Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 373 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bæger, et mindre Drikkekar af cylindrisk ell. tøndelignende Form - Bæger (bot), se Blomst. - Bægerbregne, se Cystopteris. - Bægerelement, se Galvanisk Batteri. - Bægeret (Crater), et lidet Stjernebillede paa den sydlige Himmel sønden for Løven og Jomfruen - Bægergopler, se Storgopler. - Bægerkoraller, se Koraller. - Bægerlav, se Cladonia. - Bægersvampe, Svampefamilie af Discomyceternes (Skivesvampenes) Orden - Bægna Elv, er en af Norges største Elve, 276 km lang - Bähr, Georg, tysk Bygmester, (1666-1738) - Bähr, Otto, tysk Retsforsker, (1817-1895)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reliefforsiringer og Gravering (de to sidste Maader
ses paa Fig. 2). Elfenben, Træ og Horn kan drejes
og modtage
Udskæringer, Indridsninger o. a.
Navnet B. anvendes saa
godt som aldrig paa
Drikkekar af Glas,
Fajance og Porcelæn.
(Litt.: Jørgen
Olrik, »Drikkehorn og
Sølvtøj fra Middelalder
og Renaissance« [Kbhvn
1909]).
J. O.

Fig. 2. Dansk Sølvbæger.

Bæger (bot.), se
Blomst.

Bægerbregne, se
Cystopteris.

Bægerelement, se
Galvanisk
Batteri.

Bægeret (Crater), et lidet Stjernebillede
paa den sydlige Himmel sønden for Løven og
Jomfruen, indeholdende efter Bachhouse 34 for
det blotte Øje synlige Stjerner — den klareste er
af 4. Størrelse. Der kendes enkelte
Dobbeltstjerner og en Del Stjernetaager og Stjernehobe.
Kun 1 foranderlig Stjerne ved man hidtil om
med Sikkerhed.
J. Fr. S.

Bægergopler, se Storgopler.

Bægerkoraller, se Koraller.

Bægerlav, se Cladonia.

Bægersvampe (Pezizaceæ), Svampefamilie af
Discomyceternes (Skivesvampenes) Orden,
udmærker sig ved at have skaal-, bæger- ell.
tallerkenformede, siddende ell. stilkede, kødede ell.
voksagtige Frugtlegemer, som i Beg. er
krukkeformet lukkede, men senere foldes ud, saa at
Sporelejet, som bedækker Frugtlegemets
Over- (Inder-) side, til sidst blottes; Sporelejet
bestaar i Alm. af 8-sporede Sække (Asci) med
mellemliggende Safttraade (Parafyser). Arterne
vokser paa Jord og døde Plantedele; enkelte er
Snyltere. Bl. de anseligste Arter kan nævnes:
Aaret B. (Peziza acetabulum L., se Fig.) med
tyk, hvid Fod og udvendig blegbrunt, aaret,
indvendig kastaniebrunt Frugtlegeme;
Hareøre-B. (Otidea leporina Batsch), 5—8 cm høj, med
uregelmæssig øreformet, okkergult-brunligt
Frugtlegeme, vokser især i Naaleskove; en
nærstaaende, endnu større Art, Muslinge-B. (O.
cochleata DC.), vokser derimod fortrinsvis i
Løvskove. En af de smukkeste og tillige en af
de største Arter er Orange-B. (Peziza aurantia
Oed.) med et undertiden indtil over 10 cm
bredt, livlig orangerødt, skørt, fladt, skaalformet
Frugtlegeme; den vokser især paa leret Bund i
Skove. Af de til andre Slægter hørende
snyltende Arter foraarsager Kløverens B.
(Sclerotinia trifoliorum Erikss.) ofte stor Skade paa
Kløverarterne; en anden Art, Lærkens
Kræftsvamp (Dasyscypha Willkommii R. Hart.),
angriber Lærk.
F. K. R.

Aaret Bægersvamp (P. acetabulum L.), t. v.: Sporeleje.

Bægna Elv [↱bægna-], er en af Norges største
Elve, 276 km lang og med et Nedslagsdistrikt
paa 16890 km². Selve Hovedelven B. har sit
Udspring paa Langfjeldene, den gennemstrømmer
Valdres, Bægnadalen og Aadalen og falder ved
Hønefoss ud i Randselven. Efter Foreningen med
denne Elv flyder den under Navnet af
Storelven ud i Tyrifjorden, som den igen forlader
under Navn af Dramselven, der falder ud
i Fjorden ved Drammen. Under sit Løb udvider
den sig fl. Steder til store, lange og smalle
Indsøer: Vagnsmjøsen, Slidrefjord,
Strandefjord, Spirillen; den danner
ogsaa mange Fosser, hvoriblandt Fossumfoss
og Faslefoss i Valdres, Hensfoss,
Hofsfoss og Hønefoss før Foreningen med
Randselven. — Denne uhyre Vandkraft er taget
i Industriens Tjeneste, og man finder derfor en
stor Mængde Fabrikker, Savbrug og Møller langs
Elven, dog fornemmelig Træmasse-,
Cellulose- og Papirfabrikker. 1900 nedfløtedes gennem B.
E. 261987 Tylvter Tømmer.
M. H.

Bähr [bæ.r], Georg, tysk Bygmester, f. 1666 i
Fürstenwalde, d. 1738 som Raadstømmermester
i Dresden. Efter at den lærde Sturm havde søgt
at finde ny Løsninger af den protestantiske
Kirkebygnings Rumproblemer, begyndte B., hvis
profane Hovedværk er Facaden af Palais de
Saxe (nu Löwenbrau), 1722 den ejendommelige
Frauenkirke i Dresden med dens sluttede
Centralanlæg, dens dristigt konstruerede
Stenkuppel og dens fine, barokke Silhuet. Bygningen
fuldførtes først 5 Aar efter B.’s Død, og
Kuppelspiret er ændret.
C. A. J.

Bähr [bæ.r], Otto, tysk Retsforsker, f. 2.
Juni 1817 i Fulda, d. 17. Febr 1895 i Kassel,
1849—63 judiciel Embedsmand henh. i Fulda og
Kassel, 1863 Medlem af Overappellationsretten i
Kassel, senere i Berlin, 1879—81 af Rigsretten i
Leipzig. Mindre »tysk« end de fleste af sine
Fagfæller hører B. til sit Lands første Navne
paa Retsforskningens Omraade; han overgaar
Windscheid i Sans for og Forstaaelse af Praksis,
ved sit geniale, praktiske Skarpsyn minder
han om de store rom. Jurister. Banebrydende
blev B.’s Værk »Die Anerkennung als
Verpflichtungsgrund« (1855, 3. Opl. 1894) ved hans
»Opdagelse« af Anerkendelseskontrakten og hans
skarpsindige Analyse af de »abstrakte«
Kontrakter i det hele; i en Mængde
Tidsskriftafhandlinger, i Jhering’s »Jahrbücher«,
»Grenzboten« o. a. og i talrige Skr tog han til Orde,
ofte med polemisk Skarphed, i Spørgsmaal
vedrørende Civilretten og Civilprocessen, stedse en
ubønhørlig Fjende af al jur. Formalisme. Han
skrev saaledes: »Zur Beurtheilung des Entwurfs
eines bürgerlichen Gesetzbuches für das

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>