- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Diedrich Adam Heinrich, Friherre von, tysk Militærforfatter, (1757-1807) - Bülow, Frantz Christopher, dansk Officer, (1769-1844) - Bülow, Frederik Rubeck Henrik, dansk Officer, (1791-1858)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bülow [↱by.lo.], Diedrich Adam
Heinrich
, Friherre von, tysk Militærforfatter,
Broder til nedenn. F. W. B. (1757—1807). B.
traadte ind i Hæren som Rytterofficer. Da han
imidlertid kun havde ringe Interesse for
Tjenesten, tog han sin Afsked allerede 1790, i
hvilket Aar han deltog i General Schönfeld’s
Bekæmpelse af Opstanden i Nederlandene. Han
opholdt sig 2 Gange i Amerika, hvor han ved
Handelsspekulation tabte hele sin Formue, og
vendte derefter tilbage til Berlin. Her skrev han
nu sit Hovedværk »Geist des neuen
Kriegssystems« (1798) og senere en Række andre
militære Skr, der vidnede om stor Begavelse og
Indsigt; de var stærkt satiriske, skaffede ham
saavel mange Modstandere som Tilhængere, men
fik en ikke ringe Indflydelse paa
Krigsvidenskabens Udvikling. Hans Bog, »Der Feldzug von
1805« (1806), der nærmest maa betegnes som et
Smædeskrift, gav Anledning til, at han paa
Foranledning af den russ. Gesandt fængsledes. Han
sad først som Fange i Berlin, senere i Kolberg
og førtes 1807 til Riga, hvor han skal være død
i yderste Fattigdom. (Litt.: v. Binzer, Ȇber
die militärischen Werke des H. B.« [Kiel 1803];
K. Ed. v. Bülow, »D. v. B.’s militärische und
vermischte Schriften« [Leipzig 1853]).
B. P. B.

Bülow, Frantz Christopher, dansk
Officer, f. paa Gaarden Laage i Vejle Amt 25.
Febr 1769, d. 12. Marts 1844 i Kbhvn. B. blev
Sekondløjtnant 1788, Premierløjtnant 1792. Fra
1791 blev han benyttet som Adjutant hos
Kronprins Frederik under Eksercertiderne, og han
vandt derved dennes Yndest, saa at han fra
1796 blev Prinsens virkelige Adjutant og 1801
Kaptajn samt tjenestegørende Generaladjutant.
1803, da Kronprinsen overtog hele den militære
Styrelse, stilledes han i Spidsen for
»Generalkommandokontoret«, og han avancerede nu
eksempelløst hurtig, idet han 1805 blev Major, 1808
Oberst og Kammerherre samt Chef for den
nyoprettede Generaladjutantstab og 1809
Generalmajor. B. ydede sin Herre en udmærket Hjælp
i hans rastløse og omfattende organisatoriske
Virksomhed, saa at han blev hans Ven og
Raadgiver, hvad der tilstrækkelig forklarer hans
Ophøjelse. Men medens B. havde udmærkede
Evner som Adjutant, var han derimod ikke i
Stand til at fylde Stillingen som
Generalstabschef under Ledelsen af de milit. Operationer
1808—09 og 1813—14. Den danske Hær var
dengang en stor og i mange Henseender fortrinlig
Hær, hvorom f. Eks. Kampen ved Sehested
afgiver et godt Vidnesbyrd, men dog holdtes den
begge Gange temmelig uvirksom. Om end
Kongen bærer det egl. Ansvar for disse
Beslutninger, saa var det dog B., der ifølge sin Stilling
havde den væsentligste Andel i Krigsplanernes
Tilblivelse. Nationens Harme vendte sig derfor
ikke med Urette mod B.; men han holdt sig
vedblivende i Kongens Gunst, saa at han endog
1814 blev Storkors af Dannebrog og
efterhaanden opnaaede en aldeles overvejende Indflydelse
paa næsten alle Omraader uden nogen Sinde at
være Medlem af Statsraadet. Enhver, som
ønskede at opnaa noget, maatte henvende sig til
Generaladjutanten, som ikke alene styrede
Land- og Søetaten, men i alle intimere indre og ydre
politiske Anliggender toges paa Raad af
Kongen. Hans ydre Stilling kom til at svare hertil,
idet han 1826 blev Ordensceremonimester, 1828
Generalløjtnant og Ordensskatmester og 1832
Ordensmarskal, medens han 1830—39, da han
ved Frederik VI’s Død afskedigedes som
General, var Chef for den kgl. milit. Højskole. Det
vilde være underligt, om B. ikke havde
misbrugt sin store Indflydelse, navnlig jo ældre han
og Kongen blev; men i det hele maa det dog
siges, at han var denne en meget hengiven og
ualmindelig trofast Tjener.
P. Nw.

Bülow, Frederik Rubeck Henrik,
dansk Officer, f. 4. Febr 1791 i Nustrup
Præstegaard i Nordslesvig, d. 16. Juni 1858, var en
Søn af Generalmajor F. R. C. B. til
Mariagerkloster. Kun
9 Aar gl blev
han sendt til
Søs; men da
Drengen havde
mere Lyst til
at blive Soldat,
saa han efter 2
Aars Sejlads
sit Snit til at
undvige og
kom atter
hjem. Han gik
nu den milit.
Vej og fik 1802
Patent som
Fændrik. Som
saadan deltog
han 20. Aug. i
Udfaldet mod
Svanemøllebatteriet, udviste stor Kækhed, men
i St f. at faa Ros ved Tilbagekomsten fik han
en Irettesættelse, fordi hans Kjole var skævt
knappet. Dette glemte han aldrig og blev stedse
en Hader af al Støvlet-Tjeneste. Heller ikke
Hoflivet tiltalte ham; da han 1809 afgik fra det
milit. Institut som Sekondløjtnant med
Aldersorden fra 1808, ønskede hans Slægtning,
Generaladjutant B., at hjælpe ham frem, men han
foretrak at blive ansat ved 2. jyske
Infanteriregiment, der laa paa Kystvagt i det
nordøstlige Sjælland, og her levede han i 4 Aar et
raskt Soldaterliv, idet han 1811 forfremmedes
til Premierløjtnant. 1813 sendtes han til
Holsten, men efter Freden i Kiel kom han tilbage
til Kbhvn; en Nat, da B. havde Vagt ved
Vesterport, bankede han en sv. Stafet, som havde
Hastværk med at komme igennem og derfor i
sin Utaalmodighed brugte Mund mod de
Danske, ordentlig igennem med sin Sabel. Den sv.
Minister forlangte Oprejsning; men Kongen gav
B. Penge til at rejse bort i nogen Tid. 1815 blev
han Kaptajn, 1836 Major, 1842 Oberstløjtnant
og Chef for 2. Bataillon. Paastanden om, at han
da skulde have været afskediget, da han var
slet anskreven hos de Styrende, beror paa en
Misforstaaelse, idet B., som var meget plaget af
Gigt og sad i daarlige Formuesomstændigheder,
selv et Øjeblik havde tænkt paa at gaa af under
de gunstige Vilkaar, som bødes ved
Hærreduktionen 1842. — 1848 vilde man derimod af
Svagelighedshensyn have gaaet ham forbi; men efter

illustration placeholder
F. R. H. Bülow.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free