Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygdemagasin. I Norge laa Kirkens og Kongens Dele af Tienden altid over for at tjene som Magasin for Bygdens Folk - Bygdemagasinfondet i Norge bestemtes til Bygdemagasiners Indretning og anden almennyttig Brug - Bygdeting brugtes i Middelalderen i samme Bet. som Sysselting, se Syssel. - Bygdetønde ell. Hjemtønde brugtes tidligere fl. St. paa Landet i Norge som Maaleenhed - Bygdin, Kristians Amt, er den største Indsø i Jotunheimen - Bygdø (Ladegaardsøen), en Halvø V. f. Kria - Byge benævnes en ret kortvarig Nedbør ell. en forbigaaende Tiltagen af Vinden. - Bygelhorn, d. s. s. Buglehorn. - Bygelinie, en særlig Lufttrykfordeling, der ofte er ledsaget af udpræget Bygevejr - Bygflue, se Chlorops. - Byggeforeninger er opstaaede til at skaffe Ubemidlede lettere Adgang til sunde og praktisk indrettede Boliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1789 blev udsendt et i Rentekammeret
udarbejdet »Udkast til Plan for Bøigdemagaziners
Oprettelse i Norge«; til Grund for Udkastet laa
Planerne fra Trysil og Elverum. 1833 fandtes
der i hele Landet tilsammen 250 Magasiner med
117600 hl Korn. Allerede 1843 blev imidlertid
Akers B. nedlagt og snart derefter det ene efter
det andet. De Pengemidler, som indkom ved
Salg af Korn m. v., blev brugt til at støtte
andre nyttige Formaal inden for Kommunerne,
saaledes maaske mest til Oprettelse af
Sparebanker. (Litt.: O. A. Øverland, »De norske
B.« [1913, Ufuldendt Arbejde]).
K. Ø.
Bygdemagasinfondet i Norge har sin
Oprindelse fra den ved Salget af en
Statsalmenning udbragte Købesum, som ved kgl. Resol.
28. Maj 1788 bestemtes til Bygdemagasiners
Indretning og anden almennyttig Brug, og er
senere forøget ved Gaver af Privatmænd. Iflg.
Beslutning af Stortinget 1854 kan Midlerne
anvendes til Udlaan til Kommuner for at afhjælpe
Korntrang ell. til Næringsvejenes Fremme i
Landdistrikterne. 1. Januar 1913 ejede Fondet
692692 Kr. I Forbindelse med B. kan ogsaa
nævnes »Det Osterhaus’ske Legat til
Sædekornmagasiners Oprettelse«, stiftet af Justitsraad O. 1820
med en Grundkapital af 10000 Speciedaler; det
har samme Formaal som B. Legatets Midler
beløb sig 1. Jan. 1913 til 504525 Kr. Baade
Fondet og Legatet bestyres umiddelbart under det
norske Landbrugsdepartement.
K. Ø.
Bygdeting brugtes i Middelalderen i samme
Bet. som Sysselting, se Syssel.
P. J. J.
Bygdetønde ell. Hjemtønde brugtes
tidligere fl. St. paa Landet i Norge som
Maaleenhed ved Køb, Salg o. l. indenbygds. I
Modsætning til B. kaldtes det dengang lovbestemte
Tøndemaal (8 Skæpper à 18 Potter) gerne
Bytønde ell. Stadstønde; i Drammens
Opland Bra(ger)nestønde. B. var iflg. gl.
Sædvane af forsk. Størrelse i de forsk.
Distrikter.
K. Ø.
Bygdin, Kristians Amt, er den største Indsø
i Jotunheimen, den ligger 1062 m o. H. og er
25 km lang. Ved Søens Bredder ligger fl.
Hoteller.
M. H.
Bygdø (Ladegaardsøen), en Halvø V. f. Kria
mellem Frognerkilen og Bæstumkilen, omtales
allerede i Middelalderen som kgl. Ejendom, da
den blev skænket til Hertug Haakon’s (senere
Kong Haakon V) Gemalinde Eufemia som Gave.
Hendes Datter skænkede Øen til Hovedøkloster;
ved dettes Ophævelse kom den til Akershus som
Ladegaard, hvorefter den gik over til
Statholderen som Embedsgaard. Kong Karl Johan købte
Øen af Staten, der dog atter indløste den
under Karl XV, og fra denne Tid skriver sig
Benævnelsen B. Kongsgaard paa
Statholderens gl., omtr. midt paa Øen liggende
Sommerbolig, Hovedgaarden, der nu er
omdannet til Mønsterbrug og benyttes til
Sommeropholdssted af Kongefamilien. B. er paa alle
Kanter gennemskaaret af Veje og danner for en
stor Del en vakker Park, prydet af den af
Kong Oscar I ved Frognerkilden byggede Villa
Oscarshal med mange Kunstværker, og af
de i Nærheden af Kongsgaarden af Kong Oscar
II opsatte gl. norske Bygninger, af hvilke
navnlig Gol Stavekirke fra Hallingdal og
Hovestuen fra Telemarken er mærkværdige.
Ved Siden af disse ligger Norsk
Folkemusæum, en storartet Samling af Bygninger
og Bohave fra By og Bygd. B. er det mest
yndede Sommerudflugtssted for Kria
Befolkning. (Litt.: »Beretning om B. Kongsgaard«,
1—4. udg. af Chr. Holst, med Kort og
Illustrationer; L. Dietrichson, L’église en bois
de Gol [Kria 1889]; Yngvar Nielsen,
»Hovestuen« [Kria 1882]).
(J. F. W. H.). M. H.
Byge benævnes en ret kortvarig Nedbør ell.
en forbigaaende Tiltagen af Vinden.
D. la C.
Bygelhorn, d. s. s. Buglehorn.
Bygelinie, en særlig Lufttrykfordeling, der
ofte er ledsaget af udpræget Bygevejr. Medens
Isobarerne paa et Vejrkort almindeligvis forløber
med en jævn Variation af Krumningen, kan der
ogsaa optræde bratte Knæk paa disse Kurver,
saaledes at Kurverne faar en V-agtig Form.
Disse Knæk genfindes ofte paa Nabo-Isobarerne,
og B. repræsenteres da ved den Kurve, der kan
drages gennem Bunden af alle disse Knæk.
Passerer en B. hen over et Sted, vil
Barometret falde hurtigere og hurtigere, indtil det
pludselig, efter at selve B. er passeret, atter
begynder at stige stærkt. B. danner som Regel
Grænsen mellem forskelligartet Vejr; under
Passagen springer Vinden om og ændrer sin
Styrke; Temp. og Himlens Udseende ændres
ligeledes. En B. er altid ledsaget af stærke
Vertikalbevægelser i Atmosfæren og derfor som
Regel ogsaa af stærk Nedbør, til Dels med
Hagl og Torden. Af denne Grund er Fænomenet
blevet ihærdigt undersøgt, uden at man dog
endnu er naaet til en fuldstændig
tilfredsstillende Forklaring.
D. la C.
Bygflue, se Chlorops.
Byggeforeninger er opstaaede af Trang til
at skaffe Ubemidlede lettere Adgang til sunde
og praktisk indrettede Boliger i de store Byer,
hvor Byggespekulationen florerer, netop paa de
Ubemidledes Bekostning. B. skylder dels større
Arbejdsgivere og Aktieselskaber deres
Fremkomst, idet disse har indset, hvilket
betydningsfuldt Moment Beboelsesspørgsmaalet udgør m.
H. t. Arbejdernes Tilfredshed og Udvikling i
moralsk, hygiejnisk og materiel Henseende; dels
skyldes de Princippet om Selvhjælp, saaledes
som de i 1830’erne udviklede sig i England
under Navn af Building-Societies og derfra
overførtes til andre Lande. I dette Tilfælde er
det Medlemmerne selv, som ved aarlige
Indskud danner Kapitalen, for hvilken Husene
opføres, og ethvert Medlem har da efter en
Aarrække, f. Eks. 13 1/2 Aar, en Mulighed for at
blive Ejer af et lille Hus. I den nyere Tid har
Trangen til at komme uden for de større Byer
skabt Byggeforeninger med det Formaal at
opføre de saakaldte Havebyer. Ogsaa denne
Bevægelse stammer fra England, hvor f. Eks.
Hampstead kan nævnes som et smukt
Eksempel paa en Haveby. Her i Landet, hvor
Bevægelsen endnu er ny, er fl. Havebyer ved at
opstaa; men der er endnu ingen fuldført. Af
smukke Eksempler paa Havebyer i Tyskland
kan nævnes den Krupp’ske Haveby ved Essen:
Margarethenhöhe samt Havebyer ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
