Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bæltespænding var en lige ind i 19. Aarh. brugelig Art af Tvekamp bl. norske Bønder - Bælttold, se Øresundstold. - Bælum (i Valdemar IFs Jordebog Beflum), Sogne- og Stationsby i det nordøstlige Nørrejylland, Hellum Herred, Aalborg Amt - Bændel, et smalt Baand, fremstilles enten ved Vævning som Baand ell. ved Hjælp af særlige Maskiner - Bændelorme (Céstoda) omfatter kun snyltende Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I den folkloristiske Litt. findes adskillige
interessante Meddelelser om denne ældgamle
Folkeskik, saaledes i L. Daae, »Norske
Bygdesagn« (I, 2. Udg., S. 150); J. E. Nielsen,
»Sögnir fraa Hallingdal« (S. 3 ff.); H. N.
Tvedten, »Sagn fra Telemarken« (Kria 1891, S. 45
ff., 106 ff.; 137); Storaker og
Fuglestvedt, »Folkesagn fra Lister og Mandal« (I, S
70 og 75 ff.); Hyltén-Cavallius, »Wärend
och Wirdarne« (II, S. 384 ff.).
H. F.
Bælttold, se Øresundstold.
Bælum (i Valdemar II’s Jordebog Beflum),
Sogne- og Stationsby i det nordøstlige
Nørrejylland, Hellum Herred, Aalborg Amt, c. 26 km
SSØ. f. Aalborg, med Kirke, Præstegaard, Skole,
Real- og Folkehøjskole (oprettet 1885),
Fattiggaard, to Sparekasser, Jernstøberi, Savværk,
Bryggeri, Mejeri m. m. og Station paa
Aalborg—Hadsund-Banen samt Valgsted for Amtets 4.
Folketingskreds, havde 1. Febr 1911 70 Gaarde
og Huse og 397 Indb. (1906: 400).
H. W.
Bændel, et smalt Baand, fremstilles enten
ved Vævning paa de under Baand omtalte
Maader ell. ved Hjælp af særlige Maskiner, lgn. dem,
der anvendes til Possementarbejder.
K. M.
Bændelorme (Cestoda) omfatter kun
snyltende Former; gennem de saakaldte enlige
Former er de nærmest beslægtede med Ikterne og
maa henregnes til Fladormene. Som saa mange
andre Snyltere har de et Værtskifte, idet de
tilbringer et »Tintestadium« i et Dyr,
»Mellemværten«, hyppigst et planteædende Hvirveldyr
ell. et hvirvelløst Dyr, medens de opnaar
Kønsmodenhed hos et henh. kød- ell. planteædende
Hvirveldyr, hvortil de i Reglen overføres, ved
at Mellemværten fortæres. Kun i et enkelt
bekendt Tilfælde (i hvert Fald hos de egl. B.)
(Tænia murina) tilbringes Tintestadiet i Værtens
Tarmvæg, hvorpaa Tinten falder ud i Tarmen
og opnaar Kønsmodenhed som B.; her behøves
altsaa ingen »Mellemvært«.
Den udviklede kønsmodne B. bestaar af et
Hoved (Scolex) og et ofte meget stort Antal
»Led« (Proglottider). Hovedet kan i Spidsen
være forsynet med en indkrængelig Snabel,
besat med en ell. fl. Rækker Kroge og bærer
desuden 2 ell. 4 Sugeskaale ell. Sugegruber.
Hovedet kan leve meget længe; naar det med
Tiden dør bort, er det i Reglen Tegn til, at hele
Kæden skal gaa til Grunde; dog er det
iagttaget, at det forreste »Led« har dannet
Sugeskaale og overtaget Hovedets Rolle. Hovedet er
saa stort som et Knappenaalshoved ell. mindre.
Leddene er i Reglen flade og giver Kæden en
Form, der gør Navnet B. i høj Grad
betegnende; de tiltager i Reglen jævnt i Bredde for
senere atter at blive noget smallere. Hele
Kæden er af en bleg, hvid ell. gullig Farve,
paa Hovedet kan dog sidde noget mørkt
Pigment, der lejlighedsvis kan brede sig
over hele Legemet. Som hos alle Fladorme
mangler en Krophule ganske. Organerne er
indlejrede i en bindevævsagtig Masse, en
Tarmkanal mangler, og Føden optages med
hele Overfladen; Aandedrætsorganer og
hermed tillige Kredsløbsorganer mangler
ligeledes. Nervesystemet bestaar af to
indbyrdes forbundne Ganglier i Hovedet, hvorfra
der udgaar to Hovedstammer og fl. mindre
gennem hele Kæden. Ekskretionsorganernes
Udførselsbaner bestaar hovedsagelig af to
Sidekanaler, forbundne i Bagranden af hvert
Led ved en Tværkanal; de munder gennem
en fælles Endeblære paa bageste Led; naar
dette udføres, dannes to ny Mundinger paa det
Led, som nu er bagest. Endeorganerne ligner
de øvrige Fladormes. Kønsorganerne er af en
meget indviklet Bygning; de findes aldrig i
Hovedet, men gentager
sig nøjagtigt i hvert
Led. B. er omtrent
alle tvekønnede
(Hermafroditter);
det hanlige og det
hunlige
Kønsapparat munder med en
Aabning snart paa
Leddenes Rand
(Tænier), hos andre (Botriocephaler) paa
Bugsiden; der kan i hvert Led være to fuldstændige
Sæt Kønsorganer, og hvert Sæt munder da paa
sin Side. Det hanlige Organ udvikles hyppigst
først, og Befrugtning fra det ene Led til det
andet kan let finde Sted, da Kæden ofte ligger
 |
| Fig. 1. Kønsmodent Led af Tænia solium. n Nervestammen, u Udsondringsorgan. s Sædstokke, sg Sædleder, p Parringsorgan. æ Æggestok, b Blommestok, sk Skede. l Livmoder. |
|
| Fig. 2. a Ægfyldte Led af T. solium. b T. saginato. |
|
| Fig. 3. a Et modent Æg af T. solium. b Den af samme udslupne Larve. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
