Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byg (Hordeum L.), Græsslægt (af B.-Gruppen) med aksformet Blomsterstand og 3 enblomstrede Smaaaks ved hver Akseled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heraf en Form med hvidgule og en med sorte
Inderavner, der hver omfatter en kortstakket og
en langstakket Form, den langstakkede hvide
igen en med pyramideformede og en med
prismatiske Aks, alle med smalle Yderavner og
avnklædte Korn; endelig to storavnede og en
nøgen Form. 2) Firkantet B. (H. v. p.
tetrastichum) (Fig. 1) med Stak, de 4
Hjørnerækker udstaaende fra, de 2 Midtrækker tiltrykte
til Aksen, hvorved Aksets Tværsnit bliver
rektangulært og Kornene i de 4 Hjørnerækker
skæve og mindre end de symmetriske Korn i
Midtrækkerne. Heraf en hvid- og en sortavnet,
hver med en nøgen og en avnklædt Form (det
hvide, nøgne, seksradede B. kendt under
Navnene Himmel- og Himalaya-B.), samt
nøgne og avnklædte Former med violette,
brunlige og blaalige Avner, lang-, kort-, glat- og
rustakkede Former o. s. v. 3) Gaffel-B.
(Nepaul-B., H. v. p. trifurcatum) (Fig. 3)
stemmer m. H. t. Aksets Bygning med sekskantet
B., men mangler Stak og bærer i St f. en kort,
tungedannet Forlængelse af Inderavnen, ved
Grunden forsynet med to modsatte, udadrettede
Flige. Akset faar herved en overfladisk Lighed
med et kort, ustakket Hvedeaks. Heraf baade
en hvid- og en sortavnet Form, hver med en
nøgen og en avnklædt Form. — De Toradede
Bygformer kan samles i 2 Grupper:
3-blomstret B. med alle 3 Blomster i hvert Akseled
udviklede, de to ufrugtbare Sideblomster skraat
tiltrykte paa Aksets flade Sider; og
1-blomstret B., hvor kun den frugtbare Midtblomst
er kommet til Udvikling, medens Sideblomsterne
kun er repræsenterede ved svagt udviklede
Yderavner. De mest udprægede Former af
3-blomstret B. er 1) Nikkende B. (H. v. d.
nutans) (Fig. 4) med lange, smalle, nikkende
Aks med tiltrykt Stak og hvidgule Korn i
parallelle Rækker; hertil hører Nutidens vigtigste
Bygsorter, forsk. m. H. t. Ydeevne, Straaets
Længde og Stivhed, Haardførhed, Nøjsomhed og
Tidlighed, Kornenes Formforhold og
Farvenuancer, Bugstilkens og Dækskællets Behaaring,
kem. Sammensætning o. s. v. 2) Opret B.
(H. v. d. erectum) (Fig. 5) med oprette, brede,
korte, tætte Aks, halvt udstaaende Stak og en
Tværfure paa Rygsiden ved Kornets Grund, i
øvrigt som forrige og ligeledes med en Række
Kulturformer. 3) Viftebyg (Risbyg, H. v.
d . zeocrithum) (Fig. 6) med et ved Grunden bredt,
efterhaanden afsmalnende Aks og udstaaende
Stak, i øvrigt som forrige. 4) Nøgen Toradet
B. (Thore-B., Kaffe-B., H. v. d. nudum)
med Kornet løst omsluttet af Inderavnerne, i
øvrigt nærmest som Nikkende B. 5) Sort
Toradet B. (H. v. d. nigricans) ligner ligeledes
Nikkende B., men er sortavnet. Af 1-blomstret
B. er de ejendommeligste Former: 1)
Abyssinisk B. (H. v. d. abyssinicum) med store
Yderavner og hvidgule Korn; en Form heraf,
Hvid storavnet B., har langstakkede Yderavner.
2) Sort storavnet B. (H. v. d. macrolepis)
har store, kortstakkede Yderavner og sorte
Kerner. 3—4) H. v. d. Steudelii og H. v. d.
deficiens med henh. sorte og hvidgule Kerner har
smaa Yderavner og Sideblomsternes Avner
meget svagt udviklede. En Mellemform mellem To-
og Seksradet B. er Middelbyg (H. v.
Intermedium) med 6 Rækker Kerner, men kun
Midtrækkerne stakbærende. I øvrigt
forekommer der talrige Krydsningsformer mellem de
fleste her nævnte Hovedtyper, hvoriblandt
talrige Former af toradet Gaffelbyg, Former med
grenede Aks o. s. v., ligesom der ved Udvalg,
paa Grundlag af spontane Variationer, ved
lokale Forholds Indflydelse o. s. v. er
fremkommet et meget stort Antal mere ell. mindre skarpt
adskilte »Sorter«. — B.’s Stamform er ikke
med Sikkerhed kendt. Som den sandsynlige
Stamform nævnes en toradet, opret, smalakset,
langstakket, avnklædt Bygart med skør Akse,
H. spontaneum Koch., der vokser vildt i
Kaukasus og Persien. Herefter skulde
Udviklingsrækken gaa fra enblomstret og treblomstret
Toradet B. gennem Middelbyg til firkantet B. og
ende med sekskantet B. Meget tyder dog paa, at
Stamformen snarere har været en Seksradet B.,
og at Udviklingen er gaaet modsat af den
nævnte Række. — B. hører til de ældste
Kulturplanter og er maaske den af Kornarterne,
hvis Dyrkning gaar længst tilbage. I ældgamle
Fortidslevninger, saasom Pælebygningerne og
Pyramiderne, findes Aks og Korn heraf. Det
synes at have været mest Seksradet B.,
fortrinsvis sekskantet B., man har dyrket i de
ældste Tider, medens de Toradede Bygformer
først i den nyere Tid har bredt sig stærkt og
mange Steder næsten fortrængt hint. — Ingen
anden Kornart har nu saa vidtstrakt
geografisk Udbredelse. Den dyrkes paa
Færøerne og Shetlandsøerne, gaar i Norge op til
70° n. Br., i Sverige til 65°; herfra synker
Nordgrænsen ned til 60° i Ural, 62° ved
Jakutsk, 55° ved Udskoj-Ostrog, 50° ved
det ochotske Hav, 56° paa Kadjak, 65 ved Mackenzie,
60° ved Athabasca-Søen, 50° ved Winnipeg.
Mod S. dyrkes den endnu ved 17,5° i Timbuktu.
Paa den sydlige Halvkugle gaar den fra 18°
s. Br. saa langt mod S., som der overhovedet
findes Agerbrug. Under de høje Breddegrader
og i større Højder over Havet dyrkes næsten
kun Seksradet B., der her lettest modnes p. Gr.
a. en betydelig kortere Voksetid end Toradet B.
(Bygarealets og Bygproduktionens Størrelse i
forsk. Lande, se Kornavl). — I de
skandinaviske Lande er B. antagelig den ældste
Kulturplante, og dens Bet. her antydes
allerede i Navnene »Byg«, der er af samme
Oprindelse som »at bygge«, og »Korn«, der ofte
benyttes som Betegnelse for et Lands vigtigste
Kornart (dets Navn i de allerfleste andre Sprog
lige indtil dets Sanskritnavn hentyder derimod
til den stikkende, strittende Stak, der især er
stærkt fremtrædende hos sekskantet B.,
hvorved Antagelsen af denne Sorts høje Ælde
bestyrkes). I Danmark var Seksradet B.
tidligere mest udbredt, men er nu hovedsagelig
indskrænket til Landets vestlige og nordlige
Egne samt Kbhvn’s Amt. I den nyeste Tid har
Seksradet B. dog atter begyndt at vinde
forøget Udbredelse, efter at der heraf ved
danske Forsøgsstationer er tiltrukket forbedrede
Sorter. Det er nu udelukkende det firkantede B., der
dyrkes, undertiden en toaarig Kulturform af
dette, Vinterbyg, der saas om Efteraaret. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
