Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byssos, et fint Klædningsstof, der ofte omtales af græske Forfattere som brugt i Østerlandene og i Grækenland - Byssus Dill. Med dette Navn har man betegnet visse hvide, af løst forbundne Hyfer dannede sterile Mycelier - Byssus spindes af forsk. Muslinger - Byste, d. s. s. Buste. - Byström, Johan Niklas, sv. Billedhugger, (1783-1848) - Bystævne brugtes i Jordfællesskabets Tid om Forsamlinger af Bymændene i en Landsby - Bysvale, se Svaler. - Bysvend kaldtes i Middelalderens Retssprog de væbnede Mænd, som bistod Købstadøvrigheden - Byting er fra gl Tid Betegnelsen for den alm. ordinære Underret i Købstæderne - Bytningskommissionær, se Nummerbytningskommissionær. - Bütow, By i preuss. Prov. Pommern - Bytown, se Ottawa. - Bytownit, se Feldspat. - Bütschli, Otto, tysk Zoolog, (1848- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byssus Dill. Med dette Navn har man
betegnet visse hvide, af løst forbundne Hyfer
dannede sterile Mycelier, der som Strenge ell. mere
ell. mindre vidtstrakte, løst hudagtige Overtræk
dækker forsk. Genstande paa mørke, fugtige
Steder, saaledes navnlig i Kældere og
Bjergværker. Efter dets forsk. Udseende og Form
har man opstillet fl. Arter, der dog sikkert ikke
er selvstændige Svampe, men sterile Mycelier
af andre Svampe, navnlig Hymenomyceter, der
under de givne Forhold ikke er i Stand til at
frembringe Frugtlegemer med Sporer. Tidligere
er ogsaa sterile Former af andre Planter, uden
Hensyn til Farve og Forekomst, blevne
beskrevne under Navnet B., deriblandt ogsaa baade
Alger og Laver.
C. R.
Byssus spindes af forsk. Muslinger; den
afsondres som sejge Traade af Overhudcellerne i
en bag Foden liggende Grube, der fortsættes paa
Undersiden af Foden som en Rende, og
størkner ved at komme i Berøring med Vandet.
Nogle, f. Eks. Blaamuslingen, benytter B. som
Fasthæftningsapparater, andre til dermed at
sammenspinde Skaller o. l. til en Slags Rede. —
Flere Muslinger har B. som yngre, men taber
Spindeevnen, naar de vokser til.
(H. J. P.). C. M. S.
Byste, d. s. s. Buste.
Byström, Johan Niklas, sv. Billedhugger,
f. i Filipstad 18. Decbr 1783, d. i Rom 13. Marts
1848. B. studerede paa Sthlm’s Akademi,
sluttede sig nøje til den forgudede Sergel, kom
(paa Akademiets Pris) 1810 til Rom, udfoldede
her under rastløst Arbejde en overordentlig
produktiv Virksomhed, der efterhaanden gled over
i det lidt fabrikmæssige (han ejede selv
Marmorbrud i Carrara), fik talrige Bestillinger af
Karl Johan, blev 1832 ord. Akademiprofessor i
Sthlm, hvor han ogsaa opholdt sig i længere
Tidsrum, og hvor han byggede sig sin skønne
Villa af Carraramarmor (Djurgården), men
hans rette Hjemsted var dog Rom. B. var en
udpræget Repræsentant for Ny-Klassicismen, en
Mester i Marmorteknik, med megen Stilfølelse,
men uden stor Originalitet. Hans Evne for
yppig Formgivning, for det runde, vellystige og
graciøse kom særlig frem i Skildringen af
Kvinden og Barnet (»Juno med Herkulesbarnet«
[Sthlm’s Slot], »Uskylden« [Nationalmuseet],
»Amor og Hymen«, Bakkantinderne [Upsala
Univ.] m m.). Bekendtest bl. hans mange
Monumentalarbejder er Statuen af Linné (Upsala),
Bellman’s Buste (1829, Djurgården),
Kolossalstatuerne af de fem Konger Karl (X—XIV) og
Gustaf II Adolf (i Sthlm’s Slots- og
Artillerimuseum) samt »Mars« (Skokloster). Endvidere
en Del kirkelige Kompositioner og mange
Portrætbuster.
A. Hk.
Bystævne brugtes i Jordfællesskabets Tid om
de Forsamlinger af Bymændene i en Landsby,
paa hvilke Byens Fællesanliggender blev
forhandlede og afgjorte, ogsaa om det Sted i
Landsbyen, hvor Forsamlingerne blev afholdte.
Ordet har samme Bet. som Grandestævne og
Gadestævne, se nærmere under Ejerlag.
P. J. J.
Bysvale, se Svaler.
Bysvend kaldtes i Middelalderens Retssprog
de væbnede Mænd, som bistod
Købstadøvrigheden ved Ordenens og Byfredens
Overholdelse.
P. J. J.
Byting er fra gl Tid Betegnelsen for den
alm. ordinære Underret i Købstæderne, hvor
alle Sager, saavel Straffesager som civile Sager,
der har deres Værneting der, i 1ste Instans
bliver at anlægge, og hvorfra der appelleres til
vedk. Landsoverret (fra de bornholmske B. i
Justitssager dog direkte til Højesteret). Den til
B. svarende Retskreds falder i Reglen sammen
med vedk. Købstad, men undertiden henhører
ogsaa tilstødende Landdistrikter derunder, hvad
ikke maa forveksles med det ligeledes hyppigt
forekommende Forhold, at en
Købstadjurisdiktion har Dommer tilfælles med en selvstændig
Landjurisdiktion (Herred ell. Birk). B. beklædes
af Byfogden, der nu altid tillige er Retsskriver
(Byskriver). I Søsager tiltrædes Retten af to
søkyndige Mænd og kaldes da Søret (s. d.). I
Straffesager, som kan falde ud til Livsstraf, skal
til Deltagelse i Paakendelsen tilkaldes fire
Meddomsmænd; i Købstæder, hvor der findes en fra
Byfogden forsk. Magistratsembedsmand
(Borgemester), træder denne i Meddomsmændenes Sted.
Ved Siden af B. findes i enhver Købstad en
Fogedret, en Auktionsret og en Skifteret, hvilke
dog som Regel beklædes af den samme Person
som B. Kun i de lige nævnte Købstæder med
særlig Magistrat er Forholdet et andet, idet
Borgemesteren her er en Auktionsdirektør og i
Forening med Byfogden danner Skifteretten. —
I Kbhvn fandtes ogsaa i ældre Tid et B., der
bortfaldt, da Hof- og Stadsretten oprettedes
1771.
P. J. J.
Bytningskommissionær, se
Nummerbytningskommissionær.
Bütow [↱by.to.], By i preuss. Prov. Pommern,
Regeringsdistrikt Köslin, ved Floden af s. N. og
ved Jernbanen Zollbrück—B. og B.—Berent, har
(1910) 7839 Indb., Industri (Jernstøberi,
Maskinfabrik, Uldspinderi) og Handel med Kvæg og
Svin.
G. Ht.
Bytown [↱ba^ita^un], se Ottawa.
Bytownit [↱ba^ita^unit], se Feldspat.
Bütschli [↱byt∫li], Otto, tysk Zoolog, f. 3. Maj
1848. Efter at have studeret Zoologi hos
Leuckart i Leipzig blev han 1878 ansat som Prof. i
Zoologi ved Univ. i Heidelberg. Hans ældste
videnskabelige Arbejder omhandler navnlig
Udviklingshistorien og Anatomien af forsk.
hvirvelløse Dyr, saasom Insekter, Orme og Snegle.
Senere beskæftigede han sig i lange Tider
hovedsagelig med de encellede Organismer,
Protozoerne og skrev dels sit berømte Arbejde,
»Studien über die ersten
Entwickelungsvorgänge der Eizelle, die Zelltheilung und die
Konjugation der Infusorien« (1876), dels i Bronn’s
»Klassen und Ordnungen des Thierreichs« en
fortræffelig samlet Fremstilling af disse Dyrs
Bygning og Livsforhold. Ved disse Undersøgelser
førtes han ind paa Spørgsmaalet om
Protoplasmaets fineste Struktur og blev Talsmand for den
Opfattelse, at denne nærmest kan betegnes som
skumagtig (»Untersuchungen über
mikroskopische Schäume und das Protoplasma« [1892] samt
fl. a. Arbejder). Endelig har han ogsaa givet
Bidrag til Forstaaelsen af de blaagrønne Algers
og Bakteriernes Bygning.
R. H. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
