Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningslovgivning - Bygningsmyndigheder. I Danmark er Justitsministeriet den øverste og for hele Landet fælles B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Forbindelse med Bygningens øvrige
ingeniørmæssige Udstyrelse (W. C., elektrisk Lys,
Centralvarme o. s. v.) drages i stedse stigende
Omfang Ingeniøren ind paa Husbygningsomraadet
som selvstændig Arbejdsleder ved Siden af
Arkitekten. Mærkes kan ogsaa i denne
Forbindelse Bestræbelsen for i moderne Byggelove
mest muligt at udskyde rent konstruktive
Bestemmelser af det egl. Lovstof og samle
saadanne i administrative Vedtægter, som langt
lettere kan suppleres og ændres i
Overensstemmelse med de skiftende Krav.
Brandvæsentlige Hensyn har, i alt Fald her i Landet,
væsentlig været de drivende i den systematiske
B.’s Begynderstade. Formaalet maa være mest
muligt først at hindre Ilds Opstaaen (Regler om
Ildsteders Indretning og Anbringelsesmaade
samt Skorstensrør), dernæst at begrænse
opstaaet Ild (Regler om Skillerum,
Etageadskillelser og Brandmure) og endelig at tilvejebringe
fornøden Adgang for Brandvæsenet til at
komme ind i og for Beboerne til at komme ud af
et brændende Hus (Regler om Portindkørsel,
Trapper, maksimal Bygningshøjde m. v.).
Sanitære Hensyn har tilkæmpet sig en
fremskudt Plads i moderne B. Storbyernes rivende
Udvikling i Forbindelse dels med en lidet
ansvarsfuld Spekulationsbebyggelse og dels med
en stadig voksende Byggevirksomhed i rent
industrielle Formaals Tjeneste og medførende
særegne Ulemper i Retning af Røg, Støj, ilde
Lugt o. l. har just paa dette Omraade gjort
Lovens Tvang særlig nødvendig, saa meget mere
som Hygiejnens Krav vanskelig nogen Sinde
paatrænger sig enten Bygherre ell. Lejetager
med samme umiddelbare Kraft som de
konstruktive og brandvæsentlige, der mere direkte
værner om fys. og økonomiske Goder. De
sanitære Hensyn midtsamles om Boligen, dens
Lunhed og Tørhed samt Lys- og
Luftforholdene. Særlig influeres heraf Reglerne om
Beboelsesrum, deres Beliggenhed (stigende Tendens
til at komme bort fra Kælderbeboelse), indre
Højde, Gulvareal og Vinduesforhold; endvidere
Reglerne om det ubebyggede Areal
(Gaardsplads), dets Størrelse i Forhold til
Bebyggelsens Areal, Højde og Art og dets
Nyttevirkning, særlig Bestemmelserne om Lys- og
Tværmaal og endelig Reglerne om Bortskaffelse af
Affaldsstoffer (Latrin- og Kloakforhold). Medens
de æstetiske Hensyn ved det enkelte
Byggeforetagende som Følge af det ueksakte ved det
personlige Skøn væsentlig maa blive den
Byggendes egen Sag og kun med stor Varsomhed
tør gives Raaderum inden for B., stiller Sagen
sig adskilligt anderledes, hvor de kombineres
med almene Hensyn til at regulere den
samlede Bybebyggelse med tilhørende Færdselsnet
(Gadeplanlæggelse) og Bebyggelsens i sanitær og
økonomisk Henseende hensigtsmæssigste
Fordeling (Zonebebyggelse, Havebyer). Just paa
disse sidste Omraader viser moderne B. sin
Forskel fra tidligere Tiders langt mere
»nærsynede« Lovgivning, og Haand i Haand hermed
udfoldes der fra privat Side en betydningsfuld
Agitation og Virksomhed for »bedre Byggesæt«
baade i By og paa Land. Det økonomiske
Hensyn spiller paa ethvert Punkt af B. en
afgørende Rolle; særlig mærkbart vil det vel gøre
sig gældende som hemmende over for en ideal
Ordning i sanitær Henseende, idet skærpede
Krav til ubebygget Areal og Boligindretning vil
henh. trykke Grundpriserne ned og bringe
Huslejen til at stige, altsaa gribe ind paa to for
den hele Samfundsøkonomi meget vigtige
Omraader. (Litt.: Emil Jürgensen, »B. for
Købstæderne og Landet« [Kbhvn 1887]; E. v.
Tangen Sivertsen, »Hovedpunkter af
Bygningsretten med særligt Hensyn til Kbhvn«
[Kbhvn 1910]; P. M. Wier,
»Bygningsraadgiver« [Kbhvn 1912]).
For Norges Vedk. mærkes Lov om
Bygningsvæsenet for Landets Byer uden for Kria,
Bergen og Trondhjem af 27. Juli 1896, jfr L. 2.
Apr. 1901. — Bygningslove for Kria af 26. Maj
1899 og 16. Maj 1913 (sidstnævnte vedrørende
Ydermure, Brandgavle og Trapper) —
Bygningslov for Bergen af 19. Apr. 1899 samt de endnu
gældende Bestemmelser i Lovene af 12. Aug.
1848 og 28. Septbr 1857 — Bygningslov for
Trondhjem af 11. Juni 1906. Uden for Byerne
er Bygningsvæsenet ikke ordnet nærmere ved
Lov, dog at ovenn. L. af 27. Juli 1896 (jfr § 88)
er gældende ikke blot for selve Købstaden ell.
Ladestedet, men for et 200 m bredt Bælte uden
om samme, hvorhos Loven ved
Regeringsresolution helt ell. delvist kan gøres gældende for
Byernes Forstæder, for større Samlinger af
Bygninger paa Landets Grund samt for
Strækninger, hvor saadanne Samlinger begynder at
dannes. Endelig mærkes Lovene af 27. Maj 1887 om
Ejendomsrettens Begrænsning i Naboforhold og
af 19. Maj 1904 om Forbud mod Opførelsen af
Træbygninger i Landets Byer m. v.
E. Sivertsen.
Bygningsmyndigheder. I Danmark er
Justitsministeriet den øverste og for hele Landet
fælles B. Som saadan stadfæster det
Bygningsvedtægter og Reglementer henh. for Købstæder
og Landsogne (se Bygningslovgivning),
det er administrativ Appelinstans for de af de
lokale B. trufne Afgørelser, og det meddeler,
hvor særlige Omstændigheder taler derfor,
Dispensationer fra Bygningslovene for Kbhvn,
Frederiksberg og Købstæderne, medens saadanne
paa Landet i Alm. meddeles af Amtet. De
lokale (kommunale) B. bestaar i Kbhvn
(Instrukser 27. Juni 1889) af 1) 9
Bygningsinspektører med hver sit Distrikt, til
hvilke Byggeandragende fremsendes, og som
meddeler Byggetilladelse, saafremt alle Lovens
Regler er iagttagne; disse fører endvidere Tilsyn
med Arbejdets Udførelse og udsteder den for
Ibrugtagningen fornødne Bygningsattest (Gebyr
efter Raadstueplakat 1. Juli 1914); 2)
Stadsbygmesteren, som har deciderende
Myndighed i specifikt konstruktive Spørgsmaal, og
som gør Indstilling til 3)
Bygningskommissionen, hvor Lovens Forskrifter ønskes
fravegne. Denne bestaar af Borgmesteren for
Magistratens 4. Afdeling (Formand),
Stadsbygmesteren, Brandchefen, Stadslægen og to af
henh. Justitsministeriet og
Kommunalbestyrelsen paa 4 Aar valgte Medlemmer. Paa
Frederiksberg findes en Bygningsinspektør, der
tillige er Medlem af Bygningskommissionen, som
endvidere bestaar af Birkedommeren som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
