- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
328

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Støtteveksel og fladt Loft; men snart udvikles
det bundne System (Domkirkerne i Speier
[1030—1100], Mainz og Worms), der i det hele især
dyrkes i Rhin-Egnene (Köln) og desuden
forekommer m. a. St., f. Eks. i Westfalens
ejendommelige Kirkehaller. I mange tyske Bygninger er
Hvælvene senere indbyggede, og den tyske
»Overgangsstil« mellem romansk og gotisk (c.
1200) er i Modsætning til den fr. passivt
modtagende; den udnytter de sirlige Former og den
rigere Dekoration, Kløverbladsbuer, ja endogsaa
Spidsbuer, men jævnlig uden dybere
konstruktiv Forstaaelse (Domkirkerne i Naumburg,
Magdeburg, Halberstadt, Grosss Skt Martin og Skt
Gereon i Köln, Gelnhausen, Bamberg). En Række af
Tysklands ypperste Bygninger stammer netop
fra denne sentromanske Periode og viser den
gradvise Overgang til den fr. Gotik (jfr ogsaa
Tournai i Belgien). I Nordtyskland (III, Fig. 4)
særprægedes de samtidige Bygværker derved,
at Teglbrændingen optoges c. 1150 (Domkirken
i Brandenburg). Danmark (IX, Fig. 1) deltog
fra Svend Estridsøn’s Tid i den romanske
Udvikling, mest i Tilslutning til Tyskland, men med
spredte eng. og fr. Træk; uden at tælle
Storværker af europ. Rang har visse Grupper af
vore romanske Bygninger en særegen Værd ved
deres Materialbehandling, dels de jyske
Granitkvaderkirker (Viborg og talrige Landsbykirker),
dels Murstensbygningerne, der rejstes i
Danmark næsten samtidigt med de ældste
nordtyske og gav vor Overgangsstil et selvstændigt,
tektonisk Præg ved de af Munkestenene
bestemte Former og Detailler som Savsnit- og
Trapezkapitæler. Nogle af de rigeste
gammeldanske Kirker findes i Skaane, hvor Lunds
Domkirke viser lombardisk Indflydelse. I det
øvrige Sverige præges de ældste
Uplandskirker af eng. Forbilleder, medens Gulland
udviklede en rig Overigangsstil. Norge ejer
foruden en Række Brudstenskirker, hvori
eng.-normannisk Indflydelse er fremherskende, sine
ejendommelige træbyggede Stavkirker, der
overfører det basilikale Skema til højt udviklede
Tømmerkonstruktioner (XI, Fig. 1; XII, Fig. 1).

Spredt over hele Europa forekommer
desuden befæstede romanske Kirker. Hist og her
dukker Centralanlæggene op som
Daabskapeller og som Rundkirker, og de stedlige
Ejendommeligheder krydses og paavirkes i de
enkelte Egne af visse Munkeordeners Særpræg.
Arkitektonisk Bet. har Benediktinerne ell.
rettere Cluniacenserne især for Sydtyskland, hvor
de fostrede Hirsauer-Skolen, der ret
konservativt fastholdt en ældre Basilikatype. Men
langt mere fremmende for Udviklingen var
Cistercienserne, hvis Byggeprogram efter
Bernhard af Clairvaux’ Anvisninger gik ud paa
Enkelthed, Simpelhed og Sløjfning af alle
unødvendige Prydelser og Detailler, og som
derfor lagde Hovedvægten paa det konstruktive og
saaledes fremskyndede de senere
Hvælvkonstruktioners Sejrsgang. Af stor Bet. er desuden
i al Alm. Klosterboligernes Anlæg, der med
Basilikaernes Forgaarde som Motiv ordnede
Længerne om en firkantet Gaard med
Buegange, det første Skridt til at skabe en ny
Profanarkitektur. (Litt.: Viollet-le-Duc,
Dictionnaire raisonné I—X [Paris 1875]; T. G.
Jackson
, Byzantine and romanesque
architecture
I—II [Cambridge 1912]; A.
Chamneys
, Irish ecclesiastical architecture [London
1910]; A. Haupt, »Die älteste Kunst der
Germanen« [Leipzig 1909]; Lasteyrie,
L’architecture religieuse en France à l’époque romane
[Paris 1912]; Corroyer, L’architecture
Romane
[Paris 1900]; Enlart, Manuel
d’archéologie
I—II [Paris 1902—4]; Hasak,
»Romanisene und gotische Baukunst« [Stuttgart 1902];
Essenwein, »Romanische und gotische
Baukunst, Wohnbau« [Darmstadt 1892; »Handbuch
der Arch.«]; Ambrosiani, »Medeltida
kyrklig byggnadskonst i Sverige« [Sthlm 1904];
Rooswal, »Kirchen Gottlands« [Sthlm 1911]).

Den yngre Middelalder (gotisk
Stil
). Gotikken, hvis Stilnavn stammer fra
den efterfølgende Renaissancetids Foragt for
Middelalderens Arkitektur, som man tilskrev de
got. Barbarer, er i Virkeligheden en forfinet
Fuldendelse af den romanske Stils tekniske og
æstetiske Udvikling. Dens Hjemland er
Frankrig. I den aktive, fr. Overgangsstil fra 12.
Aarh. møder vi atter og atter Tilløb til
Gotikken, men som ovf. nævnt er det Ile-de-France,
der tidligst naar til fuldt got. Resultater. Tæt
ved Paris, der paa denne Tid voksede op til
en Verdensby, og hvis Univ. blev et aandeligt
Centrum for Europas Lærdom, rejste Abbed
Suger 1137—44 St Denis, hvoraf dog kun
Vestfacadens og Korets nedre Partier er bevarede i
opr. Stand, og i den modtagelige Jordbund fik
denne Bygning hurtigt Skole. Unggotikken
behersker St Remy i Reims, Nôtre-Dame i
Châlons-sur-Marne, St Etienne i Caen samt
Katedralerne i Senlis, Laon og Paris
(Nôtre-Dame efter 1163, Facade efter 1218);
selvstændigere staar Katedralen i Sens, begyndt 1152.
Den fuldendte Højgotik naas i første
Halvdel af 13. Aarh. med Katedralerne i Chartres,
Reims, Amiens, der alle fuldendtes ved 1250,
samt Ludvig den Hellige’s lille St Chapelle i
Paris (1243—48); som højgotiske
Mønsterbygninger kan endvidere nævnes Katedralerne i Troyes,
Châlons, Meaux, St Quentin og Toul samt, med
visse lokale normanniske Ændringer, Rouen og
Bayeux. (IV, Fig. 1—2).

For den got. som for den romanske B. er de
kirkelige Opgaver de største og vigtigste;
Domkirkerne er Gotikkens ædleste Blomster. De grove
Hovedtræk af Grundplanerne og Opstarterne
svarer til det romanske Skema; der er stadig
Skibe, Korsarme og Kor, af hvilke det sidste,
betegnende nok for Gejstlighedens vældige Magt,
vokser betydeligt i Omfang og omgives af
Koromgange og Kapeller. Stilforskellen betinges af
Gotikkens finere og mere udviklede
Konstruktion og Teknik. Hele den mystiske
Rumstemning, det magiske Lys gennem de store
Vinduers mangefarvede Ruder, den næsten
overnaturlige, himmelstræbende Lethed beror i
sidste Instans paa en klog og fornuftsmæssig
Konstruktion, skabt af faglig Bygmesterviden og
ypperlig Stenhuggerteknik. Gotikken er ikke
blot kirkelig-mystisk, men ogsaa
borgerlig-praktisk; dens Udvikling hænger sammen med
Byernes Vækst under Korstogenes Handelsperiode.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free