Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bækken, pelvis (se Afb. »Skelet« og »Baand«), er den nederste, »bækkenformede« Del af Kroppens Skelet - Bækken bruges undertiden i Geografien som Betegnelse for en bred Indsænkning - Bækken (ital. piatti, fr. cymbale), Slaginstrument, der med den store Tromme, angiver Rytmen - Bækken for Kirkedøren, at lade udsætte, en i ældre Tid ret hyppig Form for Indsamling af milde Gaver - Bækkenforsnævring, den Formindskelse i det kvindelige Bækken, der kan vanskeliggøre ell. umuliggøre Fødslen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flagermus og enkelte Pattedyr, hvis
Baglemmer bruges mindre end Forlemmerne, er B.
fast sammenvokset med Hvirvelsøjlen, men til
Gengæld er Skambenene ikke forenede med
hinanden, hvilke Forhold genfindes hos næsten alle
Fugle; kun hvor der stilles særlig store
Fordringer til Baglemmerne (afrikansk Struds, til
Dels Ørn), findes der en Symfyse. Bl.
Krybdyrene mangler B. — ligesom Lemmerne —
ganske hos Slangerne, findes kun som Spor hos
de slangeagtige Øgler, men bestaar hos de
øvrige af de samme Ben som hos Pattedyrene.
Krokodillernes B. viser i fl. Henseender Lighed
med Fuglenes. Padderne har Hofte- og
Sædeben, medens Tilstedeværelsen af et Skamben
er omstridt. Hos Fiskene derimod viser B. ingen
tydelig Overensstemmelse med de andre
Hvirveldyrs, idet de Bugfinnerne støttende Knogler
oftest er uden Forbindelse med Hvirvelsøjlen
og i de fleste Tilfælde slet ikke sideordnede
med de højere Hvirveldyrs B.
S. B.
Hvad særlig angaar den omtalte
Betydning af B. for Fødselsakten,
bemærkes flg.: det er her egl. kun det lille B., der
spiller nogen synderlig Rolle, og det benævnes
den benede Fødselsvej. For at Fosteret
skal kunne passere, maa Størrelsesforholdene i
det lille B. være saadanne, at de tillader dette,
og der er derfor i Fødselshjælpen altid lagt stor
Vægt paa disse Størrelsesforhold, som man
søger at udtrykke gennem Maalene paa nogle af
Diametrene i det lille B.’s forsk. Planer
(B.-Indgang, -Udgang og det her imellem liggende
B.-Rum). Størst Bet. har man i denne
Henseende tillagt Afstanden fra Promontorium til
øverste Rand af Symfysen, altsaa Diameteren
forfra bagtil i øverste Aabning; den benævnes
conjugata vera (ell. diameter conj. v.) og
maaler i et skeleteret, veldannet Kvindebækken 10,5
cm. Af stor Bet. (se Bækkenmaaling) er
ogsaa Afstanden fra Promontorium til
underste Rand af Symfysen, der benævnes
conjugata diagonalis (ell. Diagonalkonjugaten), der er
1,5 til 2 cm længere end conj. vera. Ved
Udmaaling ogsaa af de øvrige Diametre viser det
sig nu, at B.-Rummet, der jo som ovf. beskrevet
er krummet fortil, hverken er cylindrisk ell.
tragtformet, men uregelmæssigt paa den
Maade, at medens opadtil Tværvidden er den
største (13 cm), er nedadtil Afstanden forfra bagtil
større end Tværvidden (11:10,5 cm). Dette
sidste beror paa, at Halebenet kan bøjes
temmelig stærkt tilbage. Disse Forhold har meget stor
Bet. for den Maade, paa hvilken Fosteret
passerer Bækkenet ved den normale Fødsel (den
saakaldte Fødselsmekanisme).
Lp. M.
Bækken bruges undertiden i Geografien som
Betegnelse for en bred Indsænkning, der paa
alle Sider omgives af Skraaninger. Et europ.
Eks. paa et B. har vi i Böhmen. I tørre
Omraader findes afløbsløse Bækkener, der ikke har
Afløb til Havet, men hvis laveste Dele i Reglen
har Saltsøer. Eks. er Tarim-B. i Centralasien
og det store B. ell. Great Basin i de vestlige
U. S. A. Ogsaa om Fordybninger i Havbunden
bruges Betegnelsen B. ell. Havbækkener.
H. P. S.
Bækken (ital. piatti, fr. cymbale), det
skingrende Slaginstrument, der, som oftest i
Forbindelse med den store Tromme, angiver Rytmen
og derfor navnlig hører hjemme i
Militærmusikken, men derfra er gaaet over i anden
Orkestermusik, Operaer o. s. v. Det bestaar af to
flade, cirkelrunde Metalskiver, med en
tallerkenformet Udbuning paa Midten; i et Hul i denne
er befæstet en Læderrem, hvori Instrumentet
holdes. B. skal opr. høre hjemme i Kina,
fandtes ogsaa hos Grækerne og Romerne
(cymbalum), men stammer i deres nu brugelige Form
fra den tyrk. Janitsharmusik. I Reglen noteres
B. og Stortromme i samme Nodestemme (Gran
cassa e piatti), og i mindre Orkestre
behandles ofte begge Instrumenter af een og samme
Mand, hvorfor det ene B. er anbragt paa selve
Trommen.
S. L.
Bækken for Kirkedøren, at lade udsætte
for hvem, »som af christen Medlidenhed noget
derudi give ville«, en i ældre Tid i Danmark og
Norge ret hyppig Form for Indsamling af milde
Gaver, hvortil der dog krævedes Regeringens
Tilladelse. Skikken kan næppe føres længere
tilbage end til Midten af 17. Aarh. og kunde
maaske være indkommet med fremmede Trosfæller,
hvem Trediveaarskrigen havde drevet fra Hus
og Hjem. I det mindste har paa det nævnte
Tidspunkt ikke sjælden saadanne, vistnok især
Præster, faaet Bevilling paa ad denne Vej at
søge Hjælp, lidt senere ogsaa Indfødte, hvem
Ildsvaade, Søskade ell. anden ulykkelig
Hændelse havde forarmet. 1715 fastsatte en
Forordning, at der paa bestemte Dage hvert Aar
hele Landet over skulde udsættes B. f. K. for at
skaffe Midler til Udløsning af Fanger fra tyrk.
Slaveri, efter at mange enkelte tidligere havde
erhvervet Tilladelse hertil. Efterhaanden som
man lærte at sikre sig gennem Association,
maatte selvfølgelig denne Nødhjælp i de fleste
Tilfælde bortfalde. Saaledes fastsloges det
allerede 1750, at Søfarende, som ej havde betjent
sig af Assurance, ej maatte vente Bevilling til
B. f. K. at lade udsætte; men først i 19. Aarh.
ophørte ganske denne Skik, af hvilken for
øvrigt ikke blot Private, men ogsaa Kirker og
Skoler, Opfostringshuset og Fødselsstiftelsen, ja
endog Tugthusene havde nydt godt.
G. H.
Bækkenforsnævring, den Formindskelse i
det kvindelige Bækken, der kan vanskeliggøre
ell. umuliggøre Fødslen af et fuldbaaret, levende
Barn. Ved en saadan Formindskelse forandres
Bækkenrummets Form paa forsk. Maade, og
man har da forsk. Typer af snævert Bækken
efter de særlige Arter af B., der forefindes. Er
Bækkenet som Helhed for lille, kaldes det
almindelig, ell. (bedre) overalt
forsnævret, og hvis alle Diametre er omtr. lige
meget formindskede almindelig ell.
overalt ligelig forsnævret. Er det
hovedsagelig conjugata vera, der er formindsket (se
Bækken), faas det flade ell. det alene
flade Bækken, modsat det almindelig
ell. overalt forsnævrede, flade
Bækken, hvor alle Diametre er formindskede, men
conjugata vera forholdsvis mest. Ved det alene
flade Bækken sidder B. altsaa væsentligst i
Bækkenindgangen; ved en Pukkel i Lændeegnen
har B. derimod hyppigst fortrinsvis sit Sæde i
Bækkenudgangen og paa tværs (det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
