Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bændelorme (Céstoda) omfatter kun snyltende Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedet strækkes ud, hæfter sig fast til
Tarmvæggen, og Leddannelsen begynder.
Udviklingstiden, til de første modne Led afgaar, er f. Eks.
for Tænia coenurus 3—4 Uger, for T. solium
11—12 Uger. Levetiden er meget forsk.; mens
Ligula som kønsmoden højst lever nogle Dage,
har man Eksempler paa, at Menneskets B. er
blevet mange (indtil 35) Aar.
De fleste og for os vigtigste B. kan samles i
2 store Grupper, der hver indbefatter fl. Fam.:
Tæniidæ og Botriocephalidæ; den
vigtigste af Tæniernes Fam., er atter de egl.
Blære-B.; Tinten, som oftest findes hos
planteædende Pattedyr, har en
vædskefyldt Blære; er opr. betragtet som et
særligt Dyr, senere af nogle som
vildfarne degenererede B., indtil
Kückenmeister paaviste Sammenhængen; det
udviklede Dyr hos Rovdyr ell.
Mennesker har 4 Sugeskaale.
Af disse huser Mennesket
to Arter. T. solium har
en enkelt Krogkrans.
Kønsporerne skifter
nogenlunde regelmæssigt fra Side
til Side. Livmoderen i de
modne Led er træformet
forgrenet med 7—10
Grene paa hver Side.
Længden er 2—3 m ell. mere
og Leddenes Antal 8—900.
Den ærtestore med et
enkelt Hoved forsynede
Tinte (Cysticercus cellulocæ)
findes i Bindevævet hos Svinet; Fodringsforsøg
lykkes dog ogsaa med nogle andre Pattedyr. Det
farligste ved denne B. er, at ogsaa Tinten kan
findes hos Mennesket og her særlig hyppigt
vælger Steder som Hjerne og Øje; i de fleste
Tilfælde har Patienten tillige huset den voksne
B., har altsaa rimeligvis inficeret sig selv med
Æggene. Den omhyggelige Kogning ell. Stegning
af Svinekødet, som vel navnlig skyldes
Trikinfrygten, har dog nu i mange Lande gjort T.
solium til et sjældent Dyr; i Danmark er den
ikke set i en Aarrække. T. saginata bliver langt
større, c. 10 m med over 1500 Led; den er
tillige langt kraftigere og de af den fremkaldte
Forstyrrelser værre; men Tinten synes ikke at kunne
leve hos Mennesket, saa Lægen kan give sig
bedre Tid. Sugeskaalene er større, men
Krogkransen mangler, Livmoderen har 20—35
Sidegrene. Den findes næsten altid enkeltvis. Tinten
(Cysticercus bovis) lever hos Oksen og ligner
Svinetinten. Begge disse B. findes kun hos
Mennesket; de benævnes sædvanlig »smalle« B.
T. marginata er hos os meget alm. hos
Hunden; den indtil hovedstore Tinte (Cysticercus
tenuicollis) findes i Bughule og Lever hos Okse,
Faar og Svin. T. coenurus findes hos
Hyrdehunden, tit i stort Antal. Tinten, den saakaldte
Kvæse (Coenurus cerebralis), er saa stor som et
Hønseæg og ganske tyndvægget, forsynet med
talrige, indtil 500, Hoveder. Den findes i
Hjernen hos Faaret (ell. Oksen) ell. i Rygmarven,
hvor den antager en dertil svarende langstrakt
Form; den foraarsager Drejesygen, der viser
sig som Sløvhed, usikker Gang, Krampe,
Lamhed og i Reglen ender med Døden. T.
echinococcus er alm. paa Island, i Australien o. a.
Lande med mange Faar og Hunde. Den bliver
kun 3—6 mm lang og har 3—4 Led,
da det yderste hurtig modnes og
udføres; den findes hos Hunden,
Tinten (Ecinococcus polymorphus}
hos Faar, Okse, Svin og ikke
sjælden hos Mennesket, hvor den kan
blive hovedstor, hos Husdyrene er
den hyppigst mindre, men der kan
da være fl. af dem; dens Plads er
i Alm. Leveren, men den kan
findes i de fleste indre Organer og
foraarsager meget ofte Døden.
Den er omgivet af en tyk, lagdelt
Cuticula, hos Husdyrene enten steril
ell. fyldt med talrige smaa
»Ynglekapsler«, hver med over 20
Hoveder. Hos Mennesket dannes
hyppigst »Døtreblærer« af samme
Bygning som Moderblæren, snart uden
for, snart inden i denne; disse kan
saa enten være sterile ell. fyldte
med Ynglekapsler; denne B. har da
indtil 5 Generationer.
Til de Tænier, hvis Tinter mangler
Blæren, hører T. (Dipylidium) canina hos Hund og
Kat med 2 Sæt Kønsorganer i hvert Led. Den kan
findes hos Mennesket, navnlig Børn, som lever
i for nær Berøring med nævnte Husdyr. Tinten
lever i Hundens og Kattens Lopper og Lus.
Vore andre Husdyr huser mange Arter af denne
Gruppe, ligeledes Fugle, Frøer og Fisk;
Tinterne findes i Fisk, Snegle, Krebsdyr, Insekter
o. s. v. T. (Hymenolepis) nana er kun 10—15
mm lang, men fremkalder dog hos Mennesket
alvorlige Lidelser, navnlig da den ofte findes i
meget stort Antal; den er alm. i
Middelhavslandene. Den er nær beslægtet med den
tidligere omtalte T. murina og har maaske en lgn.
Udvikling.
Botriocepbalerne mangler Krogsnabel; paa
Hovedet sidder paa de for os vigtigste Arter to
dybe, langstrakte Sugegruber; Livmoderen er
rullet op som et Nøgle og munder paa Leddets
Underside. B. (Dibotriocephalus) latus,
Menneskets »brede« B., er særlig alm. i Egne, hvor
der spises meget Ferskvandsfisk, som i de russ.
Østersøprovinser, ogsaa ret alm. i Danmark;
den kan, foruden hos Mennesket, findes navnlig
hos Hund og Kat. Leddene, navnlig de
midterste, er meget bredere end lange, de yderste atter
 |
| Fig. 6. a Dele af Tænia solium. b Hoved af samme. c Hoved af T. saginata. |
|
| Fig. 7. Tænia echinococcus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
