Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byron, George Gordon, Lord, engelsk Digter, (1788-1824)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyst til at gøre Ende paa sit flygtige
Ungkarleliv; efter at han een Gang havde faaet et Afslag
af den unge Miss Milbanke, dog i en venlig
Form, vedblev de at staa i Brevveksling; han
nærede Agtelse for hendes Karakter og havde
en lidt ironiserende Respekt for hendes
Talenter. Efteraaret 1814 gentog han sit Tilbud,
og 2. Jan. 1815 holdt han Bryllup med hende.
Fra Ægteskabets Aar er den poetiske
Fortælling The Siege of Corinth og det smukke Digt
Parisina, der begge udkom i Beg. af 1816.
Imidlertid blev det ægteskabelige Forhold snart
forstyrret af Rivninger mellem de to saare forsk.
Karakterer. Vanskelige pekuniære
Omstændigheder, som ledsagedes af uhyggelige
Udpantninger, gjorde B., der tillige led af
Leversygdom, særlig irritabel; og over for hans
bevægelige, lidenskabelige og ubeherskede Sind stod
hans kølige, noget stramme og selvretfærdige
Frue, der var gaaet til Ægteskabet med Ønsket
om at »reformere« den unge Digter, om hvem
Rygtet havde saa travlt. Det endte med, at Lady
B., da hun, tilsyneladende i god Forstaaelse
med sin Mand, et Aar efter Brylluppet havde
forladt ham med deres nyfødte Datter, Ada,
ikke mere vendte tilbage til ham. For B. kom
dette ganske uventet, og trods al Disharmoni
har hendes Beslutning ramt ham dybt (se det
smukke Digt Fare thee well! and if for ever, —
Still for ever, fare thee well etc., skrevet en
Aften i Marts, medens
Skilsmisseforhandlingerne førtes). Og hele den offentlige Mening vendte
sig nu mod ham med en ganske urimelig
Heftighed og Voldsomhed, med et svirrende
Mylder af Snak og Rygter; saa højt som han før
havde været beundret, saa dybt blev han nu
afskyet. Bl. de saarende Bagvaskelser, der
dukkede frem mod B., var ogsaa Rygtet om, at han
under sit Ægteskab skulde have staaet i
Blodskamsforhold til sin gifte Halvsøster Augusta (Mrs.
Leigh); 1869 bragte den amer.
Romanforfatterinde Mrs. Beecher Stowe paa ny Rygtet frem
ved en borneret og sentimental Artikel i
Septbr-Hæftet af Macmillan’s Magazine. Beskyldningen
blev ved den Lejlighed skarpt imødegaaet,
men er fornylig blevet gentaget af B.’s
Dattersøn, Lord Lovelace i hans 1905 privat
udsendte Bog Astarte; de gav Anledning til
Richard Edgcumbe’s ovenn. Bog, der som
Grundlag for Rygtet giver flg.: 1813 mødte B. atter
Mary Chaworth, der paa den Tid levede adskilt
fra sin Mand, og der opstod et
Kærlighedsforhold mellem dem, der resulterede i, at Mary
1814 fødte B. en Datter. For at dække over
Forholdet skal saa B. have formaaet
Halvsøsteren Mrs. Leigh til at tage Datteren
(Medora) til sig og udgive hende for sit Barn. B.
underskrev Skilsmissedokumentet i Apr. 1816,
og faa Dage efter forlod han England, fuld af
Uro og Bitterhed, men stolt og stærk; hans
Stilling var, som han har sagt, saaledes, at
enten passede han ikke for England ell.
England ikke for ham. Han rejste gennem
Belgien, ned langs Rhinen til Schweiz, hvor han
slog sig til Ro i Sommermaanederne. Her traf
han Shelley, der øvede en stærk Indflydelse paa
ham, som kan spores i 3. Sang af Childe
Harold og i Manfred. Et Forhold til Miss Jane
Clermont (en Halvsøster til Shelley’s Hustru),
der allerede var begyndt i England, fortsattes
her; hun blev Moder til B.’s naturlige Datter,
Allegra, der døde som Barn; (hans Datter Ada
døde 1852 som Lady Lovelace). I Beg. af Oktbr
rejste B. til Venezia, hvor han førte et
temmelig tøjlesløst Liv; i det hele opholdt han sig
i Italien i henved 7 Aar, paa forsk. Steder, en
lang Tid i Ravenna. Den Periode, der fulgte
nærmest efter hans Bortrejse fra England, var
overordentlig rig paa digteriske Arbejder fra
hans Haand. Det var, som om Ulykken gav hans
Aand nyt Liv og dobbel Spændkraft, og hans
Poesi efter Skilsmissen staar i det hele højt
over hans første Ungdoms. Kort før sin Afrejse
fra England havde B. besøgt Annesley Hall for
at tage Afsked med Mary. Det blev deres sidste
Møde. Kort Tid efter blev hun sindssyg. B.
modtog Efterretningen herom i Schweiz, og
Minderne om deres Kærlighed krystalliserede sig
i det skønne Digt, The Dream. Ogsaa i et andet
af hans Værker fra den Tid, den interessante
og grandiose dramatiske Digtning Manfred
findes stærke Spor af hans Sinds mørke Grublen
over Forholdet. Endvidere tog han atter fat paa
sit gl. Digt Childe Harold, der var ham som en
poetisk Dagbog, i hvilken han til enhver Tid
mere direkte kunde nedlægge sine Stemninger
og Følelser; han forøgede 1816 og 1817 Digtet
med to ny Sange, 3. og 4., der er fulde af rig
Poesi: heftig og inderlig Naturkærlighed,
Tungsind ved Betragtning af Historiens Gang og
Livets Kaar, Stemningsudbrud over hans egen
haarde Lod og ved Siden deraf ud fra Smerten
og Bitterheden en Beslutning om at bære sin
Skæbne i egen ensom Kraft og en stærk
Tillid til Menneskeaandens Arbejde for Fremskridt
i alle Retninger. I Venezia traf B. den 18-aarige
Grevinde Guiccioli, gift med en rig Greve paa
over 60 Aar, et rent Fornuftgiftermaal,
arrangeret af den unge Dames Moder. Et
Kærlighedsforhold opstod mellem B. og hende, og hun
havde Indflydelse nok over ham til at rive ham
bort fra hans Udsvævelser. Grevindens Familie
hørte til det ital. Frihedsparti Carbonarierne
(s. d.), og til dette sluttede B. sig ogsaa. Af
Poesier i disse senere Aar kan nævnes den
humoristiske Spøg Beppo (1818), de fortællende
Digte Mazeppa (1819) og The Island (1823);
endvidere Dramaerne Marino Faliero,
Sardanapalus, The Two Foscari og Cain, der alle
udkom 1821, Fragmentet Heaven and Earth og
Tragedien Werner (1822) og endelig fra de s.
A. The Deformed Transformed (udkom 1824).
Af disse vakte Cain en Storm af Modstand i
den hjemlige Kritik ved den Maade, hvorpaa
igennem Cain’s og Lucifer’s Mund
Menneskefornuften kastede sine Tvivl og Indvendinger ud
mod gængse religiøse Forestillinger. Ved dette
Drama forøgedes yderligere den gl. Harme mod
B., som atter var begyndt at blusse op, da han
1819 havde begyndt Udgivelsen af sit store,
ufuldendte Digt, Don Juan, hvis 16 Sange
efterhaanden saa Lyset i Løbet af de flg. 5 Aar.
Dette Digt samler inden for sin skiftende
Fortællings Grænser som i en Sum alle B.’s
Erfaringer, Tanker og Følelser fra hans bevægede
Liv, snart i Spot, snart i Vemod, snart i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
