Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülau, Friedrich, tysk økonom, og polit. Forf. (1805-59) - bylaws brugtes i ældre eng. Ret om Vedtægter for større Korporationer og Købstadkommuner - Byld, se Absces. - Byleist ell. Byleift, i nordiske Gudesagn en Broder til Loke. - Bylgja (*c: Bølge) er i nordisk Gudetro en af Havguden Æges Døtre. - Byliner (»Meddelelse om det, som virkelig er hændet«) er Betegnelse for den russ, episke Folkedigtnings Heltesange - Bylotbay, se Baffinbay. - Bylov, se Landsbyvedtægt. - Bülow, en gl mecklenborgsk Adelsslægt - Bulow, Bernhard v., Fyrst, tysk Statsmand, (1849- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bülau [↱by.-], Friedrich, tysk økonom. og
polit. Forf. (1805—59), Prof. i Leipzig 1833—40 i
Filosofi, senere i Statsvidenskaber. 1837—44
besørgede B. Censuren af den periodiske Presse,
hvortil han for øvrigt selv var knyttet,
1838—49 som Redaktør af »Neue Jahrbücher der
Geschichte u. Politik«, 1843—48 af »Deutsche
allgemeine Zeitung« og 1851—54 af »Leipziger
Zeitung«. Som Økonom var B. en Tilhænger af
Manchester-Skolen og dvælede med
Forkærlighed ved Samtidens praktiske Spørgsmaal. Bl.
hans talrige Skr er de vigtigste »Geschichte des
europäischen Staatensystems« (3 Bd, 1837—39)
og »Die Rittergütter und ihre Stellung zu Staat
und Gemeinde« (1857).
K. V. H.
bylaws [↱ba^i£å.z] brugtes i ældre eng. Ret
om Vedtægter for større Korporationer og
Købstadkommuner, hvilke i Reglen udkrævede
Stadfæstelse af Kongerne; undtagelsesvis ses de dog
ogsaa at være blevne bekræftede gennem en
Parlamentsbeslutning.
(C. V. N.). K. B.
Byld, se Absces.
Byleist [-lajst] ell. Byleift, i nordiske
Gudesagn en Broder til Loke.
A. O.
Bylgja (ɔ: Bølge) er i nordisk Gudetro en
af Havguden Æges Døtre.
A. O.
Byliner (Sing. bylina [bi↱lina], Plur. byliny
[bi↱lini], »Meddelelse om det, som virkelig er
hændet«) er Betegnelse for den russ. episke
Folkedigtnings Heltesange, der endnu lever paa
Almuens Læber. Fælles for dem i Indhold er
Besyngelsen af populære Sagnhelte, bogatyri
(Sing. bogatyr, et Ord af orientalsk Oprindelse).
Den ydre Enhed i B. beror paa Verset, Stilen
og Sproget. Verset er som Regel trokæisk med
daktylisk Udgang og uden Rim; det foredrages
reciterende under Ledsagelse af et
Strengeinstrument. De Partier af B., der skildrer Heltens
Væsen og Ejendommeligheder, hans Taler o. l.,
gengives saa nøjagtigt som muligt uden at
forandre en Stavelse, medens der i Skildringen af
Begivenhedernes Gang gives den Foredragende
en vis Frihed. Det er ikke professionelle
Rapsoder, der tilegner sig disse B. og bringer dem
videre, men Haandværkere, der paa
Arbejdsvandring omkr. til Bønderne foredrager dem til
egen og andres Adspredelse. Efter de
handlende Helte inddeler man B. i forsk. Cykler.
Som de ældste regnes de, der handler om
fantastiske Sagnhelte fra Tidsrummet før den
Vladimir’ske Periode. Men den allerstørste Del
af B. er knyttet til den Sagnkreds, som dannede
sig om Vladimir af Kijev (980—1015) og hans
Hird, og mellem hvis Helte Iljá fra Murom
spiller den største Rolle. Endskønt B. er
udgaaede fra Sydrusland, er dog i denne deres
Fødeegn Traditionen nu fuldstændig udslukket,
dels p. Gr. a. en fanatisk Gejstligheds
Forfølgelse af disse formentlig hedenske Levninger,
dels p. Gr. a. Tatarernes Indfald i 13. Aarh.,
der gav Stødet til en Udvandring til Ruslands
nordlige Egne. Udvandrerne tog Sagnene med
sig, og B. har lige til Nutiden levet paa
Folkemunde især i Egnene omkr. Onega-Søen i Guv.
Olonets. Indsamlingen af disse Folkeminder er
først begyndt i 19. Aarh.; de betydeligste
Samlinger er af Rybnikov (4 Bd, 1861—67),
Kirjejevskij (10 Hæfter, 1868—74) og Hilferding (1873).
Smlg. A. Rambaud, La Russie épique (Paris
1876) og W. Wollner, »Untersuchungen über
die Volksepik der Grossrussen« (Leipzig 1879).
(K. V.). H. C-e.
Bylotbay [↱ba^i£ətbei], se Baffinbay.
Bylov, se Landsbyvedtægt.
Bülow [↱by.lo.], en gl mecklenborgsk
Adelsslægt, der i sit Vaaben fører 14 Guldkugler (ell.
Penge) i blaat Felt, paa Hjelmen en gul Drossel
med mørkere Vinger med en Guldring i Næbbet
mellem to blaa Vesselhorn, hvert belagt med 7
Guldkugler, bag Vesselhornene en
Guld-Ørneflugt. Slægten forekommer allerede i Beg. af 13.
Aarh. Dens Stamfader er Gotfred B., som
nævnes 1231, og hvis Sønner, Johan,
Gotfred og Henrik, stiftede de 3 endnu
blomstrende Hovedlinier Wedendorf, Simen og
Plüskow. Navnet B. findes allerede 1318 under fl.
danske Statsakter, og 1395 underskrev to
Brødre, Johan og Hartvig B., Forliget i
Lindholm mellem Dronning Margrete og Albrecht af
Mecklenburg. Den første B., som tog blivende
Ophold i Danmark, var Joachim B. (d. 1615),
som ægtede Else Eilersdatter Grubbe og ejede
Hageløs og Ingelstad, hvorved han erhvervede
dansk Adelsret. Hans Afkom er uddød i
Danmark, men blomstrer endnu i Mecklenburg.
Med 17. Aarh. begyndte Slægten B. at indvandre
til Danmark efter en stor Maalestok. Der kom
Medlemmer af næsten alle de mange forsk.
Linier, i hvilke Slægten havde spaltet sig i
Tyskland, og mange af dem blev i Danmark og
efterlod Afkom. De fleste tjente i Hæren, ikke
faa med Hæder og Dygtighed, nogle i
Diplomatiet og ved Hoffet. Til Tider synes Slægten
at have været næsten lige saa talrig i Danmark
som i Tyskland, hvor 4 Linier lever i
friherrelig Stand (fra 1705, 1839, 1903 og 1904), 2 i
grevelig (fra 1814 og 1881) og 1 i fyrstelig Stand
(1905). Af den danske Del af Slægten er ikke
mindre end 10 forsk. Linier (4 af Hovedlinien
Wedendorf, 1 af Linien Radum og 5 af
Hovedlinien Plüskow) naturaliserede som dansk Adel
ved 14 forsk. kgl. aabne Breve fra Aarene
1873—1904. B. er for Tiden den talrigste Adelsslægt
i Danmark. (Litt.: »Familienbuch der von B.
durch Paul von B.« [Berlin 1858] m. fl. senere
Supplementer af Gottfried von B. [Stettin]).
H.-L.
Bülow [↱by.lo.], Bernhard v., Fyrst, tysk
Statsmand, f. 3. Maj 1849 i Holsten, Søn af den
tidligere Udenrigsminister B. E. B. Han
studerede i Lausanne og ved fl. tyske Univ. og deltog
frivillig i Krigen 1870—71. Efter at have været
Attaché i Rom o. a. St., blev han 1880
Legationssekretær i Paris, 1883 Legationsraad i
Petrograd og 1888 Sendemand i Bukarest, hvorfra
han 1893 forflyttedes til Rom. Juni 1897 blev han
Medhjælper hos Udenrigsminister Marschall og
Oktbr s. A. selv Minister, og Oktbr 1900 afløste
han Fyrst Hohenlohe som Rigskansler og
preussisk Førsteminister. Forinden havde han
afsluttet Traktat med Spanien om Køb af Karolinerne
og blev 1899 til Løn Greve. 1902 fornyede han
Tremagtsforbundet og havde det Hverv at
gennemføre den ny Toldtarif med forhøjet
Korntold og andre Indrømmelser til Agrarerne, samt
afsluttede 1904—05 en Række Handelspagter paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
