Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bækkenforsnævring, den Formindskelse i det kvindelige Bækken, der kan vanskeliggøre ell. umuliggøre Fødslen - Bækkenmaaling, Udmaaling af Rumforholdene i Kvindens Bækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tværforsnævrede Bækken), og ved den Form heraf,
der kaldes tragtformet, tiltager B. ret jævnt
ovenfra nedad. Ved Sygdomme i det ene
Hofteled ell. Ileosakral-Ledet (se Bækken) kan
der udvikles en Skævhed af Bækkenet med B.;
det benævnes da skraat forsnævret. En
fuldstændig uregelmæssig Form kan B. antage
ved en særlig Sygdom, Osteomalaci, der
bl. a. viser sig ved, at Knoglerne bliver bløde;
her kan Bækkenets Vægge fra alle Sider bøje
sig ind mod Hulheden, oftest dog saaledes, at
Isbenet bliver snabelformet fremtrædende,
medens Krydsbenet og Hofteskaalen trænges indad,
og Bækkenrummet reduceres til en snæver
Kanal. Ved stærk Forbøjning af Hvirvelsøjlen kan
der opstaa B. Endelig maa nævnes den B., der
skyldes Udvikling af Svulstdannelser paa
Bækkenets Indside.
De hyppigste Former af B. er det flade og
det overalt forsnævrede Bækken; det første
skyldes oftest overstaaet Rakitis (eng. Syge),
og Rakitis er vel i det hele den hyppigste
Aarsag til B., hvorfor denne ogsaa forekommer
oftest i de Egne og bl. de Folkeklasser, hvor
Rakitis forekommer oftest, saaledes i tyske og
eng. Fabriksdistrikter bl. Arbejdere. En
Opgørelse af Hyppigheden af B. er meget vanskelig
at faa paalidelig. Det skal dog anføres, at man
i Kbhvn’s Fødselsstiftelse for en Snes Aar siden
fandt 3 % snævre Bækkener, de meget ringe
Grader medregnede. Hvad det overalt
forsnævrede Bækken angaar, maa man ikke tro, at
Bækkenets Størrelse er afhængig af Kvindens
Størrelse, og at smaa Kvinder altsaa har B.
Bækkenets Størrelse er tværtimod næsten
uafhængig af Legemshøjden. Selv smaa
Kvinder har ofte et rummeligt Bækken. Det overalt
forsnævrede Bækken beror hovedsagelig paa en
Udviklingsfejl, væsentligst en
Standsningsdannelse, det er blevet tilbage i sin Udvikling og
har bevaret en mere barnlig Form. Da de fleste
Dværge er rakitiske, er den Form af B., der
her hyppigst findes, et overalt forsnævret, fladt
Bækken.
Den Indflydelse, B. vil udøve paa Fødslen, vil
dels være afhængig af dens Form, dels og
fornemmelig af dens Grad. Da ved Fødslen
foruden Bækkenet ogsaa de uddrivende Kræfter og
Fostrets Størrelse og Udvikling spiller en Rolle,
vil de ringere Grader af B. kunne kompenseres
ved kraftig Vevirksomhed og Fostrets
Lidenhed, medens omvendt den skadelige Virkning
af selv en lille B. vil træde stærkt frem, naar
de uddrivende Kræfter er svage ell. Fostret
meget stort og kraftigt. Er B. ikke meget ringe,
vil den dog næsten altid paatrykke Fødslens
Gang sit Præg og medføre Farer for Moder og
Foster. Disse Farer vokser med B.’s Grad,
indtil det Punkt naas, hvor Passagen af et
fuldbaaret Foster er umulig, og hvor altsaa, hvis
Kunsthjælp ikke træder til, saavel Foster som
Moder maa dø. Af Farer, der truer Moderen
ved betydeligere B., maa først og fremmest
nævnes Livmoderbristning, endvidere Koldbrand af
Livmoderhals og Moderskede ved disse Deles
langvarige Tryk mellem Bækkenet og
Fosterhovedet og herved muligvis fremkaldt
Fisteldannelse (se Blærefistel). Fremdeles maa
betænkes, at Faren for Barselfeber forøges ved
Fødslens Langvarighed og de hyppigere
Undersøgelser og operative Indgreb, B. kan
nødvendiggøre. De store Fordringer, der stilles til
Vekraften, for at den kan overvinde den ved B.
foraarsagede Vanskelighed, kan ogsaa bevirke
en senere Slappelse, der kan give Anledning til
alvorlig Blødning i Efterbyrdsperioden. For
Fostret betinges Farerne navnlig ved, at
der dels under den langvarige, besværlige
Fødsel kan komme Tryk af Navlesnoren, hvorved
dets Død kan fremkaldes, dels ved, at der
under Hovedets Nedpresning gennem den snævre
Bækkenkanal kan opstaa Brud af Hovedets Ben
ell. Beskadigelser af Hjernen, dels endelig ved,
at de Operationer, der bliver nødvendige for at
tilendebringe Fødslen, kan medføre Fare for
Fostrets Liv, ja endog tilsigte at tilintetgøre
dette (se Embryotomi).
Den Kunsthjælp, B. kan nødvendiggøre, maa,
som det af det ovf. udviklede let indses, variere
meget efter B.’s Art og Grad og de øvrige
Forhold ved Fødslen. Medens Kunsthjælp ved de
lettere Grader kan blive overflødig ell. kan
indskrænke sig til at sætte den Fødende under saa
gunstige Forhold som muligt, støtte og
vedligeholde hendes Kræfter o. s. v., kan der ved
højere Grader alt efter Omstændighederne blive
Nødvendighed for Vending og Fremtrækning,
Symfyseotomi, Embryotomi og Kejsersnit. Der
kan ligeledes, naar B. opdages tidlig nok, blive
Tale om kunstigt at fremkalde Fødslen paa et
saa tidligt Tidspunkt, at Fostret endnu er lille
nok til at kunne passere.
Det vil herefter kunne forstaas, at Læren om
B. har spillet en overordentlig stor Rolle for
Fødselsvidenskaben, ja til Tider helt har
domineret denne, efter at man først havde faaet
Øjnene op for dens Bet., hvilket imidlertid først
skete saa sent som c. 1700, efter at dog Vesal
allerede 1543 havde beskrevet B. Hollænderen
Deventer maa betragtes som Grundlæggeren
af Læren om B. (1701), der videre udvikledes
af Franskmanden de la Motte (1722),
Englænderne Smellie (1751) og Denman (1788),
Franskmanden J. L. Baudelocque (1781),
Tyskeren Stein den Yngre (1803) og i den
nyere Tid i ganske særlig Grad af Tyskerne
Michaelis (1851) og Litzmann (1861 og
senere), begge Professorer ved det dengang til
Danmark hørende Univ. i Kiel.
Lp. M.
Bækkenmaaling, Udmaaling af
Rumforholdene i Kvindens, særlig den Svangres ell.
Fødendes Bækken for at komme til Kundskab om,
hvorvidt der findes Bækkenforsnævring. Da de
Maal, her er Tale om, Diametrene i Rummet i
det lille Bækken, er vanskelige ell. umulige at
tage direkte, har man delvis søgt at hjælpe sig
ved en indirekte Udmaaling. B. deles i den
udvendige B. og den indvendige B., efter som
Maalene tages udvendig paa Legemet, ell.
Maalingen udføres inde i Moderskeden. De
udvendige Maal, der altsaa alle kun bliver indirekte
Bækkenmaal, tages ved at udmaale Afstanden
mellem bestemte, let kendelige Punkter paa
Bækkenet, særlig Afstanden mellem de to
Hoftebensknopper, den største Afstand mellem
crista ilei paa hver Side, endelig Afstanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
