Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur - Bygningslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Leipzig 1902—09]; Fletcher, History of
architecture on the comparative method [London 1905].
Den store »Handbuch der Architectur« er
endnu uafsluttet, de bedste populære Smaabøger
paa Tysk, af Matthæi m. fl., findes i Serien
»Aus Natur und Geisteswelt«. I øvrigt maa
arkitekturhist. Oversigtsarbejder søges i alm.
Kunsthistorier som Perrot & Chipiez,
Histoire de l’art dans l’antiquité; Michel,
Histoire de l’art og Woermann, »Geschichte
der Kunst« [sluttet 1911] med videre
Litteraturhenvisninger, samt i enkelte Landes
Kunsthistorie, f. Eks. Venturi, Storia del arte
italiana. Paa Dansk fattes en alm. B.’s Historie;
en Oversigt findes i Lübke’s »Kunsthistorie«
[3. Udg. ved Beckett]; B.’s Dekoration
behandles i Jensen & Rondahl, »Stilarternes
Historie«. Ang. dansk og norsk Speciallitteratur
henvises til arkitekturhistoriske Artikler under
disse Lande).
C. A. J.
Bygningslovgivning. Som systematisk
Lovgivning er den danske B. af forholdsvis ny
Dato, idet det første samlede Udtryk for en
saadan er Bygningsloven for Kbhvn af 17.
Marts 1856, et for sin Tid godt og solidt
Arbejde og for saa vidt af fundamental Bet.,
som det kom til at danne Basis for al
efterfølgende Lovgivning paa dette Omraade for
hele Landet. Hovedpunkterne af den tidligere
Retsudvikling er kendetegnet ved Frd. af 27.
Febr 1683 (livlig Byggevirksomhed under Chr.
V) samt en Række Forskrifter fra 1729 og
1795/96, hvortil de to store Ildebrande havde
givet Stødet. L. 1856 afløstes af L. 21. Novbr
1871, der navnlig søgte at regulere
Bebyggelsen uden for de gl. Volde. Da denne L. hurtig
viste sig utilstrækkelig til at forhindre en
daarlig Bebyggelse med uhygiejniske Side-,
Mellem- og Bagbygninger, gav L. 15. Maj 1875
detaillerede Forskrifter vedrørende ubebygget Areal
(Gaardsplads). Da den stærke Byggevirksomhed
i det hele manede til særegen Agtpaagivenhed,
toges samtidig fat paa en alm. Revision af L.
1871. De vanskelige politiske Forhold hindrede
Sagens Fremme i en Aarrække, indtil
Bestræbelserne resulterede i den nugældende L. 12.
April 1889. Ved Tillægslove af 30. Marts
1895 og 27. Febr 1897 er givet Regler ang.
Køkkenvaske og Ekspropriation.
Allerede 1898 optoges Spørgsmaalet om en
Revision af Loven af 1889, idet
Kommunalbestyrelsen i nævnte Øjemed nedsatte et
Fællesudvalg, særlig ledet af Ønsket om Lovhjemmel
til rationel Regulering af den samlede
Bybebyggelse og om Omorganisering af
Forretningsgangen i B.-Sager (se
Bygningsmyndigheder), Ønsker, som maatte faa en stærk
Understregning ved den 1901—02 skete
overordentlig store Udvidelse af Byens Areal (fra
2391 ha til 7030 ha) ved Indlemmelsen af
Brønshøj, Sundby og Nathanaels Sogne samt en Del
af Hvidovre Sogn, ligesom ogsaa Metersystemets
Indførelse (Loven optryktes med
Metermaalsomsætning under 1. Aug. 1912) maatte
gøre en Tillempning af de fleste Maalangivelser
meget ønskelig. Fællesudvalget støttedes og
tilskyndedes i sit Arbejde, navnlig ved en paa
Foranledning af »Dansk Ingeniørforening« kort
efter nedsat privat Kommission af Delegerede
fra en Rk. i Sagen interesserede tekn.
Organisationer og Institutioner, hvilken Kommission
alt 1902 kunde offentliggøre et fuldstændigt
Forslag til en ny Bygningslov for Staden. 1908 afgav
Fællesudvalget Betænkning, og s. A. vedtoges af
Kommunalbestyrelsen og oversendtes til
Justitsministeriet »Forslag til Byggelov for Staden
Kjøbenhavn«. Oktbr 1911 forelagt i Landstinget
stødte det paa uforudsete Vanskeligheder, idet
der efter Tilskyndelse fra stærkt æstetisk
interesseret Hold inden for Arkitektstanden gjordes
saa energiske Forsøg paa at opnaa radikale
Forandringer, navnlig af Reglerne om
Bygningsprofilet og det ubebyggede Areal, at Sagen
maatte tilbagesendes Kommunalbestyrelsen til
fornyet Overvejelse, der resulterede i et Febr
1915 vedtaget, paa adskillige Punkter ændret
Forslag, som f. T. beror i Justitsministeriet.
Paa Frederiksberg er Udviklingen m. H. t.
B. fulgt ret nøje i Kbhvn’s Spor, og den
gældende L., Bekendtgørelse 19. Apr. 1890 med
Tillægslove af 30. Marts 1895 og 23. Apr. 1897,
bygger i alt væsentligt paa Loven af 1889, dog
med en betydningsfuld Skærpelse, for saa vidt
angaar Kravet til ubebygget Areal. Loven er
optrykt med Metermaalsangivelser under 1. Aug.
1912.
For Købstæderne er den nu stærkt
forældede L. 30. Decbr 1858 (optrykt med
Metermaalsangivelser under 1. Aug. 1912) med et
Tillæg i L. 3. Jan. 1890, stadig gældende Ret; men
dens Regler kan suppleres ell. ændres i
Overensstemmelse med de for Frederiksberg
gældende ved Bygningsvedtægter,
vedtagne af Byraadet og stadfæstede af
Justitsministeriet (L. 5. Decbr 1894).
Paa Landet haves ingen egl. B., men kun
en Brandpolitilov, ændret og optrykt gentagne
Gange, senest under 1. Aug. 1912. Ved L. af 11.
Febr 1876, 5. Decbr 1894 og 23. Apr. 1915 er
der aabnet Adgang til inden for visse Grænser at
faa optaget supplerende Bestemmelser i
Bygningsreglementer, vedtagne af
Sogneraadet med Amtsraadets Samtykke og
stadfæstede af Justitsministeriet.
Om dansk B. i Alm. kan herefter udtales, at
lige saa forskelligartede Reglerne i det enkelte
er i Landets forsk. Kommuner, lige saa ensartet
er Helhedspræget og dermed
Hovedprincipperne, idet den hele fælles Basis er givet med
Lovene for Kbhvn af 1856 og 1889. Forandres
denne sidste Lov, tør det derfor ogsaa forventes
at faa indgribende Betydning for den samlede
danske B.
B.’s Hovedprincipper er bestemte ved
mangeartede, stundom indbyrdes modstridende
Hensyn, navnlig af konstruktiv, sanitær og
brandvæsentlig Art, ligesom ogsaa de æstetiske
Hensyn stadig trænger sig stærkere frem.
Konstruktive Hensyn bliver først og
fremmest afgørende for Reglerne om
Byggematerialier, et Omraade, hvor moderne Teknik jo har
medført store Forandringer; eksempelvis kan
nævnes, at L. 1889 overhovedet ikke nævner
Jernbeton. Derunder falder ogsaa de vigtige
Spørgsmaal om Dimensionering, navnlig af
Fundamenter, Mure og Etageadskillelser. Herved og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
