- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
391

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bæver (Castor), en lille Gnaverslægt, der inden for Gnavernes store Orden henhører under Egern-Gruppen (Sciuromorphæ) - Bæver, se Beavers. - Bæverdalen, d. s. s. Bøverdalen. - Bæverflod, Beaver River, se Churchill River. - Bævergejl (castoreum) er et Sekret, som indeholdes i særegne Punge, der forekommer hos begge Køn af Bæveren - Bæverhaler, plane, smalle Tegl-Tagsten, der lægges i to Lag - Bæverindianere, se Tinne. - Bæverrotte, en Benævnelse, der bruges om 2 store Gnaverformer - 1) den kanadiske B., Moskusrotten ell. Bisamrotten (Fiber zibethicus), der hører til Studsmusenes Gruppe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stamme er op mod 1 m i Diameter; de
foretrækker dog, hvor der er rigeligt Udvalg,
tyndere Træer til op mod 25 cm tykke; disse
gnaver de med stor Lethed over c. 0,5 m over
Roden, idet de gnaver ind i det fra alle Sider
(»timeglasformet« Gnav), lige til den tynde
Midtstok brækker over, og Træet falder; de gnaver
da dette i mindre Stykker, som transporteres til
Boet, idet de svømmer med det i Favnen,
roende med Bagbenene. Deres Føde er ganske
overvejende Træbark og saftige Kviste, helst af
Asp, men ogsaa af Birk, Pil, Eg og El, men
aldrig af Naaletræer; de samler Vinterforraad
i Vandet, nær ved Boerne, af barkklædte
Grenstykker (»Bæverstokke«). B. er sky og
fredsommelige Dyr, der omtr. udelukkende forlader
Boet om Natten og derfor sjældent ell. aldrig
ses; jævnlig kan de derimod høres i de stille
Sommernætter; ejendommelig for B. er deres
vidtlydende Varselsignal, som de frembringer
ved et stærkt Klask paa Vandfladen med den
brede Hale. Parringen sker i Febr-Marts;
Hunnen, der har 2 Par Brystpatter, faar fra 2—5,
endog op til 10 Unger ad Gangen.

B. har haft en overordentlig vid Udbredelse,
men da dens Skind til alle Tider har været
anset for et smukt og kostbart Pelsværk, har
den været Genstand for stærk Forfølgelse og er
derfor forjaget og udryddet i den overvejende
Del af dens gl. Udbredningszoner; den jages dels
med Fælder, dels med Skydevaaben; Kødet
spises. For Skovene er B. selvsagt meget skadelig,
men da den lever i afsides Egne, spiller dette
Forhold mindre Rolle.

Den europ. B. var tidligere udbredt over hele
Europa og Sibirien, lige fra Skovgrænserne ned
til Spanien, Norditalien, Kaukasus, Altai og
Nordkina. I Europa er den i Nutiden væsentlig
indskrænket til flg. vidtadskilte Steder: paa den
skandinaviske Halvø findes den i Smaakolonier
i forsk. Dalfører i Norges sydvestlige Egne,
væsentlig i Kristianssand Stift, f. Eks. i
Drangedalen, ved Topdalselven og Mandalselven og i
Sætersdalen; den største Bæverstamme har for
Tiden sit Tilhold ved Nisserdalen (Nidelven) i
Aamli Sogn. I Mellemeuropa træffes
Smaakolonier ved Rhône, Weser og ved Elben mellem
Wittenberg og Magdeburg; en større Koloni
findes fredet i Østerrig ved Donau; den
fremkommer sparsomt i Rusland (Dnjepr og Volga) og i
Polen ved Weichsel, i Uralbjergenes Elve og
ved Floderne til det kaspiske Hav; spredte
Kolonier i Sibirien og ved Eufrat. Disse
Lokaliteter rummer de spredte Rester af B.; endnu i
12. Aarh. kendtes den levende paa de britiske
Øer; Knoglefund i Moser viser dens tidligere
vide Udbredelse imellem Nutidens Oaser; her i
Danmark har den været ret alm. at regne efter
de hyppige Fund af Knogler og bævergnavede
Træstykker i vore Skovmoser. Talrigere i
Nutiden er den nordamerikanske B.; den levede
tidligere i Mængde over hele Nordamerika lige
fra Meksiko op til Skovgrænserne i Kanada;
den stærke Forfølgelse, i Forbindelse med
Landets Opdyrkning, bragte snart dens Tal ned;
allerede i Beg. af 19. Aarh. udførtes saaledes
aarlig til Europa c. 200000 Skind aarlig; nu er
den i U. S. A. udryddet i mange Egne og er
indskrænket til de vestlige samt nogle af de
mellemste Stater; hyppig er den endnu i
Hudson Bay Territoriet, i Kanada, Kalifornien o. a.
St. — Rester af uddøde B. findes i europ.
pliocæne og i nordamerikanske miocæne Lag;
herfra kan nævnes den lille Art Eucastor. (Litt.:
Morgan, The American Beaver etc.
[Philadelphia 1868]; Friedrich, »Die Bieber an
der mittleren Elbe« [Dessau 1894]; R. Collet,
»B. i Norge« [1896]; Bergens Mus.’s Aarbog
1897]).
R. Hg.

Bæver, se Beavers.

Bæverdalen, d. s. s. Bøverdalen.

Bæverflod, Beaver River, se
Churchill River.

Bævergejl (castoreum) er et Sekret, som
indeholdes i særegne Punge, der forekommer
hos begge Køn af Bæveren mellem
Kønsorganerne og Tarmaabningen. I Alm. forstaas ved B.
den af Hinder dannede Pung med Indhold.
Handelsvaren bestaar af de parvis
sammenhængende Punge, som er tørrede i Røg. Det opr. lyse
og flydende Sekret bliver herved fast og lysere
ell. mørkere brunt; det lugter ejendommeligt
og smager aromatisk, skarpt og bittert. Den
almindeligste Handelssort er kanadisk B., der
bestaar af noget fladtrykte, mellem 5 og 7,5 cm
store Punge med et brunligt, glinsende og
harpiksagtigt Indhold, hvori Pungens indre Hinder
folder sig ind. Den langt dyrere russ. (siberiske)
B. er mere ægformede indtil 12 cm store Punge
med et brunt, ikke glinsende, ofte jordagtigt
Indhold, som lugter stærkere og smager
skarpere. B. indeholder indtil 2 % æterisk Olie,
Harpiks (Castoreumresinoid), mest i russisk B.,
et vokslignende Stof Kastorin, Kolesterin,
Salicin, Benzoe- og Salicylsyre, samt forskellige
Salte, især Kalciumfosfat og -karbonat. Et
Indhold af Fenol hidrører mulig fra Røgningen.
Anvendes i Form af Pulver ell. Tinktur som et
oplivende, beroligende og krampestillende
Middel.
B. G.

Bæverhaler, plane, smalle Tegl-Tagsten, der
lægges i to Lag; bruges meget i Tyskland, her
fornemmelig til Taarntage.
E. Su.

Bæverindianere, se Tinne.

Bæverrotte, en Benævnelse, der bruges om
2 store Gnaverformer, der dog ikke er i nært
Slægtskab med hinanden, nemlig: 1) den
kanadiske B., Moskusrotten ell.
Bisamrotten (Fiber zibethicus), der hører til
Studsmusenes Gruppe; den ligner i Ydre en stor
Vandrotte med lang, sammentrykt, skællet
Svømmehale, kun med spredte Haar. Overlæben
spaltet. Pelsen tæt og glat, ligner Bæverens,
men er mere korthaaret; Farven mørkebrun paa
Rygsiden, Undersiden graa med rødligt
Anstrøg. Bagfødderne er Svømmepoter med kort
Svømmehud og en Bræmme af stive, hvide
Randbørster. I Nærheden af Kønsaabningen
findes hos begge Køn en stor Kirtel, der
afsondrer et moskuslugtende Sekret (»Zibet«).
Kroplængden 30 cm, Halen omtr. af samme Længde.
B. er et udpræget Vanddyr, der ligesom Bæveren
bygger ovndannede Hytter, samlede i Kolonier
paa Flodbredderne og i sivbevoksede Søer;
Hytterne bygges af Jord og Siv, men B. graver
ogsaa Huler i Brinkerne, oftest med mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free