Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bähr, Otto, tysk Retsforsker, (1817-1895) - Bæk, se Flod. - Bækarve (Elatlne L.), Slægt af R.-Familien, enaarige, amfibiske Urter - Bækarvefamilien (Elatinaceæ), tokimbladede Urter af Ordenen Parietales, smaa, rodslaaende Vand- ell. Sumpplanter - Bække (i Valdemar II's Jordebog kaldet Bæcky), Sogn og Sogneby i det sydlige Nørrejylland, Ribe Amt, Andst Herred - Bækkeblomst, se Kabbeleje. - Bækkelaget, villamæssig Rebyggelse paa Østsiden af Kristianiafjorden, 5 km S. f. Hovedstaden. - Bækken, pelvis (se Afb. »Skelet« og »Baand«), er den nederste, »bækkenformede« Del af Kroppens Skelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deutsche Reich« (1888), »Das bürgerliche
Gesetzbuch und die Zukunft der deutschen
Rechtsprechung« (s. A.), det bekendte »Gegenentwurf zu
dem Entwurfe eines bürgerlichen Gesetzbuches
für das deutsche Reich« (1892), Afh. om
Børsspil og Aktielovgivning og en Række
processuelle Skr, f. Eks. »Urteile des Reichsgerichts
mit Besprechungen« (1883), »Der deutsche
Civilprocess in praktischer Rethätigung« (1885),
»Noch ein Wort zum deutschen Civilprocess«
(1886), »Die Process-Enquete des Professor Dr.
Wach« (1888) og andre. Meget læst blev B.’s
»Der Rechtstaat. Eine publicistische Skizze«
(1864). B.’s musikalske Interesser satte litterær
Frugt i »Das Tonsystem unser Musik« (1882); af
hist. og kulturhist. Indhold er: »Der hessische
Wald« (1879), »Eine deutsche Stadt vor sechzig
Jahren« (1884, 2. Opl. 1888) og »Das frühere
Kurhessen. Ein Geschichtsbild« (2. Opl. 1895).
B. deltog ogsaa — nationalliberal — i det
politiske Liv og var 1875—76 Medlem af
Rigsjustitskommissionen. Efter hans Død udkom:
»Gesammelte Aufsätze, I. Juristische
Abhandlungen, II. Aufsätze politischen, sozialen,
wirthschaftlichen Inhalts« (1895). (Litt.: J. Kohler
i »Vom Lebenspfad, Gesammelte Essays«
[Mannheim 1902], S. 49 o. ff.).
Fz. D.
Bæk, se Flod.
Bækarve (Elatlne L.), Slægt af B.-Familien,
enaarige, amfibiske Urter. Vandpeber-B.
(E. hydropiper L.) vokser i Vandet eller ved
Bredden af Søer, temmelig sjælden i Danmark
og Norge. Den er 2—5 cm høj og har 4-tallige
Blomster med rødlig Krone; Frøene er aflange,
stærkt krummede, tværribbede. Sekshannet
B. (E. hexandra DC.) med 6 Støvdragere og
Trehannet B. (E. triandra Schk.) med 3
Støvdragere er begge meget sjældne; den sidste
findes ikke i Danmark.
A. M.
Bækarvefamilien (Elatinaceæ),
tokimbladede og frikronede Urter af Ordenen Parietales,
smaa, rodslaaende Vand- ell. Sumpplanter med
modsatte Blade og Akselblade; glatte. De
regelmæssige Blomster er 3—5-tallige og sidder
i Bladhjørnerne. Frugten er en Kapsel. C. 30
Arter.
A. M.
Bække (i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Bæcky), Sogn og Sogneby i det sydlige
Nørrejylland, Ribe Amt, Andst Herred; Sognet havde
1. Febr 1911 211 Gaarde og Huse og 1018 Indb.
(1801: 374). Sognebyen, paa Vejen over
Randbølhede c. 22 km NV. f. Kolding, har Kirke, Skole,
Missionshus, Forsamlingshus, Sparekasse,
Andelsmejeri, Købmandshandel m. m. samt
Markedsplads og er Valgsted for Amtets 4.
Folketingskreds. Ved Indgangen til Kirkegaarden
staar en Runesten og et andet Sted i Sognet
en mindre Runesten (se iøvrigt
Bækkestenene).
H. W.
Bækkeblomst, se Kabbeleje.
Bækkelaget, villamæssig Bebyggelse paa
Østsiden af Kristianiafjorden, 5 km S. f.
Hovedstaden.
M. H.
Bækken, pelvis (se Afb. »Skelet« og »Baand«),
er den nederste, »bækkenformede« Del af
Kroppens Skelet, det forbindende Led mellem
Hvirvelsøjlen og Underlemmerne. Dets Opgave er
derfor at bære Hvirvelsøjlen med alt, hvad
dertil er fæstet, at omslutte og bære en stor Del
af Indvoldene, og at tjene som Udspringssted
for talrige af Kroppens og Benenes Muskler;
endelig er det Gennemgangsport for
Ekskrementerne, samt for Barnet under Fødslen. For at
kunne gøre Fyldest i disse forsk. Retninger er
B. bygget som en af meget stærke Knogler
dannet Ring, der omslutter et rummeligt, delvis
kanalformet Hulrum, Bækkenhulen eller
-rummet. Denne Ring dannes bagtil af
Hvirvelsøjlens nederste Del, Krydsbenet (se
Hvirvel), der nedadtil ender tilspidset med
Halebenet, medens dets brede Sidedele med det
stramme, næsten ubevægelige
Ileosakral-Led og forsk. stærke Baand er forbundne med
de egl. Bækkenben, os pelvis ell. os coxæ,
der, eet paa hver Side, danner Bækkenringens
Sidedele og forreste Parti. Hvert af dem bestaar
igen af 3, hos den Voksne fuldstændig
sammenvoksede Knogler, nemlig 1) opadtil: det
brede og flade Hofteben, os ilei, hvis
øverste Rand, crista ilei, tydelig føles paa
Overgangen mellem Hofte og Underliv, og som fortil
ender med den mere ell. mindre fremstaaende
Hoftebensknop (spina ilei anterior
superior), et navnlig i Kirurgien meget benyttet
Maalepunkt. 2) fortil: Skambenet, ogsaa
kaldet Isbenet, os pubis, der føles
umiddelbart under Huden ovf. Kønsdelene, og som
fortil i Midtlinien er forbundet med sin Navne fra
den modsatte Side ved Skamfugen,
symphysis pubis, alm. kaldet »Symfysen«, en af
stærke Baand omgivet Bruskforbindelse, der i
Reglen indeslutter en lille Ledhule, som hos
Kvinden, og da navnlig under Svangerskabet, er
mere udviklet end hos Manden. 3) bagtil og
nedadtil: Sædebenet, os ischii, hvis nederste
Del, den brede og tykke Sædebensknude,
tuber ischii, danner Legemets Hvilepunkt i
siddende Stilling, ved hvilken Lejlighed Legemet
 |
| Fig. 1. Kvindeligt Bækken, set forfra, 1 Nederste (5.) Lændehvirvel. 2 Baandskiver mellem Hvirvlerne. 3 Promontorium. 4 Krydsbenet. 5 Spidsen af Halebenet. 6 Hoftebensgruberne. 7 Spina ilei anterior superior. 8 Spina ilei anterior inferior. 9 Hofteskaalen. 10 Foramen obturatorium. a Indsnit i Hofteskaalens Rand. b Nedstigende Gren af Sædebenet, c Sædebensknuden (eller Sædebensknorten). d Opstigende Gren af Sædebenet. e; h Skambenet, f Skamfugen (Symfysen). g Buen under Skambenet (arcus pubis). i Skambensknoppen. k Skambenskammen. l, l Bækkenlisten, der paa Krydsbenet fortsættes i m, m. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
