Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bücheler, Franz, tysk Filolog, (1837-1908) - Bücher, Karl, tysk Socialøkonom, (1848-1892) - Büchmann, Georg, tysk Filolog (1822-84) - Büchner, Georg, tysk Digter (1813-37) - Büchner, Ludwig, tysk Læge og Filosof (1824-99) - Büchner, Luise, tysk Forfatterinde (1821-77) - Bychov (Staryi-B. *c: Gammel-B.), By i Vestrusland, ligger ved Dnjepr - Bückeberg, se Weserbjergland. - Bückeburg, Hoved- og Residensstad i det tyske Fyrstendømme Schaumburg-Lippe - Bückler, Johannes, kaldet Schinderhannes, tysk Røver (1777-1803) - Bydelsbak, Navnet paa to uddøde, lidet udbredte danske Adelsslægter - Bydemaade, se Imperativ. - Büdinger, Max, tysk Historiegransker, (1828-1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
elegant. (Litt.: Brinkmann, »Rhein-Museet
1908«).
A. B. D.
Bücher [↱byкər], Karl, tysk Socialøkonom,
f. 16. Febr 1848 i Kirberg, fra 1892 Prof. i
Leipzig, hvor han tillige er Direktør for det
samlede statsvidenskabelige Seminar. B.’s
Hovedværker er en Række, opr. som Foredrag
fremkomne, aandfulde Studier til Belysning af
»Die Entstehung der Volkswirtschaft« (1893, fl.
omarbejdede Udg.) samt, som Supplement
hertil, den sociologisk og socialpsykologisk
fængslende Monografi »Arbeit und Rhytmus« (1896, 3.
Udgave 1902). Han redigerer Tübinger
»Zeitschrift für die gesammte Staatswissenschaft«.
K. V. H.
Büchmann [↱byк-], Georg, tysk Filolog
(1822—84), kendt for sin fra en Mængde Sprog
hentede Samling af oftere forekommende
Citater og Slagord, »Geflügelte Worte« (udkom
første Gang 1864, 21. Udg. 1903).
K. V. H.
Büchner [↱byкnər], Georg, tysk Digter
(1813—37), studerede Naturvidenskab og
Medicin i Strassburg og Giessen, men blev hurtig
draget med ind i Tidens politiske Bevægelser,
og da han havde udg. Flyveskriftet »Der
hessische Landbote« med Mottoet »Friede den
Hütten, Krieg den Palästen«, maatte han for at
unddrage sig kriminel Undersøgelse flygte til
Strassburg, hvor han drev ny Studier, især af
Spinoza’s og Descartes’ Filosofi. 1836 begav han
sig til Zürich for at virke som Privatdocent,
men her blev han allerede det flg. Aar revet
bort af en Nervefeber. B. udgav 1835 det
dramatiske Digt »Dantons Tod«, som han havde
fuldendt i et ganske kort Tidsrum, og som giver
karakterfulde og gribende Billeder af
Rædselsperioden. Han fuldendte ogsaa Oversættelsen af
Victor Hugo’s Dramaer »Lucrèce Borgia« og
»Marie Tudor«. Bl. hans Efterladenskaber
fandtes Lystspillet »Leonce und Lena« og det
dramatiske Fragment »Wozeh«, samt Novellen
»Lenz«. De to sidstnævnte Stykker blev opførte
paa Lessingteatret i Berlin i Anledning af hans
100 Aars Fødselsdag. Allerede 1879 havde K. E.
Franzos udg. hans samlede Skr. I den nyeste
Tid har J. Landau samlet et smukt Udvalg af
B.’s Skr, ligesom der er udsendt billige Optryk
af hans Dramaer.
C. B-s.
Büchner [↱byкnər], Ludwig, tysk Læge og
Filosof (1824—99), studerede Medicin og
nedsatte sig som Læge i Darmstadt. 1852 blev han
Privatdocent i Tübingen, men en videre
Universitetskarriere afskar han sig fra ved at udg.
Skr. »Kraft und Stoff« (1855). Denne
»Materialismens Bibel« vakte i mange Kredse Forargelse,
men vandt tillige en ganske overordentlig
Udbredelse. Den er et populært Skr., der har
faaet sin Bet. der, hvor den gør Front mod
den tyske »Idealisme« og kræver en konsekvent
Gennemførelse af de mekaniske Principper; men
det materialistiske Grundsyn har B. af gode
Grunde ikke kunnet gennemføre, og hans
Betragtninger er ofte lidet dybtgaaende. Af hans
øvrige Værker skal fremhæves: »Natur und
Geist« (1857), »Physiologiske Bilder«
(1861—75), »Die Stellung des Menschen in der Natur«
(1869), »Der Gottesbegriff und dessen
Bedeutung in der Gegenwart« (1874) og »Am
Sterbelager des Jahrhunderts« (1897).
A. T-n.
Büchner [↱byкnər], Luise, tysk
Forfatterinde (1821—77), Søster til G. B., har som ivrig
Forkæmper for Kvindeemancipationen udg. »Die
Frauen und ihr Beruf«. Paa Opfordring af det
preuss. Kultusministerium forfattede hun
»Praktische Versuche zur Lösung der Frauenfrage«.
Hun har skrevet Romaner og Digte, og efter
hendes Død udgaves hendes efterladte
belletristiske og blandede Skr.
C. B-s.
Bychov [↱bikåf] (Staryi-B. ɔ: Gammel-B.),
By i Vestrusland, ligger ved Dnjepr, har c. 6500
Indb., hvoraf en stor Del Jøder, og som driver
Ager- og Havebrug samt laver Bastmaatter.
G. Ht.
Bückeberg [↱bykəbærk], se
Weserbjergland.
Bückeburg [↱bykəburk], Hoved- og
Residensstad i det tyske Fyrstendømme
Schaumburg-Lippe, ligger ved Foden af Harrelberg ved
Jernbanen Wustermark-Hamm og har (1910)
med Garnison 5747 mest lutherske Indb. De
tidligere Fæstningsværker er nedbrudte og
forvandlede til Promenader; i Byen, der har brede
Gader, findes bl. a. det gl., men ombyggede
Slot, 3 Kirker, en Synagoge, et Bibliotek, et
Gymnasium og et Lærerseminarium. I Omegnen
ligger de fyrstelige Jagtslotte Zum Baum og
Arensburg.
G. Ht.
Bückler [↱byklər], Johannes, kaldet
Schinderhannes, tysk Røver (1777—1803),
huserede lang Tid med en Bande, der særlig
overfaldt Jøder, som vendte hjem fra
Aarsmarkederne, og satte formelig Røveriet i System
med Udstedelse af Fripas. Til sidst blev han
grebet og henrettet i Mainz.
Bydelsbak, Navnet paa to uddøde, lidet
udbredte danske Adelsslægter, der efter deres
bekendte Gaarde betegnes B. af Bregentved og
B. af Torbernfeld. Den førstnævnte Slægt, der
førte et rødt Vædderhorn i Sølv-Felt, paa
Hjelmen et rødt Vædderhorn, stammede formentlig
fra Beutelsbach i Württemberg. Ridderen Erik
B. nævnes her i Landet 1368, hans Sønnesøn,
Ridderen Albrecht B., der sidste Gang
forekommer 1458, var vistnok Slægtens sidste Mand.
Slægten B. af Torbernfeld, der førte et af Sølv
og rødt tværdelt Skjold med to røde Lillier i
øverste Felt, paa Hjelmen to oprejste
Sølvhunde, med røde Halsbaand, holdende en rød
Lillie, er maaske indvandret fra Westfalen og
synes opr. at have heddet Wedenhusen.
Den var besvogret med førstnævnte Slægt, efter
hvem den tog Navn. Engelbrecht
Wedenhusen nævnes 1388, Ridderen
Laurids Albrechtsen til Torbernfeld faldt
1500 i Ditmarsken som Slægtens sidste Mand.
P. B. G.
Bydemaade, se Imperativ.
Büdinger [↱by.-], Max, tysk Historiegransker,
f. i Kassel 1. Apr. 1828, d. 23. Febr 1902 i Wien. B.
vandt sig et Navn ved en kritisk Undersøgelse:
»Die Königinhofer Handschrift und ihr neuester
Verteidiger« (Wien 1859), hvori han viste
Uægtheden af dette foregivne gammelböhmiske
Sprogminde, samt ved »Österreichische Geschichte bis
zum Ausgang des 13. Jahrhunderts« (Leipzig
1858, 1 Bd). Han var 1861—72 Prof. ved Univ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
