Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtige Ændringer. Orienteringen er nu
ufravigelig Regel, selv om der jævnligt forekommer
Anlæg med Kor baade i Ø. og i V. Mellem
Apsis og Skib
er indskudt
en særlig
Korbygning,
hvorunder
der kan være
indrettet en
halvt
underjordisk
Gravkirke eller
Krypt,
udviklet af
Martyrgravene
under
Basilikaernes Altre.
Vingerne,
Alæ, vokser
til et anseligt
Tværskib, som
mod Ø. kan
ledsages af
mindre
Korrum og
Apsider, og som
sammen med
det korte Kor
og det lange
Skib giver
hele
Kirkeplanen Form af et lat. Kors. Langhuset deles
vedblivende i Skibe, af hvilke det højere
Midtskib i Bredde svarer til Koret og Korsarmene,
saa at
Korsskæringen
faar Form af
en regelret
Kvadrat, der
snart bliver
bestemmende
Rumenhed
for de øvrige
Bygningsdele.
Midtskibet
deles i
tilsvarende
Kvadrater, og
Sideskibene
kvadreres
saaledes, at
der til hver
af de større
Midtskibsfag
svarer to
Sideskibsfag
(bunden
Travée). Ogsaa
for Opstalten
faar dette
Planmaal
Bet., idet
den største
Højde
jævnlig sættes til
det dobbelte
af
Kvadratsidens Længde, og for Kirkerummets
Virkning blev det af allerstørste Betydning; det brød
Basilikaens udprægede Længdevirkning og
indbød til en Leddeling af Væggene. Allerede i gl.
basilikale Anlæg kom man ind paa at lade de
runde Piller, der træder i Basilikasøjlernes
Sted, skifte med firkantede (Støtteveksel), en
rytmisk Inddeling, der naturlig knyttedes
sammen med den bundne Fagdeling og fortsattes op
paa Midtskibets Højkirkemure, hvis Vinduer og
Triforier (Aabninger ind til Sideskibenes
Tagrum,, der tilhører den romanske Stils senere
Stadier) rettedes efter de ved Kvadreringen givne
Højdeakser. Hyppigt udstyres da firkantede
Piller med Halvsøjler, som fortsætter sig op til
Hvælvene. Thi Haand i Haand med Planens
Udvikling gaar endvidere Hvælvingssystemets.
Apsis beholdt vel altid sin Halvkuppel, men
ellers vovede man sig længe kun i Lag med
Smaahvælv i Krypter og over
Sideskibe, og først c.
1100 begyndte de mest
fremskredne Bygmestre,
næsten samtidig i
Norditalien, Frankrig og
Rhin-Egnene, at
overhvælve de større
Kirkerum, der hidtil var
dækkede med aabne
Tagstole ell. flade Trælofter.
Man arbejdede baade
med Helkupler, med
Tøndehvælv og med
Krydshvælv, men den sidste
Form, der fører
Murtrykket ned i Hjørnerne
af Kvadraten og derfor
passede saa godt sammen
med Planen, blev den
mest udbredte og
udvikledes til Slut til
Ribbehvælv, hvor
Diagonalribber begynder at
fungere som bærende.
Samtidig med dets Indre
leddeltes ogsaa det Ydre;
hvert Bygningsafsnit
træder tydeligt frem, og Yderarkitekturen
gennemarbejdes. Udsmykningen samles vel især
mod Ø. og V., men foruden den vestre
Hovedportal var der ogsaa Indgange i Langsiderne, og
Taarnene knyttedes nu organisk til selve
Bygningen (tidligst i Norditalien, Ivrea og Susa c.
1000). Trods Basilikaernes fritstaaende
Enkelttaarne og trods de syriske Taarnfacader er
Taarnarkitekturen udpræget middelalderlig og
hænger maaske sammen med det
middelalderlige Fæstningsvæsen, men fra en Nødvendighed
blev de runde ell. firkantede Taarne med
deres enkle Spir den stolteste Pryd; især i
Tyskland kombineres to Taarne med
Vestfacaden, medens et andet mindre Taarnpar
knyttes til Koret, og et femte Taarn ell. en
Tagrytter hæver sig over Korsskæringen. Tagene
derimod vedbliver at følge den klassiske, lave
Saddelform, og først efterhaanden hæver de sig
til stejlere Rejsning. (III, Fig. 3).
 |
| Fig. 14. Plan af romansk Kirke (Hecklingen). |
|
| Fig. 15. Plan af romansk Kirke med bundet System (Domkirken i Speyer). |
|
| Fig. 16. Vægsystem i Domkirken i Speyer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
