- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
310

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byggehytter, de Skur e. l., der under Opførelsen af større Bygninger anvendtes til Kontorer ell. til Opholdssted - Byggekontrakt, mellem Bygherre og Entreprenør ell. Haandværksmester Kontrakt om Udførelse af et Bygningsarbejde - Byggeplan er et Fællesnavn for de Tegninger, hvorefter en enkelt Bygning ell. et Bygningskompleks agtes opført - Byggeselskaber stiftes af Aktieselskaber, som indkøber større Arealer og bebygger dem med pekuniære Fordele for Øje - Byggeservitut, se Demarkationsservitut og Villaservitut. - Byggve, Guden Fröj's Tjener, Personliggørelse af Sædearten Byg - Bygherre kaldes den, paa hvis Opfordring og paa hvis Bekostning en Bygning opføres - Bygholm, Hovedgaard tæt V. f. Horsens - Bygholm Aa, lille Vandløb paa Jyllands Østkyst, udspringer c. 8 km NØ. f. Vejle - Bygholms Vejle, en Del af Limfjorden, som fra Løgstør Bredning trænger op mod N. i Vester Han Herred - Bygkorn (Hordeolum) kaldes Smaabylder paa Øjelaagene - Bygland, Herred, Sætersdals Fogderi, Nedenæs Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

V. Nielsen, »Bauhytterne« i »Nord. Tidsskr.«
[1897]).
V. S.

Byggekontrakt kaldes den mellem
Bygherre og Entreprenør ell. Haandværksmester
afsluttede Kontrakt om Udførelse af et
Bygningsarbejde. B. afsluttes paa Grundlag af
Arkitektens Tegninger og Beskrivelse med ell. uden
forudgaaende Licitation. Til Brug ved B. er af
»Akademisk Architektforening« og
Repræsentanter for Bygningsfagene udarbejdet trykte
»Almindelige Betingelser for Husbygning«, o. l.
Betingelser er affattet af »Dansk
Arkitektforening«. Foruden disse alm. Betingelser, der
navnlig omhandler Arbejdets Udførelse, Ansvar
inden og efter Aflevering, Arkitektens Stilling,
Parternes Personer og Tvistigheders Afgørelse,
hører til B. de for hver enkelt Kontrakt
særlige Betingelser, navnlig ang. Tidsfristen for
Aflevering og Størrelse og Erlæggelse af Betaling.
B. er stempelpligtig til 3. Klasses Takst (1/5 pro
mille), saafremt det betingede Vederlag
overstiger 1000 Kr.
E. Sivertsen.

Byggeplan er et Fællesnavn for de
Tegninger, hvorefter en enkelt Bygning ell. et
Bygningskompleks agtes opført. I snævrere
Forstand kaldes det vandrette, geometriske Snit af
en Bygning for en Plan, f. Eks. Fundamentplan,
Kælderplan, Stueplan, Etageplan, Kvistplan; den
Tegning, som viser Bygningen i Forhold til dens
Omgivelser, kaldes en Situationsplan. Enhver
Bygningstegning bør bestaa af 3 Dele, som
supplerer hverandre: Facade, vandret Snit (Plan)
og lodret Snit (Gennemsnit).
(E. S.). C. B-r.

Byggeselskaber stiftes af Aktieselskaber,
som indkøber større Arealer og bebygger dem
med pekuniære Fordele for Øje.
C. B-r.

Byggeservitut, se
Demarkationsservitut og Villaservitut.

Byggve, Guden Fröj’s Tjener,
Personliggørelse af Sædearten Byg. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning« [2. Del 1910. S. 256]).
A. O.

Bygherre kaldes den, paa hvis Opfordring og
paa hvis Bekostning en Bygning opføres, altsaa
i de fleste Tilfælde Ejeren. Smlg.
Byggekontrakt.
C. B-r.

Bygholm, Hovedgaard tæt V. f. Horsens, var
opr. et kgl. Slot, antagelig opført af Erik
Menved efter en Bondeopstand 1313. B. var Sædet
for en kgl. Lensmand. Den bekendteste
Lensmand paa B. var Alkymisten Erik Lange, under
hvem Gaarden i høj Grad forfaldt. Derfor og
mulig efter en Ildebrand paa B. i Beg. af 17.
Aarh. flyttede Lensmanden til Stjernholm,
hvorefter Lenet fik Navn. B. blev Ladegaard til
Stjernholm og blev tillige med denne Gaard
1661 af Frederik III tilskødet Hamborgeren P.
v. Ufelen, der 1670 solgte den til Joachim
Werner Bülow, der genopførte B.’s Hovedbygning
— dog ikke den nuv., der vistnok er bygget
1775 — og atter fik den oprettet til Hovedgaard.
I Haven vises et Voldsted, hvor det gl. B.
menes at have staaet.
B. L.

Bygholm Aa, lille Vandløb paa Jyllands
Østkyst, udspringer c. 8 km NØ. f. Vejle og kaldes
først Gjesager Aa. Efter at have løbet et
Stykke mod N. drejer den mod Ø. og løber
forbi Herregaarden Bygholm ud i Horsens
Fjord; paa den sidste Strækning optager den
fra S. Ølsted Aa.
H. W.

Bygholms Vejle, en Del af Limfjorden, som
fra Løgstør Bredning trænger op mod N. i
Vester Han Herred, Ø. f. Halvøen Hannæs, og i sin
nordligste Del kaldes Han-Vejle og Lund Fjord.
Kun den noget over 3 km brede Vust Tange
skiller den fra Vesterhavet (Bolbjærg). Et
Aktieselskab arbejdede i sin Tid paa at udtørre
B. og havde ogsaa faaet inddæmmet et Areal
paa c. 3500 ha, da Dæmningen gennembrødes
1874, og Arbejdet blev opgivet. Nogle Aar efter
genoptoges Arbejdet imidlertid og er senere
blevet fortsat under store Vanskeligheder, saa
at nu Vejlen sammen med den noget vestligere
liggende Vesløs Vejle er blevet inddæmmet
og tørlagt med Undtagelse af den nordligste
Del, den fiskerige Lund Fjord (c. 770 ha); den
tørlagte Del af B. Vejle, hvoraf store Dele kun
er Sandslette, udgør c. 3000 ha; af Vesløs Vejle
er tørlagt c. 2480 ha.
H. W.

Bygkorn (Hordeolum) kaldes Smaabylder paa
Øjelaagene. I Alm. benytter man kun Udtrykket
dels om Betændelser, der udgaar fra de
Talgkirtler, der udmunder i Øjenhaarenes
Haarsække, dels om Furunkler (s. d.) paa
Øjelaagene. Hyppigst optræder B. hos Patienter,
der lider af Ekzem paa Øjelaagsranden, men
ikke sjælden optræder de hos fuldstændig raske
Mennesker. B. kan fremkalde betydelige
Smerter, der kan komme stor Svulst af Øjelaagene
og deres Omgivelser og øm Svulst af
Lymfekirtlen foran det nærmeste Øre. Efter nogle
Dages Forløb bliver B. gult paa Toppen, idet
Pusset skinner igennem, og efter at det har
aabnet sig af sig selv ell. er aabnet ved
Operation, udtømmes det hurtig, og alle
Symptomer svinder snart. Hvis den udtømte Materie
faar Lov til at blive siddende langs Øjenhaarene,
danner der sig let et nyt B., idet Bakterierne,
der er Aarsag til B., trænger ned i
Haarsækkene langs Haarene. Det er derfor meget alm.,
at et B. efterfølges af et andet, der sidder lige
overfor paa Randen af det andet Øjelaag.
Behandlingen bestaar i, at man, foruden at
behandle Ekzemet, hvis det findes, aabner B., saa
snart det er gult (»modent«), trykker det
omhyggelig ud og afvasker Pusset godt samt f. Eks.
ved en desinficerende Salve beskytter Huden i
Omgivelserne af B. mod Smitstoffet.
G. N.

Bygland, Herred, Sætersdals Fogderi,
Nedenæs Amt, (1910) 2190 Indb., er det
midterste Herred i Fogderiet og indtager den sydlige
Del af den egl. Sætersdal paa begge Sider af
Otteraaen, der gennemstrømmer B. i hele
dets Længde og her udvider sig til en 40 km
lang Fjord, Byglandsfjorden. Fjeldene
(Heierne) naar op i en Højde af c. 1000 m; de
er for det meste skovløse, men gennemskaarne
af en Mængde Smaadale med større og mindre
Vande, omkr. hvilke der er gode Græsgange.
Den større Del af disse Dale er ubeboet; kun,
hvor de strækker sig ned til Hoveddalføret,
begynder Opdyrkningen og Bebyggelsen. B.
omfatter 4 smaa Sogne, Aardal Anneks,
B. Hovedsogn, Sandnæs Anneks og
Austad Anneks. Hovedlandevejen og
Jernbanen fra Kristianssand fører op gennem Dalen paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free