis
Sæde er Frøhviden, c. 22 % Æggehvidestoffer,
6 % fed Olie, lidt smaakornet Stivelse og
Trigonellin. Det er ubekendt, hvorpaa Frøenes
stærke Lugt beror. Benyttes nu væsentlig til
Veterinærbrug, desuden ved Appretering af
Tøjer og til Aromatisering af nogle Ostesorter.
B. G.

Bukkespring, Spring af Kaadhed ell.
Uartighed, hvorved en Hest med Ryggen spændt i
Vejret og Hovedet bøjet nedad springer mere højt
end fladt.
(C. G. B.). O. P.

Bukketorn, se Lycium.

Bukoler, et Hyrdefolk i Oldtiden, som boede
i den utilgængeligste, nordvestlige Del af
Nildeltaet og herfra plagede Naboegnene med
deres Røvertog. Romerne maatte efter at have
erhvervet Ægypten stadig kæmpe med dem;
under M. Aurelius gjorde de en farlig Opstand
(172), som blev underkuet af Statholderen
Avidius Cassius, men de frigjorde sig snart atter,
og først Diocletian tilintetgjorde dem
fuldstændig.
H. H. R.

bukolisk (gr. af βουκόλος; Kvæghyrde),
hyrdeagtig, Hyrdelivet vedrørende, b. Poesi,
Hyrdedigtning, en med Idyllen beslægtet Digtart, der
idealiserende skildrer Hyrdelivet og Landlivet,
dets Naturlighed og jævne Sæder, dets
Kærlighedshandlinger, uskyldige Glæder og idylliske
Fred. Den har sit Udspring og Hjemsted hos
de siciliske Grækere og kan endog føres
tilbage til 6. Aarh. f. Kr.; men sin egl. Blomstring
fik den i 3. Aarh. f. Kr. hos de saakaldte
Bukolikere (Hyrdedigtere), Teokrit, Bion

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>