- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
286

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burton, Richard Francis, eng. Rejsende og Opdager, (1821-1890) - Burton upon Trent, By i Mellemengland, Staffordshire - Burtscheid, tidligere selvstændig Stad, 1897 indlemmet i Aachen - Buru, se Buro. - Burudschird, Hovedstad i den pers. Prov. Luristan - Burun (tyrk.:»Næse«), Forbjerg. - Buruter, se Kirgiser. - Burwood, By i Commonwealth of Australia, Stat New South Wales, ligger 13 km V. f. Sydney - Bury, Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire - Bury, John Bagnal, eng. Historiker, (1861- ) - Bury, se Blaze de B. - Bury, Saint Edmunds, By i det østlige England, Grevskab Suffolk - Burzev (Burtzew, Bourtzeff), Vladimir Lvevitsch, russ. Revolutionær og Publicist, (c. 1865- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bombay; men allerede 1854 drog han med Speke,
Herne og Stroyan til Østafrika, hvor de trængte
frem til Harrar (First footsteps in Eastern
Africa
[1856]). 1857 foretog han sin berømteste Rejse,
nemlig sammen med Speke til Østafrika. Fra
Sansibar rejste de mod V. og opdagede
Tanganjika-Søen; men paa Hjemrejsen blev B. syg
i Tabora og kom saaledes ikke til at deltage i
Speke’s berømte Tog mod N., hvor denne
opdagede Ukereve (Victoria Njansa) 1858,
hvorved det gl. Spørgsmaal om Nilens Kilder blev
løst. Efter Tilbagekomsten til Europa udgav B.:
The lake regions of Central-Afrika (1860) samt
Zanzibar, city island and coast (1872). En
Udflugt til de Forenede Stater i Nordamerika
beskrev han i: City of the Saints and across the
Rocky-Mountains to California
(1861). 1861 blev
han eng. Konsul paa Fernando Po ved Afrikas
Vestkyst og benyttede Lejligheden til at bestige
Kamerun-Bjerget og gøre fl. Rejser i
Kystlandene, som han har beskrevet i: An account of
an exploration of the Elephant mountain
i
Journal of the Royal Geographical Society (Bd 39)
samt Abeokuta and the Cameroons mountains
(1863). Et 3 Maaneders Ophold ved Kongen af
Dahomey’s Hof skildres i: A mission to Gelele,
king of Dahomey
(1864). Senere offentliggjorde
han: Two Trips to Gorilla Land and the cataracts
of the Congo
(1875). Septbr 1864 blev han ansat
som Konsul i Santos i Brasilien, hvor han
ogsaa foretog større Rejser; derom i Explorations
of the highlands of the Brazils
(1868) og Letters
from the battle-fields of Paraguay
(1870).
1868—72 var han Konsul i Damaskus, hvorfra han
1871 sammen med Drake berejste Libanon,
Anti-Libanon, Hauran og El-Ledscha, som han
beskrev i: Unexplored Syria (1872); samtidig
skildrede hans Hustru de sociale Tilstande i Syrien i
The inner Life of Syria, Palestine and the
Holy-Land
(1875—79). Selv samlede han syriske
Talemaader og Ordsprog i Proverbia communia
syriaca
(1872). Efter sin Hjemkomst fra en
Islandsrejse (Ultima Thule, or a summer in
Iceland
[1875]) blev han Konsul i Triest og foretog
derfra 1876—77 to Rejser til Midian, som han
skildrede i The Goldmines of Midian and the
ruined midianite cities
(1878), og endelig foretog
han 1882 sammen med Cameron en Udflugt til
Guldkystens Mineegne. (Litt.: Richards,
Wilson og Baddeley, A. sketch of the
career of Richard F. B.
[London 1886];
Hitchman, Richard F. B. [London 1887]).
C. A.

Burton upon Trent [↱bə.tn-əpən-↱trent], By i
Mellemengland, Staffordshire, ved den sejlbare
Trent og ved fl. Jernbaner, med (1911) 48266
Indb. B. er bekendt ved sin uhyre Ølindustri;
de største Bryggerier tilhører Bass & Co. og
Allsop. I alt beskæftiges c. 5000 Arbejdere, og
der produceres 1/10 af alt Øl i Storbritannien og
Irland. B. har Ruiner af et 1002 grundlagt
Abbedi.
G. Ht.

Burtscheid [↱burt∫a^it], tidligere selvstændig
Stad, 1897 indlemmet i Aachen, har
betydelig Industri i Klæde, Maskiner m. m. og varme,
svovl- og kogsaltholdige Bade. B., der fik
Stadrettigheder 1338, skylder sin Oprindelse til det
937 grundlagte Benediktiner-Kloster, der 1222
gjordes til et rigsumiddelbart
Cistercienser-Nonnekloster, som ophævedes 1803.
G. Ht.

Buru, se Buro.

Burudschird [-↱dзird], Hovedstad i den pers.
Prov. Luristan, 1655 m o. H. i en tætbefolket
frugtbar Dal ved Øvre Ab-i-Dis (Biflod til
Shat-el-Arab), har 20000 Indb., anselig
Industri i Bomulds- og Filtvarer samt Udførsel
af Gede- og Faareskind til Rusland.
M. V.

Burun (tyrk.: »Næse«), Forbjerg.

Buruter, se Kirgiser.

Burwood [↱bə.wud], By i Commonwealth of
Australia, Stat New South Wales, ligger 13 km
V. f. Sydney ved den store australske Sydbane,
(1901) 7000 Indb. I B. bor mange Mennesker,
der har deres Forretninger i Sydney.
H. P. S.

Bury [↱beri], Fabrikby i det nordvestlige
England, Lancashire, ligger smukt paa en Høj ved
Irwell, 12 km N. f. Manchester ved Lancashire
og Yorkshire-Jernbanen, har (1911) 58648 Indb.,
storartede Bomulds- og Uldfabrikker,
Katuntrykkerier, Blegerier, Maskinfabrikker og
Jernværker og i Omegnen Kulgruber og Stenbrud.
I B. er Sir R. Peel født, for hvem der er rejst
et Mindesmærke paa Torvet. Til Parlamentet
sender B. eet Medlem. Byen styres af en
Borgmester, 10 Oldermænd og et Byraad paa 30
Medlemmer.
G. Ht.

Bury [↱beri], John Bagnal, eng. Historiker,
f. 16. Oktbr 1861 i Monaghan, Irland, studerede
i Dublin og Göttingen, blev 1893 Prof. ved Univ.
i Dublin, 1902 ved Univ. i Cambridge. B. har
skrevet bl. a. History of the Later Roman
Empire from Arcadius to Irene
(1889), Students
History of the Roman Empire from Augustus
to Marcus Aurelius
(1893), History of Greece to
Death of Alexander the Great
(1900), The
Science of History
(1903), Life of St Patrick and
his place in History
(1905) og History of the
Eastern Roman Empire 802—67
(1912). Han har
endvidere besørget Udg. af Pindar’s »Oder«, af
Freeman’s History of Federal Government in
Greece and Italy
(1893), Gibbon’s Decline and
Fall
(1896—1900) og Freeman’s Historical
Geography of Europe
(1903).
Kr. E.

Bury [↱beri], se Blaze de B.

Bury, Saint Edmunds [↱beri-sənt-↱edməndz],
By i det østlige England, Grevskab Suffolk,
ligger smukt ved den sejlbare Lark, NV. f.
Ipswich, ved Great Eastern-Jernbanen, har (1911)
16785 Indb. B. var allerede paa Sachsernes Tid
en vigtig Plads og har fra Middelalderen
bevaret fl. mærkelige Kirker, et Raadhus og Ruiner
af det berømte Kloster, i hvilket den 870 af
Danskerne dræbte Kong Edmund af Østangel
blev bisat; det er ham, der har givet B. dens
Tilnavn. Byen driver en betydelig Korn-,
Uld- og Kvægavl samt Industri i
Agerdyrkningsredskaber. B. sender eet Medlem til Parlamentet.
Byen styres af en Borgmester, 6 Oldermænd og
et Byraad paa 18 Medlemmer.
G. Ht.

Burzev [↱burtsæf] (Burtzew,
Bourtzeff), Vladimir Lvevitsch, russ.
Revolutionær og Publicist, f. c. 1865 i en sydruss.
Godsejerfamilie, sluttede sig som Student til den
revolutionære Bevægelse og blev 1886 deporteret
til Sibirien, hvorfra det dog snart lykkedes ham
at flygte til Schweiz. Her var han 1888—89

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free