- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
273

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burian von Rajecz, Stefan, Friherre, ung. Statsmand, (1861- ) - Buridan, Johannes, fr. Filosof, ( -e. 1350) - Buridans Æsel, se Buridan. - Burin (fr.), Gravstik, særlig til Kobberstikning - Buris, Søn af Henrik Skatelaar, stod under Kongekrigen paa Valdemar's Side - Burislav, d. s. s. Boleslav. - Burjater, Burjæter, Buræter, mongolsk Folk - Burke, Edmund, eng. Taler og politisk Forf., (1729-1797)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Athen. Han blev derefter fælles
Finansminister og havde som saadan den øverste Ledelse
af Forvaltningen i Bosnien; han fik 1909 oprettet
en Landdag og desuden en Handels- og
Landmandsbank, men fik Skyld for at begunstige de
gr.-kat. Serbere fremfor de rom.-kat. Kroater.
Febr 1911 maatte han ombytte sin Post med
den som ung. Minister ved Hoffet i Wien, fordi
de tvende civile Fællesministre ikke paa een
Gang kunde være Ungarere, og Grev Berchtold
ligesaa vel som B. selv havde ung.
Statsborgerret. Derimod blev B. Jan. 1915 Berchtold’s
Eftermand som Udenrigsminister. Da han er nøje
knyttet til den ung. Førsteminister Grev Tisza,
saa man i Ministerskiftet en Sejr for Ungarns
Indflydelse over Østerrigs.
E. E.

Buridan [fr. byri↱dã], Johannes, fr.
Filosof, f. i Slutn. af 13. Aarh., d. efter 1350, var Lærer
ved Univ. i Paris og 1328 dettes Rektor, men
intet nærmere om hans Liv er os bekendt. Han
var Elev af William af Ockam, og
beskæftigede sig væsentlig med logiske, psykologiske
og etiske Spørgsmaal, som han behandlede i
nogle systematiske Værker og navnlig i
Kommentarer til Aristoteles’ Skr. Bekendt er navnlig
hans Behandling af Villiesproblemet. Den
menneskelige Villie er forsk. fra Driften, der
behersker Dyrene, idet Menneskets Opgave er
at naa det fri Herredømme over sine
Handlinger. Denne Frihed er imidlertid vanskelig at
bestemme, da Afgørelsen maa være en Følge af
Forudsætningerne og altsaa er givet, saa snart
alle Forudsætningerne er givne; men paa den
anden Side maa B. hævde Villiens Frihed, da
det deterministiske Standpunkt strider mod den
etiske Bevidsthed om Ansvarligheden for
Handlingerne. Det bekendte Billede, Æslet mellem to
Knipper Hø ell. mellem Høknippet og
Vandkarret, der ikke kan bestemme sig til at vælge
nogen af Delene, kaldes alm. B.’s Æsel, men
findes ikke i B.’s Værker; maaske stammer det
fra hans Forelæsninger ell. er af hans
Modstandere anvendt som karikerende Illustration
til hans Behandling af Villiesproblemet.
W. N.

Buridans Æsel [fr. byri↱dãs-] se Buridan.

Burin [by↱rǣ] (fr.), Gravstik, særlig til
Kobberstikning, bruges ogsaa om den lille Mejsel, som
anvendes af Urmageren ved Arbejde paa
Drejestolen. burinere, arbejde med Gravstik,
stikke Vaabener.
F. W.

Buris, Søn af Henrik Skatelaar, stod under
Kongekrigen paa Valdemar’s Side og skadede
Sven Grade ved at faa den sjællandske Flaade
til at falde fra ham (1157). Valdemar gjorde
ham til Hertug i Jylland (1162), og han
udmærkede sig i Venderkampene; ved et dristigt
Angreb paa Arkona havde han nær sat Livet
til. B. var imidlertid en ærgerrig Mand, der
ikke vilde se sig udelukket fra Udsigt til
Kronen, og endnu paa samme Vendertog vægrede
han sig ved at hylde Valdemar’s Søn, den lille
Knud; Valdemar fik ham dog tilfredsstillet ved
at love at gøre hans Len arveligt. Ikke
desmindre indlod han sig i forræderisk
Forbindelse med Danmarks Fjende, Erling Skakke;
men Kongen, der holdt et vaagent Øje med ham,
lod ham fængsle (1167). Resten af sin Levetid
tilbragte han i Søborgs Taarnkælder. Af sit
Fædrenegods havde B. oprettet
Cistercienserklostret Tvis ved Holstebro (1163). Folkevisen
om hans Elskovsforhold til Kongens Søster,
Liden Kirsten, hvorved begge drages i Ulykke,
rummer ikke nogen hist. Sandhed; muligvis er
han blevet forvekslet med den landflygtige sv.
Kongesøn Boleslav (Burisleif).
H. O.

Burislav, d. s. s. Boleslav.

Burjater, Burjæter, Buræter, mongolsk
Folk, der delt i fl. Stammer bebor Egnene S. og
SØ. f. Baikal-Søen i det sydøstlige Sibirien i Guv.
Transbaikalien og Irkutsk samt i det nordligste
Mongoliet. I det Ydre er de typiske Mongoler.
Deres Sprog staar de egl. Mongolers nær. Opr.
har de ligesom disse været Nomader, og de bor
endnu væsentligst i Filttelte ell. Læderjurter.
Mange af dem er imidlertid efterhaanden gaaede
over til at leve fortrinsvis af Agerdyrkning.
Under russ. Indflydelse er en Del af de russ. B.,
der i alt tæller henved 1/4 Mill., gaaet over til
den ortodokse Kristendom, men Hovedmassen
holder dog fast ved Buddhismen i dens
lamaistiske Form. En Del af B. er af Russerne
organiseret som en Kosakafdeling. Resten har ret
upaavirket bevaret deres gl. patriarkalske
Stammeforfatning. 1627—48 kom B. under Rusland.
H. P. S.

Burke [bə.k], Edmund, eng. Taler og
politisk Forf., f. 12. Jan. 1729 i Dublin, d. 8. Juli 1797,
studerede 1743—48 ved sin Fødebys Univ. og
kom 1750 til London for at studere
Retsvidenskaben, men gav sig mest af med litterære
Sysler. Han skrev 1756 Vindication af natural
society
, en Satire, ypperlig holdt i Bolingbroke’s
Stil, og Inquiry into the origin of ours ideas on
the sublime and the beautiful
, der siden blev
oversat af Lessing. Ligeledes var han 1759—61
Udgiver af de første Aargange af Annual
Register
, som endnu udkommer, og Medarbejder
indtil 1788. B. var 1761—64 Privatsekretær hos
Statssekretæren for Irland og indtraadte 1765 i
en lgn. Stilling hos Markis Rockingham, der blev
ham en trofast Ven og endnu s. A. skaffede ham
et Sæde i Underhuset. Her vandt B. straks
Bifald som Taler og var i en lang Aarrække en
af Whig’ernes ypperste Ordførere, medens han
desuden affattede alle de Protester, som
Partiets Ledere i Overhuset afgav 1767—82. Der
tilkommer ham Æren for at have højnet
Partiets Opposition, idet han fremhævede de
frisindede Grundsætninger fra 1689 og paa ny
bragte dem til Gyldighed. Hvad der laa ham
paa Sinde, var at hævde Parlamentets Magt og
Uafhængighed over for Kronen og at standse
det personlige Regimente, som Georg III vilde
gennemføre. Derimod holdt han fast ved
Landaristokratiet som den naturlige Bærer for
Folkets Frihed og brød sig hverken om alm.
Valgret ell. anden Valgreform. Af særlig Bet. var
hans haardnakkede Kamp imod Regeringens
ukloge og uretfærdige Fremfærd mod de
nordamerikanske Kolonier; han var ligeledes
Talsmand for Katolikkernes Ligestilling og
krævede den uretfærdige Handelspolitik over for
Irland ophævet, skønt dette kostede ham Tabet
af hans Sæde i Underhuset for selve Bristol,
som dengang var Englands anden Handelsstad.
Han var nemlig blevet valgt her 1774 efter Byens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free