Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bær, Ordet bet. opr. en hvilken som helst »Bygd«, d. v. s. beboet Sted - bære (Søv.). Kanoner kan b., naar de i Forbindelse med Kanonernes Sideretningsfrihed kan rettes mod Maalet - Bærebøjle, se Luftkabler. - Bæreevne. Hermed forstaas et Legemes (Byggemateriales) Evne til ait modstaa ydre Kræfters Paavirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Skaalen« (skáli; i Oldtiden som oftest Navn
paa Sovekamret), der i Reglen bruges som
Pulterkammer til alskens; til højre er Køkkenet
(eldhús); inden for »Skaalen« er den egl. »Stue«
(stofa), inden for Køkkenet Forraadskammeret,
Buret (búr). Bagest er den saakaldte »Badstue«
(baðstofa). Værelserne kan naturligvis faa en
noget forsk. Gruppering, ligesom der ogsaa ofte
findes endnu et Par Rum til Siderne (der dog
ogsaa kan udgøre særskilte Smaabygninger), et
Hus til Opbevaring af alle Slags Redskaber m.
m. (skemma), samt en Smedie (smiðja); endelig
kan Kostalden (fjós) være sammenbygget med
Gaarden. Foran Gaarden findes en Slags
Fortov, undertiden belagt med Sten (hlað) og med
den karakteristiske »Hestesten« (hestasteinn)
med Jernbøjler, hvortil Hestene bindes, for at
de ikke skal rende deres Vej, og navnlig for at
de ikke — om Sommeren — skal løbe ud i
den Gaarden omgivende Græsmark,
Hjemmemarken (tún), og der anrette Skade.
I Oldtiden var »Stuen« det vigtigste Rum som
Opholdssted for Personalet. Her var to
Langbænke (bekkir) langs Væggene, samt som oftest
en Tværbænk, hvor Kvinderne havde deres
Plads. Midt paa Gulvet, der var af stampet Ler,
var Arnen (arinn), et af Sten omgivet Ildsted,
hvor Ilden flammede frit op; Røgen gik op
gennem et Hul i Taget, Lyren (ljóri); det
indvendige af Taget var derfor helt sodet (deraf
Udtrykket »at sove under en sodet Bjælke« om
at sove i et ordentligt Hus). Midt paa hver
Bænk var en Hædersplads (öndvegi), den til
højre for Husets Herre, den til venstre for hans
fornemste Mand ell. en Gæst; Herrens eget
Højsæde var omgivet af de saakaldte
»Højsædestøtter« (öndvegissúlur). Disse Støtter, »Søjler«,
delte tillige med andre Søjler fra Gulv til Tag
hele Stuen i forsk., ellers lidet afgrænsede Rum
(stafgolf), der genfindes i den islandske
Badstue. I Stuen sad man og spiste og drak; smaa
Borde blev da satte frem foran Langbænkene;
Mændene havde da deres Vaaben hængende paa
Væggen lige oven over deres Pladser. Væggene
kunde, især ved festlige Lejligheder, ogsaa være
prydede med Tæpper. »Skaalen« var i Oldtiden
det alm. Soveværelse; den var indrettet paa
lgn. Maade som Stuen, med Bænke
(Sovepladser) paa begge Sider. De enkelte Sengerum var
afgrænsede med et Bræt af forsk. Højde. I den
nuv. »Badstue«, der ogsaa svarer til Oldtidens
»Stue«, for saa vidt som den er det sædvanlige
Opholdssted for Mænd og Kvinder, findes
Sengene paa langs med Væggen (Sengestederne)
paa begge Sider stødende op til hinanden, mere
ell. mindre skarpt adskilte. Sengestederne er
tillige om Dagen Siddepladser for Personalet.
Den inderste Del af »Badstuen« udgør i Reglen
som et Værelse for sig, og her findes altid et
Bord og et Par Stole, og der er Mandens og
Konens Senge. »Stuen« benyttes i Reglen som
Gæsteværelse o. lgn. Brædegulv er der nu i
Stue og Badstue saa godt som alle Vegne. —
I Køkkenet er Ildstedet dannet af Sten (hlóðir),
og Røgen gaar frit op gennem en Aabning i
Taget. Ilden »skjules« i Asken om Natten og
holdes saaledes levende til næste Morgen. —
Til en Gaard hører fremdeles forsk. Stalde for
Køer, Faar og Heste, som oftest staar disse i
nogen Afstand fra den egl. Gaard.
En Gaard af et saadant Materiale som de isl.
er naturligvis ikke synderlig holdbar;
Grønsværstaget og Væggene opsuger og beholder
Fugtigheden, hvorved de underliggende Bræder
hurtig forraadner; følgelig kan heller ikke de
hygiejniske Forhold være synderlig gode paa
saadan en Gaard, hvor Kakkelovne indtil for
forholdsvis kort Tid siden var ukendte. Heldigvis
er der nu indtraadt en afgjort Bedring i alle
Bygningsforhold paa Island, og Tømmerhuse
er ikke mere nogen Sjældenhed. (Litt.: V.
Guðmundsson, »Privatboligen paa Island«
[Kbhvn 1889]).
F. J.
 |
| Fig. 2. Bær. a Hovedindgang. b Gangen. c Inderdøren. d Den indre Gang. e Skaalen. f Køkken. g Stue. h Buret. i Badstuen. j Smedie. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
