Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bækkenmaaling, Udmaaling af Rumforholdene i Kvindens Bækken - Bækkeskov, Hovedgaard i Baarse Herred, NV. f. Præstø - Bækkestenene, to danske Runestene fra 10. Aarh. i Bække Sogn, c. 25 km NV. f. Kolding - Bækørred, se Laks. - Bælg (bot.), en enrummet Kapsel, der er dannet af et enkelt Frugtblad, og som aabner sig ved to Klapper - Bælg, i Jagtsprog Pelsdyrenes Skind. - Bælg i Orglet (o. a. l. Instrumenter), det Apparat, der opfanger og tilfører Piberne den fornødne Luft (Vind)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem øverste Rand af Symfysen og Gruben
under nederste Lændehvirvels Torntap. Til at
udfinde disse Maal benyttes i Reglen en Art stor
Krumpasser (saakaldt Baudelocque’s
Bækkenmaaler, compas d’épaisseur), hvis 2 Arme kan
fikseres, naar den ønskede Afstand er bestemt,
og Afstanden mellem deres Spidser saa
udmaales med et Maal, ell. som selv er forsynet
med en Inddeling, der straks tillader at aflæse
Maalet. Da disse Maal er afhængige af mange
andre Forhold end det lille Bækkens Størrelse,
f. Eks. af Kvindens større ell. mindre Fedme,
kan de dog kun med stort Forbehold benyttes
til at erkende en Bækkenforsnævring; dog vil en
betydelig Afvigelse fra de sædvanlige
Gennemsnitsmaal (der for de nævnte 3 Afstande er
respektive 25—26 cm, 27—28 cm og 18—20 cm) i
alt Fald antyde en saadan, ligesom ogsaa en
betydelig Forrykkelse af Forholdet mellem de
to første Maal (saa at de f. Eks. bliver lige
store ell. hint endog størst) vil tyde paa en
Formforandring af Bækkenet. Af udvendige
Maal maa endnu nævnes Tværmaalet i nederste
Bækkenaabning (Afstanden mellem de to
Sædebensknorter). De indvendige Maal er
ogsaa for en Del indirekte, for en Del direkte.
Som omtalt ved Bækken og
Bækkenforsnævring er det især paa Maalingen af conjugata
vera, man lægger Vægt, da den oftest er
forsnævret. Indirekte maales den ved at maale
Diagonalkonjugaten (se Bækken) og
saa fradrage 1,5—2 cm, desto mere jo højere
Promontorium staar, og jo stejlere Symfysen er.
Diagonalkonjugaten maales direkte med 1 ell. 2
Fingre, og denne indirekte Udmaaling af
conjugata vera har i Praksis i det hele og store
vist sig meget tilfredsstillende, hvorfor det
ogsaa er den, der mest benyttes. En direkte
Udmaaling af conjugata vera (o. a. Diametre) har
man forsøgt ved Hjælp af Apparater, de
saakaldte Bækkenmaalere. De fleste gaar ud paa
først at maale Afstanden fra Promontorium til
Symfysens Forflade og derpaa udmaale og
fradrage den Størrelse, hvormed dette Maal
overgaar conjugata vera, nemlig Tykkelsen af
Symfysen med bedækkende Bløddele. De har dog,
lige saa lidt som andre Bækkenmaalere, vist sig
anvendelige i Praksis.
Lp. M.
Bækkeskov, Hovedgaard i Baarse Herred,
NV. f. Præstø, nævnes første Gang 1320; den
har tilhørt Slægterne Galde, Grubbe, Lindenov,
Urne, Skinkel m. fl. En senere Ejer,
Landsdommer Knud Ahasverus Becker, blev p. Gr. a. sin
Haardhed i den Grad forhadt, at hans Bønder
1738 slog ham ihjel uden for Gaarden. Agent,
senere Friherre Charles Selbye købte 1796 B. og
opførte den nuværende Hovedbygning i
italiensk Stil. 1844 købtes B. af Kmh. Vind til
Sanderumgaard.
B. L.
Bækkestenene, to danske Runestene fra 10.
Aarh. i Bække Sogn, c. 25 km NV. f. Kolding
(Andst Herred). Den mindre B. paa Bække
Mark er mærkelig ved at være et af de yderst
faa danske Runemindesmærker, der endnu
findes paa sin opr. Plads, idet den staar som
Afslutning paa en Række indskriftsløse Stene, der
udgaar fra en Gravhøj; mulig har der opr.
været to Rækker Stene, der har været forbundne
ved Runestenen. Indskriften, som er affattet i
stærkt forkortede Ord, tolker Wimmer
saaledes: »Rævne (Hrævna) lod opkaste denne
Høj (Stenkummel) efter Viborg, sin Moder«.
Den større B. staar nu ved Sognets Kirke og
bærer Indskriften: »Ravnunge-Tove og
Fundin og Gnyble, de tre gjorde Tyres
Høj«. Fundin og Gnyble er ligesom de to
Kvinder, der nævnes paa den mindre B., os ukendte
Personer. Derimod kendes Ravnunge-Tove (d. e.
Tove af Ravnungernes Æt) fra et Par andre
Runestene, deriblandt Læborgstenen, som
ogsaa er rejst til Minde for »Tyre«; men mange
Grunde taler imod den ofte fremsatte
Formodning, at hun skulde være den samme som Tyre
Danebod, og at den større B. altsaa skulde
have bevaret Navnene paa de tre Mænd, som
havde, ledet Opførelsen af Dronning Tyre’s Høj
i Jellinge. B.’s og Læborgstenens Tyre har
rimeligvis været en mægtig Kvinde, hvis Minde
Ravnunge-Tove, af ukendte Grunde, to Gange har
villet bevare ved Runestene.
I Bække Sogn fandtes indtil Slutn. af 18.
Aarh. endvidere en anden stor Sten, om hvilken
et Sagn, der kan føres tilbage til 14. Aarh.,
vil vide, at det var den vældige Sten, hvorom
Saxo fortæller, at Harald Blaatand var i
Færd med at lade den bringe til sin Moders
Gravhøj, men maatte opgive Arbejdet, da han
hørte, at hans Søn Svend havde »draget hele
Danmark fra ham«. I den nyere Tid har man
knyttet dette Sagn til den nærliggende
Tislundsten. (Litt. Wimmer, »De danske
Runemindesmærker« II, S. 33 og 85, jfr smst.
I, S. 45).
V. D.
Bækørred, se Laks.
Bælg (bot.), en enrummet Kapsel, der er
dannet af et enkelt Frugtblad, og som aabner
sig ved to Klapper (baade i Bug- og Rygsøm);
Klapperne snor sig mere ell. mindre i modsat
Retning. Ejendommelig for Bælgplanterne.
Afvigende Aabningsmaader gives; se f. Eks.
Ledbælg.
A. M.
Bælg, i Jagtsprog Pelsdyrenes Skind.
Bælg i Orglet (o. a. l. Instrumenter), det
Apparat, der opfanger og tilfører Piberne den
fornødne Luft (Vind). Man har forsk. Former
af B.; de hyppigst benyttede er Spanbælgene og
Cylinderbælgene. Den alm. Spanbælg bestaar af
to aflange, firkantede Træplader (Bælgbordene),
forbundne ved tæt tilsluttende Lædervægge. Det
øverste, bevægelige, Bord løftes ved Hjælp af
Trædebrættet (Bælgclavis), og derved indsuges
Luften gennem de i det nedre, faste Bord
værende Ventiler; naar det øvre Bord atter
synker, tiltrykker Luften disse Ventiler og gaar
gennem andre saadanne over i Hovedkanalen,
hvorfra den igen med forsk. Mellemled tilføres
de enkelte Piber. Den dobbelte Spanbælg
bestaar af to enkelte saadanne. Cylinderbælgen
bestaar af to i hinanden lufttæt sluttende
Kasser (ell. Cylindre), af hvilke den inderste gør
samme Nytte som det øverste, den ydre som
det nederste Bord. Det Rum, hvori B. er
anbragte, og som ofte ligger uden for selve
Orgelhuset, kaldes Bælghuset. Som oftest drives
B. (af Bælgetræderen) ved at trædes med
Fødderne; hvor Pladsen ikke tillader dette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
