Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byggeforeninger er opstaaede til at skaffe Ubemidlede lettere Adgang til sunde og praktisk indrettede Boliger - Byggegrube kaldes den Udgravning, der maa tilvejebringes for Fundering af et Bygningsværk - Byggegrund kaldes det til Opførelsen af en Bygning indtagne Areal af Jordbunden - Byggehytter, de Skur e. l., der under Opførelsen af større Bygninger anvendtes til Kontorer ell. til Opholdssted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strassburg og Dresden. Foruden de forsk.
Arbejder-B. findes i Kbhvn en Mængde andre B., snart
for ældre Ubemidlede i Alm., snart for
Haandværkere, f. Eks. Alderstrøst, snart for Folk med
specielle Beskæftigelser, f. Eks. for Kunstnere,
Lærere og Lærerinder, Sømænd, Postbude,
Tjenestepiger o. s v., foruden de rent godgørende
Understøttelsesforeninger og Stiftelser, f. Eks.:
Abel Kathrine’s Stiftelse og den Soldenfeldt’ske
Stiftelse.
C. B-r.
Byggegrube kaldes den Udgravning, paa
Land ell. i Vand, der maa tilvejebringes for
Fundering af et Bygningsværk (Bygning,
Bropille, Sluse, Kajmur o. s. v.). Ligger Terrainet,
hvor B. skal fremstilles, tørt, kan man uden
videre Foranstaltning foretage Udgravningen, i
alt Fald til Grundvandet. Skal B. føres dybere
ned og ønskes den holdt tør til
Fundamentsdybde, maa der foretages Vandlænsning,
hvilket ogsaa er Tilfældet, naar Terrainet opr. er
dækket af Vand, idet der da forinden maa
anbringes Fangedæmninger (s. d.) omkr. B.
Hvorvidt Vandlænsningen kan foretages med Held,
afhænger af Grundens Beskaffenhed, idet
Grunden kan være saa stærkt vandførende, at det
p. Gr. a. Vandtilstrømningen bliver for kostbart
og vanskeligt at holde B. læns, ligesom ogsaa
B., naar Bunden ligger dybt under
Grundvandspejlet, resp. det fri Vandspejl uden for
Fangedæmningen, pr. Gr. a. det tilstrømmende Vands
Hastighed kan blive oprevet og ødelagt. Er det
vandførende Lags Tykkelse ringe, kan
Vandtilstrømningen formindskes ved Ramning af en
Spunsvæg (s. d.) omkr. B. Er Laget af stor
Mægtighed, saaledes i sandet Jord, kan det
undertiden lade sig gøre at formindske
Tilstrømningen ved at føre Brønde ned uden om B. og ved
Pumpning holde Vandet sænket i Brønden og
derved ogsaa i B. — B. tilvejebringes paa alm.
Maade ved Haand- ell. Maskinkraft. Dens Sider
gives i Alm. Hældning 1 1/2:1—2:1, men ved
Nedramning af tætte Vægge kan Siderne holdes
lodrette, hvilket kan have Bet. af Pladshensyn,
f. Eks. i Nærheden af Bygninger, i Gader
(Kloakanlæg o. desl.). Er B. dybere end
Plankernes Længde, anbringes en ny Plankevæg
inden for den første, og Udgravningen fortsættes
o. s. fr. Grubens Sider maa holdes i passende
Afstand fra Fangedæmningerne.
Vandlænsningen foregaar ved Vandløftningsredskaber,
Stempel- og Centrifugalpumper, Skruer, Snegle,
Hæverter o. s. v., der i Reglen anbringes paa det
dybeste Sted i B. Hvis en Kilde bryder frem i
Bunden af B., kan Hullet stoppes ved, at der
rammes en Pæl i Hullet, ell. det stoppes med
fint, tørt Ler ell. med Beton, ell. der anbringes
et Rør omkr. Hullet, i hvilket Vandet stiger op.
— Saafremt Vandlænsningen p. Gr. a. Bundens
Beskaffenhed ikke lader sig gøre, ell. der findes
Bygninger i faretruende Nærhed, kan man
standse Udgravningen i en passende Dybde og
indskrænke B. til mindre Brønde, i hvilke der
opmures Piller, der f. Eks. forbindes med
Hvælvinger, ell. Funderingen kan udføres ved Hjælp
af »Sænkebrønde«, ved Metoden med »fortættet
Luft« ell. ved Pæleværk (se Fundering).
Lgn. Metoder kan anvendes ved
Vandbygningsarbejder i aaben Sø, hvor Anbringelse af
Fangedæmninger ofte vilde blive for omstændelig og
bekostelig. Den under Vand værende Del af
Bygningsværket opføres dog her alm. ved
simpel Udkastning ell. Nedsænkning gennem
Vandet af Bygningsmaterialerne. (Se
Havnemoler).
J. M.-P.
Byggegrund kaldes det til Opførelsen af en
Bygning indtagne Areal af Jordbunden.
Forinden Byggearbejderne paabegyndes, er det af
Hensyn til Fundamenteringen nødvendigt at
undersøge Jordlagenes Beskaffenhed, idet f. Eks.
Mose-, Mudder-, Muldjord, Opfyldning o. l., der
lader sig sammenpresse under Bygningens Tryk,
ikke er tjenlige til B. og derfor maa fjernes, for
at Bygningen kan funderes paa fast Grund.
Begrebet fast Grund er imidlertid temmelig
relativt; i Danmark betragtes som saadan Ler, Grus
og Sand, der som Regel kun maa belastes med
4 à 5 kg pr cm2, medens f. Eks. Kalkstensgrund
belastes med 24 kg og Granitklippegrund med
indtil 100 kg pr cm2. Størrelsen af
Fundamenternes Grundflade er saaledes afhængig af B.’s
Bæreevne sammenholdt med det Tryk,
Bygningen udøver paa B., og som let lader sig
forudberegne.
(I. F.). C. B-r.
Byggehytter (tysk »Bauhütten«; ital.
fabrica), i Middelalderen Betegnelse for de Skur
e. l., der under Opførelsen af større Bygninger
anvendtes til Tegnestuer, Kontorer ell. til
Opholdssted for de Haandværkere, der gjorde
stadig Tjeneste ved Arbejdet, ligesom man ogsaa
ved B. betegnede selve de Haandværkere, som
mødte her, og som dannede en Art sluttede
Samfund, Byggegilder, til hvilke kun de, der var
optagne i Samfundet og var anerkendte som
Medlemmer, havde Adgang. For at sikre sig
imod Indtrængen af Uvedkommende, meddelte
man visse Tegn og Løsen, som paa Forlangende
maatte afgives, ligesom man i det hele havde
faste Statutter, som man rettede sig efter.
Imellem B. paa forsk. Steder var der i Reglen en
vis Forbindelse, saaledes at de enkelte B.
betragtede sig som Grene af et større Samfund,
hvis Medlemmer tog sig af hinanden paa forsk.
Vis, ogsaa i mere aandelig Henseende. Som saa
mange andre Forbindelser o. desl. i
Middelalderen, havde B. et vist religiøst Anstrøg; ved
Optagelsen fandt Ceremonier Sted, der kunde
minde noget om visse kirkelige Handlinger. Da
der til større Bygninger i den ældre
Middelalder væsentlig anvendtes hugne Sten, bestod
B. fortrinsvis af Haandværkere, der behandlede
Sten, paa hvilke de ofte anbragte visse Tegn
til Minde om, at de her havde været virksomme.
I det tyske Rige fik B. i Strassburg 1278 et
Afladsbrev af Pave Nikolaus III og 1498 af Kejser
Maximilian Bekræftelse paa de for dem
gældende Statutter. De modificeredes noget 1563,
men opretholdtes dog endnu ind i 19. Aarh. i
fl. Byer, saaledes i Köln, Hamburg, Danzig, og
uden for Riget i Basel og Zürich. I England
dannede Byggebroderskaberne tidligt et stort
Samfund, som i York fik en fast Konstitution
allerede 926. I Frankrig blev Statutterne for alle
Haandværkslaug i Paris 1258 samlede i en
»Haandværksbog« af Stadpræfekten Stephan
Boileau. B. har øjensynligt udøvet en ikke
ringe Indflydelse paa Frimureriet. (Litt.: Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
