Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Johan, dansk Hofmarskal og Godsejer, (1751-1828) - Bülow, Karl Eduard v., tysk Forf. (1803-53) - Bülow, Oskar, tysk Retslærd, (1837-1907) - Bülow-Cummerow, Ernst v., tysk politisk Forf. (1775-1851) - Bymark brugtes tidligere særlig i Jordfællesskabets Tid om det hele til en Landsby hørende Omraade - Bünau, Heinrich, Greve, sachsisk Minister (1697-1762) - Bünden, se Graubünden. - Byneset, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - Byng, George, Viscount Torrington, eng. Admiral, (1663-1733)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
autokratiske Tendenser, der til sidst styrtede
ham (1793). I lange Tider kunde man ikke forklare
sig Grunden til hans Fald; men efter alt det
foreliggende at dømme er det tydeligt, at
Kronprinsen efterhaanden har følt sig mere og mere
besværet af B., der ved sine Raad og
Formaninger vilde, i den bedste Mening, vedligeholde et
Slags Formynderskab over Regenten; at det
forholder sig saaledes, fremgaar ogsaa af Ytringer
fra Prinsens Nærmeste. Katastrofen hidførtes
ved, at Kronprinsen, aldeles uden Grund, antog,
at B. havde blandet sig i en Sag, der dengang
satte Hovedstaden paa den anden Ende, idet
Regeringen havde ladet to Smædeskrivere,
Kancelliraad Holm og Porcelænshandler Brabrand,
arrestere og sagsøge, hvad der fremkaldte
Gadeoptøjer og stærkt Røre i Datidens Presse. B.,
der i stærke Ord erklærede sig for uskyldig,
hvad han ogsaa utvivlsomt var, blev afskediget
fra sine Embeder 4. Juni 1793 i Naade, men
uden Pension, efter at han forgæves havde søgt
at retfærdiggøre sig. Han trak sig nu tilbage til
sit Gods Sanderumgaard paa Fyn, hvor han
døde, agtet og æret som liberal Godsejer og højt
anset som Mæcen; navnlig understøttede han
talrige, hist. og naturvidenskabelige
Udgiverforetagender og Forskningsrejser. Senere gav
Frederik VI, der vel til Dels maa have indset
sin Uret, ham fl. Beviser paa sin Naade; 1817
blev han saaledes Elefantridder. 1785 havde B.
ægtet Else Marie Hoppe, en meget grim og lidet
begavet, men overordentlig rig Dame. Deres
eneste Barn, en Datter, døde 1793. (Litt.:
B.’s Selvbiografi og Breve vedrørende hans Fald
i »Sorø Skoles Program« [1878]; Breve til B. i
Clausen & Rist, »Fra Hoffet og Byen«
[1906]).
(C. F.). L. K.
Bülow [↱by.lo.], Karl Eduard v., tysk
Forf. (1803—53), studerede klassisk Sprog og
Litt. i Leipzig. Hans senere Bosættelse i
Dresden blev betydningsfuld for ham derved, at han
stiftede Bekendtskab med Tieck, der fik
Indflydelse paa hans novellistiske Digtning. Efter
1849 levede B. paa det gl. Slot Ötlishausen i
Kanton Thurgau i Schweiz, som han havde
købt, og hvor han nu boede til sin Død. Sit
litterære Ry grundede han ved sine
Bearbejdelser af 100 gl. tyske og fremmede Noveller,
samlede i hans »Novellenbuch« (4 Bd, 1834—36).
Selv skrev han en lang Række Noveller,
oversatte Manzoni’s Promessi sposi og udgav
»Heinrich von Kleist’s Leben und Briefe« (1848),
hvori mange Overleveringer om Kleist er
samlede.
C. B-s.
Bülow [↱by.lo.], Oskar, tysk Retslærd, f. 11.
Septbr 1837 i Breslau, d. 19. Novbr 1907 i
Heidelberg, Dr. jur. 1859, 1863 Privatdocent i
Heidelberg, 1865 Prof. i Giessen, 1872 i Tübingen,
1885—92 i Leipzig. I en lang Række
selvstændige og originale Afh. og Skr underkastede B.
forsk. civilprocessuelle Grundbegreber en
Revision; hans »Die Lehre von den
Proceszeinreden und die Proceszvoraussetzungen« (1868),
»Das Geständnissrecht. Ein Beitrag zur
allgemeinen Theorie der Rechtshandlungen« (1889)
og »Klage und Urteil. Eine Grundfrage des
Verhältnisses zwischen Privatrecht und Prozess«
(1903) har skudt Breche i mange overleverede
Fordomme og Vildfarelser. Af B.’s øvrige Skr
skal endnu nævnes: »Das Ende des
Aktenversendungsrechts, eine Gerichtsverfassungsfrage«
(1881) og særlig de kloge og tankevækkende
»Gesetz und Richteramt« (1885) og »Heitere und
ernste Betrachtungen über die
Rechtswissenschaft. Beiträge zur Theorie des Gesetzes- und
Gewohnheitsrecht« (1901). (Litt.: M.
Rümelin i »Archiv für die Civilistische Praxis«, 103.
Bd, S. 1—33; Karl Heinsheimer i
»Zeitschrift für Deutschen Zivilprozess«, XXXVII, S.
V—XII).
Fz. D.
Bülow-Cummerow |’by.lo.-↱kuməro.], Ernst
v., tysk politisk Forf. (1775—1851), blev 1802
Godsejer i Pommern og var 1812 Medlem af
den saakaldte »midlertidige
Nationalrepræsentation«, samt 1823 af Kommissionen for den ny
stænderske Ordning. I en Mængde Skr
(1821—51) om Preussens Forfatning, Kreditvæsen og
indre Styrelse søgte han at hævde Godsejernes
Stilling i politisk og økonomisk Henseende og
kæmpede lige saa vel mod det gl. Bureaukrati
som mod den nyere konstitutionelle Retning. Da
Omvæltningen 1848 truede baade Godsejernes
Skattefrihed og de gl. Stænderforsamlinger,
satte han sig i Spidsen for en »Forening til
Værn for Ejendommen«; Modstanderne kaldte
den spottende for »Junkerparlamentet«, men
den blev i Virkeligheden Grundlaget for det
feudale Parti.
E. E.
Bymark brugtes tidligere særlig i
Jordfællesskabets Tid om det hele til en Landsby hørende
Omraade. Det kunde dog ogsaa betegne en
Købstads Jorder i Modsætning til den bebyggede
Bygrund.
P. J. J.
Bünau [↱by.na^u], Heinrich, Greve, sachsisk
Minister (1697—1762), er særlig blevet bekendt
som Mæcen for en Del af sin Tids lærde Mænd,
bl. a. Winckelmann, der blev hans Bibliotekar
og indkøbte store Bogsamlinger til hans
Bibliotek; efter B.’s Død blev dette (c. 42000 Bd)
solgt til Biblioteket i Dresden. B. har skrevet
fl. hist. Arbejder, hvoraf særlig kan nævnes det
paa omhyggelige Kildestudier hvilende Værk
»Deutsche Kaiser- und Reichshistorie« (4 Bd,
1728—43).
Bünden, se Graubünden.
Byneset, Herred, Strinden og Selbu
Fogderi, Søndre Trondhjems Amt, (1910) 1730 Indb.;
dannes af den vestlige Del af den Halvø, som
begrænses af Gulosen i S., Ørkedalsfjorden i V.
og Trondhjemsfjorden i N. Den østlige
smallere Del af Byneset er et udpræget Fjeldparti;
den vestlige Del er en mod Havet skraanende
Slette, til Dels fuld af Myrer (Moser), dog med
taalelig god Jord, hvis Dyrkning for øvrigt
besværliggøres af det kolde, fugtige Havklima. Af
Skov findes der kun lidet og ikke paa langt nær
til Husbehov. Jordbrug (Mælkeproduktion) er
den vigtigste Næringsvej. Der findes fl. Mejerier
samt nogle Sav- og Møllebrug. Antagen
Indtægt 1910: 270348 Kr, Formue 1740000 Kr.
Herredets Areal er 78 km2, hvoraf 1 km2 Indsøer.
(Litt.: O. J. Høyen, »Nes eller Bynes« [2.
Udg., Trondhjem 1894]).
(J. F. W. H.). M. H.
Byng [biŋ], George, Viscount Torrington,
eng. Admiral, f. 1663, d. 1733. B. indtraadte
1678 i den eng. Marines Tjeneste, men følte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
