- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
312

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bygningsstil, bestemt af Landets Klima og
Byggeemner, af Folkets aandelige Anlæg og af de
vekslende æstetiske Idealer; selv hos det
enkelte Folk og inden for den enkelte Stilart er
der stadig Skiften, stadig Udvikling fra det ene
Slægtled til det andet. Hvor forsk. end
Opgaverne løses, er det stedse B.’s kunstneriske
Maal at gøre Bygningerne skønne og tiltalende
for Øjet. Bygmesteren arbejder med Plan og
Opstalt (Facader og Tværsnit), og skal man
forstaa et Bygværk, maa man klargøre sig baade
dets Grundplan, dets Rejsning, den Maade,
hvorpaa Murene er formede indad og udad,
dets Materiale og dets Massevirkning. I god
Overensstemmelse med B.’s primitive Opgave
er det i den nyeste Tid blevet alm. at betegne
B. som Rumkunst, og med stor Ret lægges
Hovedvægten paa Betragtningen af den indre
Rumvirkning ell. Rumdeling. Dog maa det ikke
glemmes, hvilken Rolle Yderarkitekturen spiller;
enkelte Grupper af Bygværker, som Monumenter,
Fæstnings-, Port- og Brobygninger, har ikke
Inderrum, og i hele den græsk-klassiske B.
interesserer først og fremmest det Ydre og
Harmonien mellem bærende og baarne Led.

Den faste Bygnings Forgængere er dels
den flyttelige Hytte, Teltet, der bruges af
Nomadestammerne, dels Klippehulen, hvori man
har indrettet sig Boliger ell. Helligdomme (f.
Eks. de palæolitiske Grotter i Frankrig). Først
med Agerbruget kom Trangen til faste Hjem.
Træstammer, Grene og Straa har været de
første Byggeemner, Vidjefletning og Lerklining har
dannet de første Vægge; selve Ordet Væg er af
samme Stamme som »Vaand«. Der kan i disse
Materialer meget vel udvikles en kunstnerisk
Arkitektur; mange Negerstammers Straahytter
er smukt og fint formede. Men Stofferne er
forgængelige, og hvad vi véd om de fjerneste
forhistoriske Tiders Træbygninger, kan derfor kun
blive lidet. Mange af de ældste Stenværker
afspejler endnu ældre Trækonstruktioner, og
endnu langt primitivere Stadier kendes dels
gennem Fund af Hustomter, dels gennem de
saakaldte »Husurner«. De synes at vise, at ikke
blot i de andre Verdensdele, men ogsaa i
Europa, er den første Bygningsplan den
kredsrunde og den ældste Opstalt den kegleformede
ell. bikubeformede, der saa let tilvejebringes
ved at stikke Stammer ell. Grene i Jorden.
Derefter har det ovale og siden det firkantede Hus
udviklet sig, medens Tag og Vægge udskiltes
som selvstændige Bygningsled, en Udvikling, der
selv i Nordeuropa naar helt tilbage til Sten- og
Bronzealderen, skønt man endnu i Nordens
Jernalder har kendt rundede Huse. Og allerede
i Stenalderens senere Tid rejstes heroppe i
Norden varigere Boliger for de Døde end for
de Levende. Skandinaviens Dysser og
Jættestuer, der er byggede med Vægge og Loft af
raa Kampesten, hvis Mellemrum er lukkede
med mindre Sten, har Slægtninge i hele
Europa, og saa primitive disse Stenalderværker
end forekommer os, er de dog sikkert
paavirkede fra de orientalske Kulturlande, hvor B.
først udvikledes til større Fuldkommenhed.
Dysserne tilhører samme Familie som Ægyptens
Pyramider.

Orientens Oldtidskunst.

Ægypterne er det ældste Kulturfolk, om
hvis B. vi kan danne os en tydelig Forestilling.
Landets Klima har bevaret Værkerne og lagt
Fundene til Rette for 19. Aarh.’s Forskere
(Champollion, Lepsius, Mariette, Maspero,
Flinders Petrie). Nil-Egnene bød herligt
Byggemateriale, Kalksten fra den lybiske Ørkenrand,
Sandsten og Granit fra Øvre-Ægypten, og først
af alle har Ægypterne, endnu i Bronzealderen
og uden Kendskab til Jernet, forstaaet at
tildanne Kvadre af Brudsten og ordne dem i
vandrette Skifter; om deres fremragende
Stenteknik bærer jo ogsaa Billedkunsten Vidne. Men
endnu nærmere havde Ægypterne
Nil-Breddernes Lerslam; de kendte da ogsaa Bygværker
af tørret, stundom brændt Ler og Træ, og
disse var baade de ældste og de
almindeligste; de brugtes til Privathusene, og de satte
deres Præg paa Stenarkitekturen. Denne var
især forbeholdt de religiøse Formaal, Grave og
Templer, der blev den ægyptiske B.’s fornemste
monumentale Opgaver.

De berømteste ægypt. Bygværker er
Pyramiderne, Faraonernes kolossale Grave,
Stenbjerge, som i ell. under sig gemmer Herskernes
smaa Gravkamre, hvortil der kun er Adgang ad
snævre Skakter, og som regelmæssig ledsages af
et Tempel, hvor Dødsofrene kunde bringes. Den
typiske Pyramide er strengt mat., Grundfladen
kvadratisk, Yderfladerne glatte, klædte med
omhyggeligt tilhugne Kvadre; dens indre Kerne
bestaar af Brudsten ell. Lersten, som nu hyppig
er blottet, saa at man ser, at den er bygget i
vældige Trin, hvorpaa der atter har været
skraa Ramper af Tegl, ad hvilke Materialerne
kunde skaffes i Højden. Hvilke uhyre
Materialemasser en Pyramide kræver, vil ses af, at den
største (Cheops ell. Chufus P.) har en opr.
Grundflade paa 51760 m2 (mere end det
dobbelte af Peterskirken) og et Rumindhold paa 2 1/2
Mill. m3; de enkelte Sider maaler 227 1/2 m, Højden
var 146 1/2 m. Chufus P. hører til den berømte
Gruppe ved Gizeh, der desuden omfatter
Chefren’s og Menkaure’s Grave, og alle de store
Pyramider tilhører det gl. Rige. Saa enkel
deres Form end synes, er den sikkert Resultat af
en længere Kulturudvikling, der har
»krystalliseret« den simple Jordhøj. Knæk-Pyramiden
ved Daschun har altid haft vinkelbrudte Sider;
den ældste Stenpyramide (ved Sakhara, over
Farao Zozer af 3. Dynasti) er helt trinbygget uden
Afdækning, og netop denne Form kendes
fra andre tidlige ell. primitive Kulturomraader
som en første Stilisering af Jordmindesmærker.
Ejheller er Pyramiden Ægyptens ældste
Gravtype. Den allerældste Farao-Grav, Kong Menes’,
der nævnes som første Farao af første
Dynasti, var en rektangulær Bygning af Nil-Slam
og lufttørrede Tegl, hvis Ydre dekoreredes med
tætsiddende Nicher (smlg, Afsnittet, S. 314—15),
og medens andre af de ældste Kongegrave er
huggede i Klippen, havde det gl. Riges alm.
Stormandsgrave den Type, som med et arabisk
Navn kaldes Mastaba (Bænk), og som bærer
Præg af først at være formet i Jord ell. Ler,
selv om de meget tidlig rejstes af Kvadre.
Ydervæggene hælder indad; Tagene er flade; i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free