- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
350

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulow, Bernhard v., Fyrst, tysk Statsmand, (1849- ) - Bülow, Bernhard Ernst, dansk-tysk Diplomat og Statsmand, (1815-1879) - Bülow, Carl Ernst Johan, dansk Militær og Diplomat, (1814-1890)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundlag af Toldtariffen og ophøjedes derefter
til Fyrste. Han viste sig at være et dygtigt
Redskab for Kejserens »Verdenspolitik«, ivrig
for Flaadens Udvikling, men samtidig
omhyggelig for at vedligeholde Freden og smidig nok
til at udviske Eftervirkningerne af Kejserens
personlige Optræden og stærke Udtalelser; dog
kunde han ikke afværge Tysklands diplomatiske
Nederlag paa Konferencen i Algeciras Jan.-Marts
1906. Over for Rigsdagen optraadte han som
en dygtig og slagfærdig Taler, især i Kampen
mod Socialdemokraterne, og var meget virksom
for at tilvejebringe en Samling af de borgerlige
Partier ved Valgene 1906, hvor han vandt
Flertal imod Centrumspartiet og
Socialdemokraterne. Ligesom han, tro mod Overleveringen fra
Bismarck’s Tid, var imødekommende mod
Rusland for at kue dets Revolutionsmænd,
optraadte han 1908 med stor Iver for at gennemføre
Ekspropriationsloven mod Polakkerne i
Preussens østlige Landskaber. Novbr 1908 afnødte han
Kejseren et Løfte om at vise større
Tilbageholdenhed i sine Udtalelser uden forudgaaende
Aftale med sine Ministre. Men da det
konservative Parti slog sig sammen med
Centrumspartiet om at forkaste Forslaget om Arveskat
og derved forstyrrede hele Regeringens
Skattereform, trak B. sig Juli 1909 tilbage og bosatte
sig derefter i Rom. Siden 1886 er han nemlig
gift med en ital. Fyrstinde, Maria Camporeale
(f. 1848), Stifdatter af Statsmanden Minghetti og
skilt fra sin tidligere Ægtefælle, Grev Dönhoff.
Decbr 1914 udnævntes han til tysk Sendemand
i Rom og søgte Foraaret 1915 med Iver, men
forgæves, at holde Italien tilbage fra at kaste
sig ind i Verdenskrigen. Da dette ikke lykkedes
ham, forlod han Rom og vendte tilbage til
Tyskland. 1906 blev han udnævnt til Medlem af det
preuss. Herrehus. Et Udvalg af hans Taler
1903—07 udkom i 2 Bd.

En Slægtning, Detlew v. B., f. 1854,
Godsejer til Bossee i Holsten, blev Febr 1907
Overpræsident i Prov. Schleswig-Holstein og vakte
stor Opsigt, da han 12. Juli ved et stort
Landmandsmøde i Haderslev omtalte de danske
Nordslesvigere som Landsmænd, hvem man
skulde vise Tillid, hvis man vilde haabe at vinde
dem. Under Tryk fra den tyske Forenings Side
maatte han dog snart opgive den venlige Tone
over for Danskerne og paa ny optage strengere
Forholdsregler. Han afgik 1914.
E. E.

Bülow, Bernhard Ernst, dansk-tysk
Diplomat og Statsmand, f. 2. Aug. 1815 i Cismar
i Holsten, d. 20. Oktbr 1879 i Frankfurt a. M.
Efter at have tilendebragt sit akademiske
Kursus ved Univ. i Berlin, Göttingen og Kiel
ansattes han 1839 i dansk Statstjeneste. Som
Legationsraad i Udenrigsministeriet udarbejdede
han den Motivering, til hvilken Kong Christian
VIII’s aabne Brev af 8. Juli 1846 om
Arveforholdene i det danske Monarki støttede sig, og
lagde ved denne Lejlighed statsretlig Viden og
Skarpsind for Dagen. Ved det slesvig-holstenske
Oprørs Udbrud 1848 traadte B. ud af den faste
Statstjeneste; men efter at han havde udført
et Par diplomatiske Hverv, ansattes han 1851
som dansk Forbundsgesandt i Frankfurt,
hvilken Stilling han beklædte i 11 Aar. Her
stiftede B. Bekendtskab med Bismarck, der var
preuss. Forbundsgesandt, og med ham førte
han de Underhandlinger, der til Resultat fik
Hertugen af Augustenborgs Cessions- og
Renunciationsakt af 30. Decbr 1852. Under den
danske Regerings Strid med Tyskland ang.
Ordningen af Monarkiets Forfatningsforhold
anvendtes B. et Par Gange i diplomatisk Sendelse
til Berlin og Wien, og i Frankfurt løste han sin
Opgave som Gesandt med særdeles Dygtighed,
da han havde et skarpt Blik for Kernepunktet
i den statsretlige Konflikt mellem det tyske
Forbund og Danmark. B. misbilligede imidlertid
den mere og mere udprægede danske
Ejderpolitik, paa hvilken Ministeriet Hall slog ind,
og hvis Særkende var Slesvigs nærmere
Tilknytning til Kongeriget med Opgivelse af
Holsten og Lauenborg, om saa skulde være. 20.
Oktbr 1862 tog B. sin Afsked som dansk
Forbundsgesandt. Han blev derpaa Statsminister i
Storhertugdømmet Mecklenburg-Strelitz og tog
fremragende Del i de Forhandlinger, der førte
til Oprettelsen af det nordtyske Forbund.
1868—73 var han de to mecklenborgske
Storhertugdømmers Gesandt i Berlin, ligesom han
repræsenterede dem i Forbundsraadet. Sidstnævnte
Aar bevirkede Bismarck, at han udnævntes til
Statssekretær i det tyske Riges
Udenrigsministerium med Rang som preuss. Statsminister,
og 3 Aar efter opnaaede han virkelig Stilling
som saadan. Et interessant Punkt i B.’s
ministerielle Virksomhed dannede hans Deltagelse
i de Forhandlinger i den tyske Rigsdag, som det
af Hans Krüger stillede Forslag om Udførelsen
af Prag-Fredens § 5 fremkaldte (Apr. 1877).
Han erklærede ved denne Lejlighed, at
Prag-Traktaten ikke gav Slesvigerne nogen som helst
Ret; kun Kejseren af Østerrig var berettiget til
at gøre sin Indflydelse gældende m. H. t. dens
Udførelse. Den endelige Afgørelse laa i Kongen
af Preussens Haand, og han maatte her lade sig
lede af politiske og milit. Hensyn. B. stillede sig
saaledes ganske paa det samme Standpunkt
som det, Bismarck indtog, over for
Spørgsmaalet i Prag-Fredens 5. Paragraf, der aabnede de
danske Nordslesvigere Udsigt til en fri national
Afstemning, ved hvilken de skulde tilkendegive,
om de vilde høre til Danmark ell. Preussen.
A. Th.

Bülow, Carl Ernst Johan, dansk
Militær og Diplomat, f. i Kbhvn 1. Jan. 1814, d.
smst. 6. Oktbr 1890. Han dimitteredes 1830 som
Artilleriløjtnant fra den milit. Skole, avancerede
til Oberst og var en Tid dansk
Militærbefuldmægtiget ved den tyske Forbundsdag. 1857—62
gjorde B., der udnævntes til Generalmajor,
diplomatisk Tjeneste ved fl. nordtyske Hoffer;
men sidstnævnte Aar kom han til at beklæde
den vanskelige Stilling som Gesandt i Wien,
hvor han over for den østerr. Regerings
slesvig-holstenske Tendenser maatte forsvare den
Hall’ske Ejder-Politik. B. forlod Wien ved
Udbrudet af den dansk-tyske Krig 1864 og
udnævntes Aaret efter til Gesandt ved det eng.
Hof, hvilken Stilling han indtog indtil Maj 1880.
B., der imidlertid havde faaet Titel af
Generalløjtnant, trak sig derefter tilbage til Privatlivet.
A. Th.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free