Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burns, Robert, Skotlands største lyriske Digter, (1759-1796) - Burnside, Ambrose Everett, amer. General, (1824-1881) - Burntisland, By i det sydøstlige Skotland, Grevskab Fife, ved Nordkysten af Firth of Forth - Burntwood, d. s. s. Brentwood. - Burnus er Navnet paa den store hvide, uldne, med en Hovedhætte forsynede Overklædning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Væsen prægedes efter Scott’s Ord af »en vis
værdig Jævnhed og Simpelhed« og hans Tale af
»stærk Selvbevidsthed uden ringeste
Anmasselse«. 1787 udkom anden, forøgede Udg. af
hans Digte; for denne Udg. fik han i alt 500 £.
Paa dette Tidspunkt begyndte han at levere
Bidrag til den Samling skotske Sange (Scots
Musical Museum), som Kobberstikkeren
Johnson netop havde paabegyndt; til denne og en
anden lgn. Samling vedblev han hele sit Liv at
levere nogle af sine allerypperste Smaasange,
ofte digtede over Motiver fra gl. Folkeviser. I
Edinburgh traf han en Mrs. M’Lehose, der var
blevet forladt af sin Mand; mellem B. og hende
opstod der en Brevveksling, hvori han gav sig
Navnet Sylvander og hun kaldte sig Clarinda.
Efter at han havde foretaget ret omfattende
Udflugter i en stor Del af Skotland og det nordlige
England, forpagtede han Foraaret 1788
Gaarden Ellisland ved Floden Nith, en halv Snes
km fra Dumfries, og Aug. s. A. ægtede han sin
gl. Kærlighed Jean Armour; Decbr bosatte de
sig sammen paa Ellisland (fra denne Periode
er Sangen I hae a wife o’ my ain). Det gik
imidlertid ikke godt med Gaarden, og Familien
voksede stadig. Konen og hendes Søster skulde
saa drive Gaarden som Mejeri, medens han selv
modtog Ansættelse som Toldbetjent, i hvilken
Egenskab han maatte færdes til Hest over lange
Strækninger paa Spor efter Smuglere. 1791 fik
han et bedre Embede som Toldbetjent i
Dumfries, opgav sin Gaard og flyttede til Dumfries.
I Kraft af sin Uafhængighedsfølelse og Foragt
for Klasseforskel sympatiserede han med den
fr. Revolution, hvad der vakte Regeringens
Mistanke og gjorde Udsigterne til Forfremmelse
tvivlsomme. I de senere Aar fristedes han mere
og mere af stærke Drikke og laa under for den
overdrevne Nydelse. Hans forhen kraftige
Legeme blev svagere; Sommeren 1796 forsøgte han
Bade i Brow ved Solway-Bugten; 18. Juli vendte
han dødssyg tilbage til Dumfries, og tre Dage
efter døde han. Han ligger begravet i Dumfries.
B. er en af Verdenslitteraturens oprindeligste
Lyrikere, og sin medfødte Evne havde han
tidlig søgt at retlede og uddanne: han taler om
en Samling eng. Sange, som han i sin Ungdom
stadig hang over, naar han kørte sin Vogn ell.
gik til Arbejde, idet han omhyggelig søgte at
skelne det ægte og følte fra det affekterede og
svulstige. Hans egne Sange er friske og
formfuldendte, uden alt Kunstleri, med hvert Ord
paa sin rette Plads. Hans Lyriks Følelser
udmærker sig ikke særlig ved Omfang ell.
Sammensathed; det er den Kraft og Ild, som
fornemmes bag de jævne og faste Ord, der
betager. Vers og Digt var for ham det
instinktmæssige Sprog, hvori han formede sine stærke
Følelser og samtidig beroligede dem; naar hans
Lidenskaber først var vakte, siger han selv,
»rasede de som lige saa mange Djævle, til de fik
Luft i Rim; og naar jeg saa læste mine Vers
igennem, faldt, som ved Trolddom, alt til Ro«. Men
foruden den friskeste Lyrik har denne
bomstærke Natur paa Satirens og den humoristiske
Skildrings Omraade (Tam O’Shanter) ydet Ting
af enestaaende Art. I litterær Henseende er
han den kraftigste Forløber for den
naturelskende Retning, der tog Fart i eng. Poesi ved
Beg. af 19. Aarh.; og den lille, nu saare sjældne
Kilmarnock-Udg. af hans Digte 1786 gør i saa
Henseende Epoke. Skønt lokalskotsk ved sin
Dialekt og sin Digtnings Milieu, er B. en Digter
for alle ved Almenheden af de elementære
Følelser, hans Geni har givet Udtryk: Kærlighed,
Venskab, Livsglæde, Savn, Længsel o. l. Paa
Dansk er enkelte af hans Digte oversatte af
Caralis (Preetzmann) og Aarestrup, paa Norsk
af H. Wergeland, ligesom baade danske og
norske Komponister har skrevet nogle af deres
smukkeste og mest kendte Sange til Tekster af
B. Bl. Udg. af hans Værker kan nævnes
Currie’s i 4 Bd (London 1800), Allan Cunningham’s
i 8 Bd (London 1834), Chambers’ i 4 Bd
(Edinburgh 1851), W. Scott Douglas’ og Prof. Nichol’s
i 7 Bd (Edinburgh 1877—82), 3 Bd i Aldine
Edition ved G. A. Aitken og et Udvalg i
Clarendon Press Series ved J. L. Robertson samt W. E.
Henley og T. H. Henderson: Poetry of Robert
B., 4 Bd 1901, med en udmærket Indledning af
Henley. (Litt.: Biografi ved Currie i hans
ovenn. Udg.; Lockhart, Life of B. [1828];
Biografi ved Principal Shairp i English
Men of Letters-Serien; en Afh. af Carlyle;
en Afh. af R. L. Stevenson (Men and Books);
en Afh. ved Will. Jack om B.’s Unpublished
Commonplace-Book med Uddrag af den i
»Macmillan’s Magazine« [1879]).
(Ad. H.). I. O.
Burnside, Ambrose Everett [↱bə.nsa^id], Ambrose Everett,
amer. General, f. 23. Maj 1824 i Indiana, d. 13.
Septbr 1881. B. fik sin Uddannelse paa
Militærakademiet i Westpoint, udnævntes til
Artilleriofficer og deltog i det meksikanske Felttog 1847.
Allerede 1853 tog han sin Afsked for at hengive
sig til industriel Virksomhed. Ved
Borgerkrigens Udbrud 1861 blev han Chef for et Regiment
Frivillige og udnævntes s. A. efter Slaget ved
Bull Run til Brigadegeneral. 1862
kommanderede han en vellykket Ekspedition mod
Nordkarolinas Kyster og fik, efter fl. Gange at have
udmærket sig, Overbefalingen over
Potomac-Hæren. Med denne angreb han Friedrichsburg,
men sloges fuldstændig af General Lee og maatte
med betydelige Tab trække sig tilbage. Et nyt
Forsøg fra B.’s Side paa at tage Stillingen i
Flanken mislykkedes ligeledes. Indisciplinen i
Hæren voksede, og B. afsattes fra
Overkommandoen. Efteraaret 1863 førte han Kommando i
Kentucky, og 1864 førte han foran Petersbury
et Korps under General Grant, men udviste
ved disse Lejligheder kun ringe Dygtighed. 1865
tog han sin Afsked og blev 1866 valgt til
Guvernør for Rhode Island. 1870—71 opholdt han
sig i det tyske Hovedkvarter i Versailles, hvor
han forgæves søgte at mægle mellem de
krigsførende Magter. Senere valgtes han af Staten
Rhode Island til Medlem af de forenede Staters
Senat.
B. P. B.
Burntisland [↱bə.nta^i£ənd], By i det
sydøstlige Skotland, Grevskab Fife, ved Nordkysten af
Firth of Forth, lige over for Granton, har en
fortræffelig Havn, Udførsel af Stenkul, Jern og
(1911) 5305 Indb.
G. Ht.
Burntwood [↱bə.ntwud], d. s. s. Brentwood.
Burnus er Navnet paa den store hvide, uldne,
med en Hovedhætte forsynede Overklædning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
