- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
390

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bætzmann, Samuel Fredrik, norsk Forf. og Journalist, (1841-1913) - Bæver (Castor), en lille Gnaverslægt, der inden for Gnavernes store Orden henhører under Egern-Gruppen (Sciuromorphæ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Generalkommissær ved Verdensudstillingen i Paris.
1892—1908 havde han den politiske Ledelse af
»Aftenposten«. Resten af sit Liv tilbragte han i
Rom, optaget navnlig med Udarbejdelsen af et
større hist. Værk om »Italiens Frihedskamp«
(1911), der hviler paa grundige Studier, og som
faar Farve af Ungdomserindringer og Selvsyn.
Om B.’s indgaaende Kendskab til sit
Fædrelands Historie og Politik vidner bl. a. hans
Oversigt over den statsretlige Udvikling af »Det
norske Statsraad 1814—84« (1884) samt hans
efterladte Samlinger til Norges Historie 1814, trykt
som Hundredaarskronik for hver Dag i
»Aftenposten«, Aargang 1914. B. gjorde en Indsats i
den norske Presses Historie ogsaa som
Organisator; det lykkedes ham i den lidenskabelig
oprørte Rigsretstid 1883—84 at samle Pressemænd
af alle Partier om Oprettelsen af den første alm.
Sammenslutning af Bladmænd i Norge, »den
norske Journalistforening«.
K. V. H.

Bæver (Castor), en lille Gnaverslægt, der
inden for Gnavernes store Orden henhører
under Egern-Gruppen (Sciuromorphæ); Slægten
rummer kun 2 meget nærstaaende Arter. B.
minder i Ydre, ved sin tykke og plumpe
Legemsbygning, Haarklædning o. s. v. en Del om
en stor Studsmus (Vandrotte). Hovedet er ret
lille, afrundet, kort og bredt med afstumpet
Snude; Overlæben uspaltet; Næseborene vender
ud til Siden. Kraniet er meget kraftig bygget,
Kæbemuskulaturen stærk; Gnavefortænderne er
meget brede og svære, rødgule paa deres
Forside; Kindtænderne, 4 i hver Kæbeside, er
rodaabne og stedse voksende, kun hos gl. Individer
lukkes de; Trykkefladerne med tværstillede
Emaillestriber; Øjnene smaa, med lodret
stillede Pupiller; de ydre Øren smaa, afrundede
og oprette, rager næppe ud af Pelsen. Halsen
kort og svær, Kroppen meget tyk og plump;
Benene lave, men kraftige, for en stor Del
skjulte i Krophuden; Forbenene er langt
mindre end Bagbenene; 5 Tæer paa For- og
Bagpoterne; Kløerne er korte og stærke;
Forpoterne er mindre end Bagpoterne, hvis Tæer er
forbundne med Svømmehud lige ud til Kløerne;
under Kloen paa 2. Taa sidder en kort
Supplementsklo. Kroppen gaar jævnt over i den tykke
Hale, der er mærkelig formet, trindere ved
Roden, men i øvrigt meget bred og flad, med
skarpe Kanter; ved Roden er den haarklædt,
men ellers helt nøgen, blot klædt med
regelmæssige ovale ell. kantede Skæl; Halen er c.
32 cm lang og 13—14 cm i Bredde paa det
bredeste Sted, Farven er blaalig, sortegraa.
Endetarmen, Køns- og Urinorganerne aabner sig
i en fælles Kloak; paa hver Side af denne findes
en Kirtel, der hos Hunnen aabner sig i
Børskeden, hos Hannen i Forhudsskeden,
afsondrende det saakaldte »Bævergejl«, en brunlig,
salveagtig Masse med en ejendommelig Lugt;
den var tidligere alm. brugt som
krampestillende, beroligende Middel; 1778 var Bævergejl
saaledes bl. de Varer, som Handelsmændene i
Finmarken iflg. Oktrojen var pligtige at afkøbe
Almuen; dets Værdi var dengang af et voksent
Dyr 1 Rdl. 32 Skilling. Bag Bævergejl-Kirtlerne
ligger to mindre, kirtelagtige Sække,
»Oliesækkene«, der afsondrer en olieagtig Vædske ud i
Kloakken. B.’s Pels bestaar af et meget tykt,
silkeagtigt, mørkt graabrunt Uldhaarlag og lange,
spredtstillede, stive og glinsende Dækhaar, der
ved Roden er sortebrune, ellers graagule med
mørke Spidser; de er længst og tættest ned ad
Ryggen; Undersiden af Kroppen er lysere.

B. er den næststørste nulevende Gnaver, blot
Flodsvinet (Hydrocoerus) er større;
Kroplængden er 75—95 cm; Vægten fra 20 op til 40 kg.
Den europæiske B. (C. fiber) er kun meget
lidt forsk. fra den anden nulevende Art, den
nordamerikanske B. (C. canadensis); de
staar hinanden saa nær, at det er lige saa
berettiget at betragte dem som kun 2
Lokalvarieteter af samme Art; den amer. Form har lidt
kortere og bredere Næseben, ellers er de saa
godt som ens baade i Udseende og Levemaade.
B. bevæger sig ret besværligt og langsomt paa
Land, men svømmer og dykker fortrinligt, om
end heller ikke med Hurtighed; den kan gaa
paa Bagbenene alene, bærende Byrder i
Favnen, og dens Forben har en fri Bevægelighed,
der kommer den til Nytte under dens Bygning
af Boet, Transport af Føden o. s. v. Hvor B.
lever nogenlunde uforstyrret i vandrige
Skovegne, udfolder den sin bekendte, mærkelige
Kunstdrift; den lever helst i Kolonier og vælger
til Opholdssted Flodbredder og Søer, hvor den
passende Trævegetation er rigelig; her bygger
den da sine kunstfærdige Boer i Vandet nær
Bredden. Boet er stort, nærmest ovnformet,
1—1,5 m højt, 2—3 m bredt og indtil 15 m langt,
skraanende med sine Udgangsrør ned i Vandet;
Udgangene fra Boet er altid under Vandet,
gerne saa dybt, at de om Vinteren er isfri. Boet
er opført af Grene og Kviste, indeni udforet og
sammenbygget med Ler og Jord, hvorved
Væggene bliver faste og tykke; hvert Bo benyttes af
en Han og en Hun samt 2—3 Kuld af deres
Unger. Hvor B. ikke har absolut Fred, bygger
den ikke Boer, men graver 2—6 m dybe Gange
ind i Vandbredderne; ogsaa disse Gange
munder under Vandet; Gangen ender ofte i en
flerkamret Bo, med faste og glatte Vægge, altid
udforede med optrevlet Aspebark; denne
Boform ses ofte i den gl. Verdens Kolonier, men
findes i øvrigt ofte i Forbindelse med Ovnboerne,
som et Slags Reserveboliger. Hvor det er
nødvendigt at højne og regulere Vandstanden,
bygger de af Grene og Jord lange, brede og høje
Dæmninger ud i Vandet; til Transport af Træ
graver de lange Kanaler, 1—2 m brede, 0,5 m
dybe og ofte fl. Hundrede m. lange. De fælder
mindre og større Træer, endog saadanne, hvis

illustration placeholder
Bæver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free